Kategori (da-dk)

Forberedelsestiden. Fra 1992 - 1994 Denne første del omhandler vores træning i brug af værktøj og at øge vores forståelse af bådens konstruktion. Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) Et medlemsmøde i Alsingergården i april 1992.Den bygning i Holm vi lejede som værksted, set fra øst.Den bygning i Holm vi lejede som værksted, set fra vest.De første stammer fældes i Augustenborg Skov, 1992. Til det midterste prøvestykke.Værkstedet gøres klar med belysning. Kaffestue i venstre side.En lindestamme flækkes til en planke.En planke bliver hugget ren til den rette tykkelse.Midtersektionen samles.Udstilling i Nordals Hallen, november 1992.Besøg af medarbejdere fra Nationalmuseet.Stævnstykke, bundplanke til venstre og opmåling af bundplankehorn til højre.Færdiggørelse af stævnstykkets bundplanke.Udsnit af stævnklodsen, set fra oven, med fire klamper og hul til stævntræet i rælingshornet.Kølplanke med fals til stævntræet og nedstemning i kølhornet til stævntræet.Udsnit af stævnklodsen, set nedefra, med recessen mod bundplanken og hul til stævntræet i rælingshornet.Kølplanke og kølhorn samlet. Rælingshornet limes sammen med stævnklodsen.Kølplanke og kølhorn prøvesamlet med stævn-klods og -træ.Der er travlt med færdiggørelsen af stævnstykket, det skal på udstilling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.Styrbord side- og rælingsplanke ved at blive syet fast til stævntræet.Det færdigsamlede stævnstykke med kølhorn, stævntræet og hornstøtten fastholdt med firkantede dyvler af egetræ.Den sidste afpudsning før afgang til Roskilde.Vore prøvestykker på udstilling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde sammen med en polynesisk stammebåd.Vore prøvestykker på udstilling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Indvielsen Bundplanken Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
I Hjortspringfundet var der fundet mange forskellige dele som ikke kunne henføres til at være en del af båden eller dens bevæbning, men nok som redskaber til personligt brug. En del af disse har vi lavet kopier af. Disse dele er mærket med museumsnummer, som f. eks #534 (trææske).En nærmere beskrivelse af nogle af delene kan ses i afsnittet Redskaber og Husgeraad m.m. i: Hjortspringfundet. Personligt udstyr Drejede dåser Disse dåser hører til de ældste drejede dele, der fundet i det nordlige Europa. Lignende, faconmæssigt, dåser lavet af oppølset ler er kendte. Trææske #534 med løftet låg. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trææske #534 (1) Cylindrisk æske med plant låg.Diameteren er 100 mm, højden 55 mm og vægtykkelsen 8 mm. Der en neddrejet fals i bund og top til henholdsvis bund og låg, sidstnævnte har et firkantet hul i midten.Udvendigt er æsken udsmykket med diagonale indsnit. Trædåse #535 med løftet låg. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trædåse #535 (2) Lille drejet dåse med låg med toppe i bund og på låg.Dåsens diameter er 90 mm, åbningens er 52 mm. Toppenes standflader er henholdsvis 32 og 30 mm for bund og låg.Dåsen er udsmykket med en liste hele vejen rundt. Trædåse #536. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trædåse #536 (2) Ligner dåse #535, men med drejede lister med 10 mm afstand, både på krop og låg.Dog er tappen i bunden kun 10 mm høj, mens derimod toppen er 30 mm høj.Diameteren er 100 mm, åbningen 68 mm og højden er ca.68 mm. Trædåse #537. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trædåse #537 (2) Lille lav drejet dåse af træ.Diameteren er 95 mm, åbningen er 60 mm og højden er 45 mm.Dåsen er udsmykket med 3 lister på låget og på bunden. Til det kulinariske Øseske #551. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Øseske #551 (3) Består af eet ovalt skålformet blad, som er 150 mm langt og ca. 110 mm bredt. Skaftet er 10 mm å en malle led og 25 mm på den brede og, inklusiv øjet, 180 mm langt. Øjet er udvendigt Ø60 mm med et Ø36 mm hul. Ske. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Ske Denne lille ske er ikke dokumenteret hos Rosenberg. Lille lav skål #533 (4) Er ikke fremstillet endnu, afventer at træet tørre. Grødskål (5) Er ikke fremstillet endnu, afventer at træet tørre. Tekstilværktøj Tenhjul #538. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Tenhjul #538 (6) En hjulformet, udskåret, skive. Den er mellem 90 og 97 mm i diameter og 35 mm høj.Hjulet er forsynet med 6 "eger" der udgår fra en "fælg", som er 15 mm bred med en rille i midten.Oversiden af "egerne" er kegleformet fra "fælgens" inderside og forsynet med 3 riller. Hvor "egerne" samles i midten er der et kvadratisk hul med en kantlængde på 7 mm.Undersiden er ligeledes kegleformet, parallelt med oversiden. Kanten er her forsynet med radiære tætsidende riller.Hjulets yderside er forsynet med 3 riller.Hjulet har givetvis været anbragt på en firkant pind.Rosenberg antyder at den kunne have været en en tenvægt. Det har vi taget til os, se billedet. Tenpind #566. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Tenpind #566 (7) En udskåret haselgren med en diameter på 20 mm og en, nuværende, længde på 320 mm. Den ene ende er kegleformet indtil 25 mm fra enden, hvor den fortsætte i en 13 mm bred barkring. Derefter aftager diameteren jævnt indtil en diameter på 7 mm.Det er formentlig en tenpind til spinding af tråd af fint materiale. Cirkulære træplader, en med lille håndtag. En anden med langt skaft "pizza-spade"?Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 63, tekst, p. 632. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 63, tekst, p. 623. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 63, tekst, p. 624. G. Rosenberg, Fig. 35, p. 64, tekst, p. 65 5. O. Crumlin, fig. 4.16, p. 1576. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 64, tekst, p. 677. G. Rosenberg, Fig. 40, p. 68, tekst, p. 68
I Hjortspringfundet var der fundet mange forskellige dele som ikke kunne henføres til at være en del af båden eller dens bevæbning, men nok som redskaber til brug i båden.En del af disse har vi lavet kopier af. Disse dele er mærket med museumsnummer, som f. eks #558 (blæserør).En nærmere beskrivelse af nogle af delene kan ses i afsnittet: Hjortspringfundet. Redskaber Blæserør #558 til en dobbelt blæsebælg. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Dobbeltbælget blæsebælg. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Blæserør #558 (1) Lavet af en kraftig kløftet gren og udboret. Længden er 530 mm og de to grene i kløften er 80 mm lange. Diameteren i kløftenden 70 mm, hullet Ø45 mm. I mundingsenden er der en 28 mm lang nedstikning på Ø48 mm fra Ø55 mm, hullet er Ø30 mm. Det antages at vulsterne i kløftenden har været brugt til at fastholde skindsækkene til en blæsebælg og nedstikningen i den anden ende har været omsluttet af en lerpakning for at beskytte træmundingen mod for stærk varme fra herden.Blæsebælgen består af alle de trædele, der ses på det nederste billede. Hængsler og kontraventiler er lavet af skind, som selve bælgene også er, de er limet på pladerne med harpikslim og sikret med tynde lister, udspaltede af hasselgrene, de er fæstnet med tynde træpløkke hele vejen rundt.De fire jernstænger er beregnet til at sikre blæsebælgen til jorden. De går skråt ned. Dele til dobbeltbælget blæsebælg. Foto: Knud Andersen. Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. G. Rosenberg, Fig. 37, p. 64, tekst, p. 67
I Hjortspringfundet var der fundet mange forskellige dele som ikke kunne henføres til at være en del af båden eller dens bevæbning, men nok som redskaber til brug i båden.En del af disse har vi lavet kopier af. Disse dele er mærket med museumsnummer, som f. eks #564 (trækølle).Andre dele har været nødvendig at have i båden for vores egen sikkerhed.Der er beskrevet de dele vi har lavet kopier af.En nærmere beskrivelse af nogle af delene kan ses i afsnittet: Hjortspringfundet. Redskaber / værktøj til brug i båden Dele fra Hjortspringfundet Øse #552. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Øse #552 på plads i båden ved tofte 6. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Øse, #552, lavet af lindetræ (1) Den er lavet så fikst at hanken passer perfekt over robænken, som det ses på billedet nedenunder. Stor trækølle #564. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Stor trækølle, #564 (2) Cylindrisk hoved lavet af egetræ med en diameter på 95 mm og en længde på 100 mm, de to kanter let affaset. Skaftet er lavet af asketræ, med en diameter på 25 mm, det er 255 mm langt udenfor køllens hoved og går helt igennem dette. Skaftet er neddrejet inde i hovedet og sikret med en kile. S-formet værktøj #568. Foto: Ib Stolberg-Rohr. S-formet værktøj #568. Et eksempel på brug. Foto: H.P. Rasmussen. S-formet værktøj #568 (3) Dette værktøj er lavet af abrikostræ - det skulde have været af lyst, hårdt træ, men det andet var tilgængeligt og næsten groet i den rette facon.Værktøjet er 290 mm i længden og 30 mm i diameter på midten."Knoglen" i den ene ende har et hul i fladen på 13 mm, dette hul har slidmærker - efter snor? - på to kanter og der er et Ø3 mm hul vinkelret på det store og tangerende dette  i den yderste kant.I den kraftige krumning i den anden ende af værktøjet er der et Ø5 mm hul fra midt i buen og gående ud i midten af endefladen. Værktøjet har en meget glat overflade og er olieret (fordi det ser pænt ud!).Det eneste vi har kunnet finde på at bruge dette værktøj til, er som snorestrammer, som vist på det underste billede. Dette gør kun brug af det største hul i værktøjet. Det har ikke været brugt siden, vi fandt på et, der var simplere og hurtigere at bruge.Der er ingen der har kunnet give en fornuftig forklaring på hvad værktøjet kan bruges til Tilføjelser vi har haft brug for, for at kunne sejle sikkert i vores nære farvande Bundprop. En sådan er ikke fundet, men nødvendig for os.Stager, 2 stk. med stor bundplade, som er nødvendig for at sejle i Nordborg Søs mudrede vande. Der er markeringer for vanddybdeBådshage. Bruger vi for at kunne lægge til ved en bådebroFortøjningstrosser, 4 stk. af samme grund som foregående, men også for at sikre båden ved en strandKasteline med abehånd. Vi har ind i mellem brug for at kunne have en bugserbåd og så er en sådan god at haveSlæbetrosse med trækbom til montering ved 10. tofte. Træktrossen har en hanefod der er samlet under kølhornetVi har ind i mellem brugt et lånt ankerRedningsveste til alle ombord, doneret af Trygfonden. Tak!Rorpindsforlænger for at gøre det muligt at side på agterste tofte, for kunne styre båden med roret monteret på det agterste kølhorn - er senere taget ud af brug Reservedele I fundet var der dele, som ikke kunne henføres til at være en del af båden, f. eks.:Lang asketræsliste. Den er tolket som en liste reparation af en eventuel revne i et bord. En sådan var allerede brugt til at lukke en revneEt kvejl lindebastsnor, 3-slået. Kan bruges til at reparerer en sprunget syning eller til at sy ovennævnte liste fast til en planke (4)Klump af harpiksmasse, 75x60x35 mm (5)Bundter af snore (6)Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. G. Rosenberg, Fig. 38, p. 662. G. Rosenberg, Fig. 35, p. 64, tekst p. 653. G. Rosenberg, Fig. 35, p. 64, tekst, p. 66 4. G. Rosenberg, Fig. 36, p. 64, tekst, p. 665. G. Rosenberg, p. 626. G. Rosenberg, Fig. 36, p. 64, tekst p. 62
Skjold, sværd og spydspidser. Foto: H.P. Rasmussen. Spyd og sværd Hjortspringfundet er et krigsbytteofferfund; dvs. at en sejrende hær har ofret krigsbyttet til guderne som tak for sejren. Dette kan bl. andet ses ved at nogle af våbnene er bevidst ødelagte: et sværd er bøjet i "S"-form og et andet i en ret vinkel, nogle lanseskafter er blevet knækket. Lignende ødelæggelser er sket ved offermoserne i Nydam og Illerup Ådal.Dette bestod, udover båden, af  mere end 169 spydspidser af forskellig art. Ved tørvegravningen i 1880'erne er - er det blevet fortalt - adskillige stykker skarpt jern smidt i et nærliggende hegn, så man ikke skar sig på dem når tørven skulle æltes med fødderne. Der har måske været over 180 spydspidser (1).Der er ligeledes fundet 11 sværd af forskelligt udseende, de er dog alle en-sidet med en rygforstærkning, som en bredere ribbe.Spyd og sværd han ses her. Ringbrynjer Der er fundet  okkerfarvede aflejringer med cirkulære aftegninger, som af Rosenberg blev tolket som spor af ringbrynjer (10 - 12 m2)  (2, 2a, 11).Rosenberg var en af den tids førende eksperter i konservering af jern og metaller - han har skrevet en, berømmet, lærebog i dette emne. Et stykke ringbrynje lavet af Ø8 mm ringe. Foto: Ib Stolberg-Rohr Et citat fra Hjortspringfundet Ringbrynjer (2) Et lyst, okkerfarvet Lag af Jernrust var udskilt i Kærtørven over Størstedelen af  et ca. 10 - 12 m2 stort Areal, strækkende sig fra Baadens Sydende mod Vest til ca. 2 m fra Udgravningens Grænse. Tørvegravningen har formentlig fjernet Laget fra et lignende Areal, saa at det nu opløste Jern har været fordelt over en 20 - m2 stor Flade.Ved nærmere Iagttagelse af den med vaad, pulveragtigt Rust gennemtrukne Tørvemasse saas talrige yderst spinkle og skrøbelige Rustskaller af smaa Jernringe, der utvivlsomt oprindeligt har været sammenføjede til Ringbrynjer. Det sure Mosevand har helt opløst og udvasket Jernet af de tynde Traadringe, kun den paa Jernets Overflade først dannede, sammenhængende Rustskal er blevet tilbage. Rustlagets Tykkelse varierede meget, fra et svagere farvet, næppe centimetertykt Lag indtil et ca. 3 cm tykt Lag af næsten ren Okker med færre Plantedele, hvor de tunge Brynjer paa den ujævne Mosegrund er gledet ned i Fordybninger.I hviken Tilstand Brynjerne er bleven nedlagte i Mosen, kunne ikke afgøres, ligesaa lidt som deres antal kunne bestemmes. Men det maa formodes at de, ligesom andre Vaaben, før Henlæggelsen er bleven sønderrevne. Under den Forudsætning, at Laget har strakt sig hen over Tørvegravenes Plads indenfor det Areal, hvor Rusten kunde spores, og ved skønsmæssigt at anslaa den Plads en Ringbrynje dækker, til 1 m2, vilde man komme til et Antal af 20 - 24 Brynjer.Af en 2 m2 stor Tørveflage, som optoges indenfor Laget, er præpareret nogle prøver paa Ringe. De fleste af disse har en Diam. af 0,6 - 0,8 [cm], enkelte er 0,9 - 1,0 [cm] store, andre kun 0,4 [cm] . De ganske smaa Ringe kan kun have omfattet 1 eller 2 Traadringe, de største vel 3 - 4. Et hvælvet Parti af Rust kan maaske være Hovedet af en Nagle eller Hægte til Sammenhæftning af Ringe. På trods af ovenstående, meget sikre beskrivelse af det fundne, har andre, senere, forskere antyder at det ikke er ringbrynjer, men kun okkeraflejringer.Vi har ikke lavet rekonstruktioner af ringbrynjer. Skjolde Fundet indeholdt et stort antal skjolde, faktisk det største samlede fund af skjolde i Europas forhistorie!De færreste af skjoldene er fuldt bevarede, men der var materiale nok til at kunne samle 50 stk., nok til at de kunne opmåles. Derudover var der fragmenter nok til at sandsynliggøre op til 60 - 80 skjolde i fundet, måske endda op til 100, men ikke flere.Alle skjoldene var af samme grundform. Aflangt firkantet til ovale med afrundede hjørner (3). Skjoldene er af keltisk form. Kelterne levede øst og nord for Alperne. Det har tidligere givet navn til perioden som Keltisk Jernalder, nu bruges mest betegnelsen Førromersk Jernalder (500 fvt. til år 1).De rekonstruerede skjolde kan ses her. Hæren Skematisk fremstilling af den hærstyrke, der angreb Als, ifølge Jørgen Jensen. (6) Antallet af spyd, sværd og skjolde er nok til at bevæbne en styrke på 80 mand, dvs. 4 både af Hjortspringtypen. Hver båd har siddeplads til 20 personer, hvoraf de 18 er padlere, 1 er styrmand og 1 er skipper - han kan dog godt være "bevæbnet" med en paddel. Vores erfaring er, at det kan være nødvendigt med en udkig, når der sejles på grundt vand, men om det er en af padlerene ved den forreste tofte (10) der har jobbet eller en ekstra helt ude for, ved vi ikke, men det er en lidet komfortabel plads i båden, der knapnok plads til en fod i bunden af båden og slet ikke hvis de, som vi har det, med et stræktov monteret i båden (4).I følge ovenstående teori, har de almindelige padlere/krigere hver haft en lanse og et par spyd og et skjold. "Officererne" har yderlig haft et sværd - det har måske været skipper og styrmand (5).Dette er den mest almindelige forestilling om det skete i hine tider.Nogle af de rekonstruerede spyd- og lansespidser, samt nogle sværd kan ses her. En anden teori, som nogle medlemmer af Hjortspringbådens Laug ofte fremfører er, at det var et handelsskib - våbenhandlere - der kom galt afsted. Nogle forskere er helt uenige, men det er da en god historie! Fakta er, at der ikke er nogen der ved det, der er jo intet nedskrevet, bortset fra Tacitus, der i 1. bog af 30: Historiae et Annales, beskriver germanernes grumme behandling af krigsfanger og deres våben (7). For Der er ingen mærker efter kamp på de fundne skjolde, bortset fra et enkelt, hvor der var jaget et lanseskaft igennem skjoldpladen, men det var sandsynligvis sket ved ofringen i mosen.Der er kun fundet værktøj, køkkengrej og personligt udstyr svarende til én båd. Imod Jeg har ikke hørt én fagarkæolog gå ind for idén om et handelsskib, med derfor kan det jo godt være rigtigt. Om våben i kamp Sten til brug i slynger Der er fundet mange sten i mosen, mange af dem imellem de adskilte bådplanker; båden blev sænket liggende på den ene side - ellers kunde den ikke være i mosen - og stenene skulle så holde den nede. Jørgen Jensen (8) omtaler muligheden. I Germania skriver Tacitus (9) at [...] Fodfolket har også kastevåben - hver mand flere - som de slynger enormt langt, nøgne eller kun iført en let kappe. [...] han skriver ikke hvad kastevåben er, det er sikkert spyd, men de kan jo også have haft sten. Bue og pile Der er ikke fundet spor af bue og pile overhovedet (10). Sådanne blev, tilsyneladende, ikke brugt til kamp i denne del af jernalderen, men nok til jagt. Var det et "etisk" spørgsmål? Skulle man kunne se "det hvide" i øjnene på modstanderen, så det kun var "ærefuldt" med kamp mand til mand?  Skjoldene Hvis skjoldet har været holdt lodret, vil man savner en strop på den nederste del af skjoldene som kan gå rundt om underarmen tæt ved albuen. Dette for at modvirke at man rammes i hovedet af den øverste skjoldhalvdel, hvis denne rammes hårdt. Det er umuligt at forhindre dette ved kun at holde fast i skjoldgrebet.Der er intet der tyder på at en sådan albuerem har eksisteret på skjoldene og vi har heller ikke monteret en sådan rem, bortset fra vores rekonstruktion af skjold nr. 123, hvor der var et hul i skjoldpladen som kunne være brugt til en sådan rem. Der er monteret en rem på skjoldet i vores udstilling.Når der menes at hver kriger skulle have et skjold, en lanse og et par kastespyd, hvordan holder han så disse spyd?Måske sådan: Hvis han er højrehåndet har han sit skjold i venstre hånd med et underhåndsgreb og sit angebs- / forsvarsvåben i højre. Krigeren må have stået stille for at kaste et spyd, med lanse og ekstra spyd "parkeret" i jorden. Når han ikke havde flere kastevåben, har lansen været brugt i nærkamp.Hvis skjoldet har været holdt vandret, dvs. skjoldgebet lodret, så har man ikke de problemer omtalt i ovenstående. Man kan godt have de ekstra spyd i venstre hånd, de vil så også være lodrette. Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. F. Kaul, p. 222. G. Rosenberg, p. 47 - 482a. J. Jensen, Bind 3, p. 763.  F. Kaul, p. 23 ff.4.  J. Jensen, Bind 3, p. 69 ff5.  J. Jensen, p. 696.  J. Jensen, Bind 3, p. 698.  J. Jensen, Bind 3, p. 689. P. Tacitus,  Afsnit 6,1, p. 9210.  J. Jensen, Bind 3, p. 6811. O. Crumlin, Afsnit 4.3.4 Chain mail coats, p. 153 (7)Publius Cornelius Tacitus (ca. 56 – 120 e.v.t.) I sit kæmpeværk Historiae et Annales på 30 bind, skriver han i: FØRSTE BOG. - III. Tiberius Nero Cæsar i året 15 (…)Her var man ikke langt fra den tevtoburgske skov, hvor Varus' og hans legio­ners ben skulde ligge hen ubegravede.61»Midt på sletten lå der hvidnede ben, spredte eller samlede, alt eftersom de havde flygtet eller sat sig til modværge; ved siden af lå der stumper af spyd og lemmer af heste, og dernæst så man menne­skehoveder naglede fast til træstammer. I de nærliggende lunde stod barbariske altre, hvor de havde slagtet tribuner og centurioner af før­ste rang«.(...)Resultatet kan ses på Mosgårds Museeum i udstillingen om Alken Enge (Skanderborg), ofringerne er fra ca. år 1.
  1. Recon1_7-da
  2. Recon1_6-da
  3. Recon1_5-da
  4. Recon1_4-da

Side 4 ud af 8