Kategori (da-dk)

Beklædningsgenstandene er udført efter fund fra Før Romersk- til Romersk Jernalder, dvs. tiden på begge sider af vor tidsregnings begyndelse.Det er sparsomt med fund fra disse tider, så klæderne er sammensat fra div. mosefund fra både Danmark og Nordtyskland.Mønstre og farver er valgt fra forbillederne.Materialerne er, så godt som det har været muligt, udført i samme teknik som forbillederne. En Jernalderfamilie. Foto: Ib Stolberg-Rohr De enkelte figurer Manden Manden Foto: Ib Stolberg-Rohr Skindhue, som Tollundmandens med rulleknapper i læderbindebånd.Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 191].Kjortel, ærmeløs, fra Obenaltendorf, Slesvig.Keltisk jernalder. [Hald, s. 345].Bæltespænde, samt bronzevedhæng, fund fra Nordals.Udateret. Ikke kopi.Remendebeslag.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 61].Bensvøb, med 3-tvundet uldbånd, fra Søgård mose ved Skive.Keltisk jernalder. [Hald, s. 30].Kappe, mange fund af vævede "tæpper".Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 65].Svanehalsnål.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 61]. Drengen Skindslag, hvidt kalveskind, lukket med stropper og rulle- knapper.Damendorf, Ruchmoor, Slesvig, Keltisk Jernalder. [Munksgård, s. 127].Kofte, (slå om) med læderbindebånd, af kohud.Søgård mose, Daugbjerg. Minder om Bronzealder, ikke dateret. [Hald, s. 30 og 344].Spyd.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 45]. Siddende kvinde Siddende kvinde. Foto: Ib Stolberg-Rohr Skindslag fra Huldremosen, (med kam).Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 136].Læderring på skindslag.Keltisk jernalder. [Hald, s. 324].Tørklæde med frynser og fugleklo fra Huldremosen.Keltisk jernalder. [Hald, s.44 og 45].Nederdel fra Huldremosen.Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 139].Håndten.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 67]. Stående kvinde Stående kvinde. Foto: Ib Stolberg-Rohr Helkjole (peblos) fra Huldremosen, Djursland.Keltisk/Romersk jernalder. [Munksgård, s. 144].Bælte med frynser.Fra relief på gravsted. Museet i Klagenfurt, Tyskland. [Hald, s. 377].Kniv.Hjemsted, Skærbæk.Kam, hornkam i lomme på fåreskindsslag fra Huldremosen.Tidlig Keltisk jernalder. [Hald, s. 187].Bånd i fletning fra kvindelig i Haraldskær mose.Vejle. 450 f. Kr. [Ebbesen, s. 7]. Pigen Pigen. Foto: Ib Stolberg-Rohr Spranget kyse fra Bredmose i Store Arden.[Hald, s. 25].Bluse med bronzefibler og brikvævet bort.Som Lønnehede-pigen. 100 e. Kr. [Munksgård, s. 142].Mininederdel fra Damendorf Ruchmoor, Slesvig.Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 141]. Sko Generelt, Arnitlund Mose og Rønbjerg Mose.Keltisk Jernalder. [Hald, s. 335/ 336]. Bemærkninger I Jernalderen fandtes får også med lys uld. Denne lod sig farve med plantefarver. På opstadsvæve og rundvæve produceredes stoffer med stedse større trådtæthed, ofte med fire ægkanter. Nogle stoffer er blevet valkede (vasket med urin), med krympning til følge, og måske opkradset, tekniker, der gør tøjet blødere og varmere. Ternede stoffer og moden med bluse og nederdel var typisk nordeuropæisk. Brikvævede bånd anvendtes på forskellig vis, og deres fremstilling vises hos Boye, Fremstillingsmåden af sprang ses bedst hos Bonnier, og sprang omtales hos Hald, s. 25 og 254.Udstillingens tekstiler er maskinvævede, hovedsagelig af uld og indfarvede på moderne vis. Dragterne er håndsyede med sting, man også brugte i Keltisk Jernalder. [Hald, s.284]. Sponsorer Fa. Sandbeck, Nordborg.Tøjeksperten- Herremagasinet, Nordborg.Kvickly Nordborg.Djons Møbelpolstring, Nordborg.Dorit Hansen, Stenløse ogEigil Ebsen, Femina Hårstudie, Vojens
Rekonstruktion af Hjortspringbåden 5. juni 1999. Indvielse af den rekonstruerede Hjortspringbåd 5. juni 1999Så er dagen oprunden, Hjortspringbåden skal genopstå! Båden bæres ud af den kommende besætning.Båden skal placeres på vognen under nøje kontrol.Båden venter i styrtregn indtil det er tid til at påbegynde det ceremonielle.Imens kan vi jo kaste et blik på forskønnelsen af vores bygning: Nyt indgangsparti og vinduer, facaden pudset og malet med et billede af Hjortspringbåden i 1:1, Brokkerne i forgrunden bliver engang til en vej.Besætningen er ved at komme på plads, hvis de da ellers kan komme til for interesserede gæster.Båden er blevet tømt for regnvand og nu går turen mod Dyvig, med høvdingen som bannerfører.Båden trækkes stille og roligt ad de små veje af besætningen.Det er en alvorlig sag at transportere båden de ca. 800 m til Dyvig.Men der skal musik til! Det er kun 150 år siden Bronzealderen sluttede, så man kan stadig blæse på lur.Ned ad bakken, det sidste stykke inden parkeringspladsen ved Dyvig.Mandskoret afsynger en hymne til bådens ære.Båden må 'skære' sig vej gennem menneskemængden det sidste stykke ned til vandkanten. Det er efter der har været afholdt taler af forskellige honoratiores.Men det lykkedes, måske på grund af 'musikken'.Båden trækkes hen til flydebroen.Det gik ikke helt upåagtet for sig, der var ca. 4.000 tilskuere.Mandskabet er ved at komme ombord. Vikingeskibet til venstre er Freja Byrding (1), en kopi af Skuldelev 3.Inden vi kan sejle, skal båden have et navn. Denne handling udføres af Gudinden Nerteus, med vand i en lerkrukke.Oh båd - jeg dig velsigner og døber Tilia Alsie (2) er navnet du skal bære. Gør din egen og dit tapre mandskab ære, når du med stævn og åre bølgen kløver!Så kan vi vise de mange mennesker på bredden at vi har lavet en både, der kan sejle(s).På den første tur blev der sejlet rundt i det nære farvand, tilskuerne skulle jo gerne kunne se Tilia.På den anden tur, med en del af besætningen udskiftet med vore gode venner fra Nationalmuseet, blev vi prajet fra Freja, de ville gerne give en gave, et egetræ, det står nu på vores plæne.Det blev til flere ture. Imens kunne tilskuerne se på håndværk og nyde helstegt vildsvin og Hjortspringvinen.Til sidst er den gode dag dog ovre og gæsterne er på vej væk fra Dyvig. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Opmåling Forberedelse Kilder  Frea ByrdingTilia, det latinske navn for lindAlsie, fra Als
Rekonstruktion af Hjortspringbåden Denne del omhandler Nationalmuseets opmåling af båden.Generalprøven. Nationalmuseets opmålinger, generalprøven Stræktovet er strammet op og vejen ud af værftet er gjort klar, men inden skal båden måles op.Opmålingen foretages af folk fra Nationalmuseets afdeling i Roskilde. Her er der ved at blive påsat målepunkter.Alle måledata bliver indlæst i computere til senere modellering til en 3D-model af båden.En af målemetoderne er brug af en 3D målearm.En anden målemetode er brug af en totalstation - apparatet på trefoden i baggrunden. Den bruger laser.Den rød/hvide pind er målet for laseren, det giver afstand og højde fra totalstationen.Der måles på rigtig mange punkter på båden.Begge målemetoder bruges samtidig.Alle disse anstrengelser har resulteret i en 3D trådmodel af forstavnen. Billedet er fra computerprogrammet. Det kan også vises som en flademodel.1999-05-30, dagen hvor båden skal i vandet for aller første gang. Båden skal bæres ud af 20 personer, hver med en gammel brandslange over skulderen.Der løftes.Båden er båret ud af Lindeværftet og sat på vore specialdesignede transportvogn.Det er ikke kun søsætningen der skal trænes, men hele den planlagte ceremoni. Som det ses, er vores bygning blevet forskønnet og forsynet med et billede af Hjortspringbåden i 1:1.Der skal også være et sangkor med til den STORE fest, det er herrerne i mørke jakker.De første meter ad vejen mod vandet i Dyvig.Ad de små krogede veje i Holm.Ud på vejen mellem Nordborg og Dyvig.Vi fylder hel godt på de små veje. De modkørende er også nysgerrige og tager hensyn!Det sidste stykke, ned ad bakke, til parkeringspladsen med en rampe ned til vandet.På parkerinspladsen ved de to roklubber. Der er en flydebro vi har fået lov til at bruge.På kanten af rampen til vandet.Alle er glade, den flyder!Nu skal vi have båden fortøjet til flydebroen, der ligger i baggrunden.Båden er nu ved broen, der kan gøres klar til at sejle.Den rekonstruerede Hjortspringbåd er endlig i sit rette element, næsten som for 2.370 år siden! Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Bundbrædder Indvielsen
Rekonstruktion af Hjortspringbåden Denne del omhandler vores opfattelse af placeringen af bundbrædder i båden (den afviger fra Nationalmuseets). Samt fremstilling af padler og ror. Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) Bundbrædder, padler og ror Der er fundet ca. 85 brædder, tilspidset i hver ende, de er ca. 120 cm lange, ca. 7-8 cm brede og omkring 1,5 cm tykke. De fleste var af lind, enkelte af ask. Vi har tolket dem som bundbrædder.Rosenberg (2) mente at disse brædder skulle beskytte syningerne i bunden af båden. Vi er uenige, der er behov for støtte til fødderne når man skal padle, så vi anbragte dem på dæksbjælkerne (3).Den første udgave af bundbrædderne var for spinkle til de, måske, lidt for tunge padlere. De knækkede. Så der blev lavet et helt nyt sæt i spejlkløvet ask. Billedet er fra maj 2020.Der skulle laves et passende antal padler. De er alle individuelle, med forskelligt formet håndtag og en længde svarende til placeringen i båden. De skal være længere for og bag i båden.Bladet på padlen er meget smalt. Det er nødvendigt med den høje padeltakt - ca. 1,5 s pr. tag.Overfladen på padlerne skal være meget glat ved håndtaget. Bladet skal være skærpet i enden,så det bryder vandet på en god måde.En samling af padler. De fleste er af ask, en enkelt af lind og uden håndtag.Agterenden af Hjortspringbåden på Nationalmuseet. Den viste rest af et ror er dog fundet i forenden. Styreåren er monteret i styrbord side agten for løftingen (4).Et ror færdiggøres. Længden på ror-blad og -skaft er vores valg.Rosenberg (5) nævner muligheden for en form for udlægger ved klamperne på stævnklodsen. Dette er et forsøg på at lave et sådant rorleje.Rorlejet sat på stævnklodsens klamper.Rorlejet monteret på plads på klamperne og over stræktovet. Nationalmuseets folk er ved at opmåle båden til en 3D-model af vores båd.Her er ophængt et ror i udlæggeren (4). Løsningen blev forkastet. Den var for ustabil, måske på grund af stræktovet.I stedet blev roret fæstnet til svøbet (hasselgrenen) ved den agterste tofte. Den placering blev brugt i den første tid, indtil afprøvningerne begyndte sammen med Nationalmuseets Fra den aller første sejlads. Bemærk rorets placering agter (til venstre). Vinklen på styreåren - ca. 45° - giver en dårlig virkningsgrad af roret (4). Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Hornene Opmåling Kilder GR: Rosenberg, G.,  Hjortspringfundet2. GR. p. 863. Beskrivelse af vort arbejde med dækket4. Beskrivelse af vort arbejde med versioner af rorets placering.5. GR. p. 88
Rekonstruktion af Hjortspringbåden Denne del omhandler hornene, fremstilling og befæstelse til bundplanke og stævnklodser. Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) Horn En krumvokset lindegren er groft udhugget til et kølhorn.Hagelaske-/fer- og notsamlingen til et kølhorn er påbegyndt.Og i nærbillede.Det råt tildannede kølhorn er monteret til centeropmærkning med lod fra referencewiren i loftet.Det næsten færdige kølhorn monteret for retningskontrol.Samlingen mellem horn og bundplanke er næsten færdig.Båden er ved at blive taget ned fra beddingen, samtidigt flyttes den frem i lokalet. Der skal være plads til rælingshornet i højden. Og, pladsen agten for båden skal bruges til andet formål.Båden har nu fået sin sidste plads i værkstedet og oprettet efter referencewire i loftet. Rælingshornet er opsat for opmærkning.Stævnklodsens forlængelse er skåret til for at virke som fer i en fer- og notsamling med rælingshornet. Det er uklart fra hvordan hornet har været: en naturlig gren på stammen til stævnklodsen, eller som her, påsat.Rælingshornet er groft formet og noten færdig.Stødsamlingen mod stævnklodsen fintilpasses.Fer- og notsamlingen er ved at være på plads. Der skal fjernes noget af ferens underside og limes.De sidste tilpasninger af samlingen. Kølhornet er sikret med et par midlertidige dyvler.Overfladen af hornet færdiggøres.Der stemmes ud i kølhornet til den ydre låseplade.Udstemning af naglehul til sikring af den ydre låseplade.Den ydre låseplade er færdigmonteret agter.Der måles op til den ydre låseplade for.I rælingshornet er der nu et rektangulært hul og i kølhornet et lignende nedstemt hul. Disse rettes op i forhold til hinanden.Den ydre låseplade er sat i og der udstemmes huller til låsepindene. Kølhornet er endnu ikke limet fast, for at montere låsepladen, skal kølhornet fjernes og låsepladen skubbes helt op i rælingshornet før kølhornet monteres igen og låsepladen skubbes ned igen.Den ydre låseplade er nu på plads. Nu kan kølhornet limes på bundplanken og alle fire låsepinde monteres. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Ribbestativer Bundbrædder Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
  1. Recon1_2_5-da
  2. Recon1_2_4-da
  3. Recon1_2_3-da
  4. Recon1_2_2-da

Side 3 ud af 8