Kategori (da-dk)

Her følger en billedkavalkade med Tilias tilblivelse. Det er udvalgte billeder fra vores billedarkiv.Vi begyndte at fotografere (analogt) systematisk i 1993 og fortsatte til søsætningen 1999. Det blev skannet  5.000 billeder til vort arkiv.Billederne er ikke lavet til formålet her på siden. Der er foretaget nogle kraftige beskæringer på mange billeder, dette medfører at nogle personer har fået "amputeret" diverse kropsdele for at fokusere på bådens dele. Undskyld til de berørte personer.Der er naturligvis fotograferet siden, det er jo meget nemmere nu, hvor vi alle har et camera i lommen.De mange billeder (knap 200) er opdelt i 9 temaer: Forberedelsen Bundplanken Sideplankerne Rælingsplankerne Ribbestativer Horn Bundbrædder Opmåling Indvielse Indholdet i disse temaer er ikke nødvendigvis kronologiske, men rækkefølgen er valgt for at belyse metoden.Disse kan nås via linkene i listen ovenfor, kronologisk med knapperne nederst eller fra menuerne. Advarsel På trods af opdelingen i de 9 sektioner, vil det tage ret lang tid at vise det første billede, hvis du ikke har en hurtig internetforbindelse. Indvielsen Forberedelserne Billederne er udvalgt og tilpasset af Ib Stolberg-Rohr
Båden vi ville bygge Båden er Hjortspringfundets mest imponerende enkeltstykke og er Skandinaviens ældste, hidtil fundne, plankebyggede fartøj. Grundlag G. Rosenbergs fundbeskrivelser og Fr. Johannesens heraf afledte tegninger er grundlag for:Rosenbergs skala model, som den ses i RekonstruktionerNationalmuseets genopstilling af fundet, se nedenforVores rekonstruktion af Hjortspringbåden Vore grundlag og afvigelser DokumentationVores dokumentationssøgning har været de tilgængelige kilder i fra 1991 - 1999, dvs. i byggeperioden.Der har været hensyntagen til de nyeste forskningsresultater efter Rosenberg (1937), især opmålinger foretaget på de genkonserverede båddele på Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede, hvilket har medført en nyfortolkning af dele af løftningen.ÆndringerEfterfølgende er et kort resumé af vore ændringer / tilføjelser.SpringDer er foretaget konstruktive ændringer vedrørende bådens spring i forhold til Johannesens tegninger, på grund af de plankebredder vi kunne opnå med det træ vi havde.StræktovDet anvendte stræktov er vores tilføjelse. De fire klamper på den agterste stævnklods er ikke dokumenteret i fundet - det meste mangler agten for løftingen, men Johannesen har de fire klamper med på tegningen, vel sagtens af symmetrigrunde.DækketDækket, som vi har det, findes ikke hos Rosenberg og Nationalmuseets udstilling. De fundne tilspidsede brædder er i stedet brugt afdækning af bordplankernes syninger.RoretDa det meste af agterenden mangler, er der ingen klar indikation af rorets placering. Bådens bestanddele. F. Kaul: Da våbnene tav, fig. 11. Den er en mere end 19 m lang kano, bygget af en bundplanke og af en side- og rælingsplanke i hver side, plankernes ender er holdt sammen af to stævnblokke.Dette giver et kølløst, rundbundet fartøj. Bundplanken og rælingskanterne er i begge ender forlænget i to 2 m lange opadbøjede horn (se billedet herover).Båden er for det meste lavet af lindetræ, bundplanken og stævnklodserne er låst sammen af en lodret egetræsplanke (låseplanke), ligeledes er hornene holdt sammen af et stykke egetræ, egetræstykkerne er tappet ind i hornene og fikseret med egetræsnagler.Et arrangement at 10 ribbestativer, lavet af en sædeplanke af lindetræ, to søjler (sneller) og et tværstykke af ask, det hele holdt sammen af en hasselgren, som er bundet fast til klamper udhugget i bund- og sideplankerne. Snore til fastbinding er lavet af lindebast. Samme slags snore er brugt til at sy plankerne sammen, der er ikke brugt metal noget sted i båden!Båden er 13 m lang og 2 m bred indvendig, 0,7 m høj midtskibs og planketykkelsen varierer fra 3 cm i bunden til 1,5 cm ved rælingen.Håndværket har været så godt at vægten kun har været ca. 500 kg.Med 22 mands besætning - 19 padlere, kaptajn, styrmand og taktgiver (trommer) - og deres udstyr ombord, har totalvægten været ca. 2.500 kg. Dybgangen har da været ca. 30 cm. Hvad der ellers var Hjortspring fundet er meget mere end selve båden, vi har også fået et bredt kendskab den Før-Romerske Jernalders våben og udstyr.Det følgende blev fundet i mere eller mindre komplet størrelse og form:Mere end 50 skjolde af lindetræ, det er det største samlede fund af bevarede skjolde fra hele Europas forhistorie. De har alle den samme basisform med længder fra 61 til 68 cm og bredder mellem 29 og 52 cm.Der er rester svarende til at der må have været mellem 60 til 80 skjolde.Mindst 169 spyd, af hvilke de 138 var af jern - af meget forskellig form, fra 10 til 13,5 cm lange - og 31 af ben eller takker. Det længste spydskaft var 197 cm langt.11 sværd af meget forskellig form, men alle enæggede og grebtungen liggende i sværdets midterakse.Der blev under udgravningen fundet rustaftryk af små tynde jernringe, dette lag har iflg, Rosenberg dækket 20 - 24 m², nok til 10 - 20 ringbrynjer, de ældste kendte i hele Europa. De må antages at være importerede fra kelterne i det centrale Europa (1)De første eksempler på drejede trædele i det nordlige Europa, små dåser ca. 10 cm i diameter.Der blev fundet mange forskellige trædele til brug ved søtransport. Som originalmaterialet ser ud nu Udstilling af fundet på Nationalmuseet 1937. Den første udstilling af Hjortspringfundet - alun-glycol konservering.1965. Båden blev nedtaget pga. problemer med konserveringen. Den blev adskildt, omkonserveret og nedpakket.1986-1988. På grund af manglende økonomiske midler blev båden først genopstillet i denne periode.1988. Båden og de andre genstande blev udstillet igen i et nyindrettet udstillingsrum. Fl. Kaul udgav sin bog: Da våbnene tav, og Fl. Rieck & O. Crumlin-Pedersen: Både fra Danmarks Oldtid.2003-2004. Udstillingen Sejrens triumf blev åbnet med den lånte Nydambåd som en af atraktionerne og omhandlende krigsbytteoffer.Hjortspringbåden og Tilia Alsie nævnt [p. 212 - 222].
Beskrivelser af de rekonstruktioner vi arbejder med i Lauget. Rosenbergs model af Hjortspringbåden. F. Kaul. Da våbnene tav. Fig. 9 Hjortspringbåden I 1880 var Chresten Nymand med til fjerne en ca. 7 m lang planke fra Hjortspring Mose, mens man var ved at grave tørv.Det er den første oplysning vi har, om at der er "noget" i mosen.Hjortspringbåden med tilhørende våben, værktøj og personlige dele, blev udgravet i 1921 - 1922.Vi fremstillede en rekonstruktion i tidsrummet 1994 -1999. Klædedragter fra Ældre Jernalder. Tekstilarbejde Vores lille udstilling med mannequiner iklædt kopier af beklædning fundet på begge sider af år-0.Der er beskrivelser af de forskellige beklædningsgenstande med litteraturreferencer. Der vil ligeledes være beskrivelser af fremstillingsudstyr og metoder.
Bådens facon, som den var blevet tolket af Rosenberg og Johannessen, peger entydigt på en skandinavisk båd. Den er et konkret eksempel på de titusinder af både, der er indridsede i norske, svenske og østdanske klippeflader og sten, helleristningsbådene. Også de indridsede bådtegninger på bronzer fra bronzealderen har den karakteristiske facon med udragende horn. Det tidsrum, hvor der er indridset skibe på klipper og bronzer med denne facon, strækker sig fra 1800 f.Kr. til 400 f.Kr. Der er følgelig næppe tvivl om, at profilen af bådene må have repræsenteret eksisterende både. Den ret ensartede grafik kan ikke have eksisteret i 1200 år uden at have forbindelse til virkelighedens både.En tydelig forskel mellem de ældste og de yngste bådtegninger er køllinjen og springet, (rælingens linjeføring), der i de ældste er rette, medens de er krumme i de yngste helleristninger. En anden forskel er hornenes udformning, hvor de yngste har “parallelle” horn. Rørbyskibet, til venstre, en bronzeristning fra 1600 f.Kr. og Litslebyhelleristningen fra 400 f.Kr. En tydelig forskel mellem de ældste og de yngste bådtegninger er køllinjen og springet, (rælingens linjeføring), der i de ældste er rette, medens de er krumme i de yngste helleristninger. En anden forskel er hornenes udformning, hvor de yngste har “parallelle” horn.Hjortspringbåden, der er tidsfæstet til 350 f.Kr., er den ældste plankbyggede båd, der er fundet i Skandinavien, ja i hele Nordeuropa, hvis man definerer dette område som startende nord for Humberfloden i England. Her fandt man nemlig et par sammensyede “færger” af groft tilhugget egetræ fra omkring 1200 f.Kr. Disse både havde flad bund og var af en helt anden konstruktion end de skandinaviske helleristningsbåde og Hjortspringbåden.Sammensyningen af Hjortspringbådens planker synes fremmedartet og er da også kendt fra både op til vor tid i Fjernøsten, i Indien, i Oceanien og i Afrika. På vore breddegrader anvendtes syede både i Finland og Nordvestrusland op i det 19’ende århundrede.Den for skandinavisk bådbygning så udbredte klinksamling (hvor plankerne overlapper hinanden) er også et typisk træk ved vores båd (1). Denne samlingsmetode, der resulterer i lette og stærke konstruktioner, ses også i Nydambådfundet i Sønderjylland, fra 200 til 400 e.Kr. og i vikingeskibene fra 800 til 1100 e.Kr.I 1990’erne erkendtes på et museum i Nordsverige, at museets magasin indeholdt et træstykke, der med sikkerhed var en tofte fra en båd. Denne tofte svarede i faconen nøje til Hjortspringbådens tofter, men den var fremstillet i fyrretræ.Ved gennemlæsningen af ovenstående koncentrerede analyser vedrørende den historiske baggrund føres man i forskellige retninger, hvad angår besvarelsen af de stillede spørgsmål: Hvor kom de fra?Hvem var de?Hvorfor kom de?Hvem mødte de?Hvad skete der? Lad os først gennemgå bygningen af båden (i Rekonstruktioner) og lære dens egenskaber at kende, før vi kommer med vore svar på disse interessante spørgsmål. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.Rekonstruktioner1. Se SKALK nr. 2, 2022, p. 24: Levende klinkbygget verdenskulturarv.
Historiegruppen tog ligeledes udgangspunkt i de våben og udstyrsdele, som fundet udover båden også bestod af. Ud over litteraturstudier anvendte gruppen også de analyser, som den nedsatte udstyrsgruppe havde foretaget.Denne gruppe havde via besøg på Nationalmuseets afdelinger i Prinsens Palæ i København og i Brede opmålt og studeret en række spyd, padler, skjolde og sværd. Fra Rosenberg nærlæstes beskrivelserne, og alle mål og øvrige karakteristika på de fundne genstande blev dokumenteret i medlemsmappen i overskuelige skemaer.Den talrigeste våbentype i fundet var spydene - ikke mindre end 169 er blevet katalogiseret. Hertil kommer så de spydspidser, som tørvegraverne i 1880’erne kastede bort.Af de fundne 169 spydspidser var de 138 af jern, medens resten var fremstillet af ben eller hjortetak.Smedegruppen fremstillede et udvalg af jernspydspidser i en smedje på Danebod Højskole i Fynshav. Man nåede her frem til, at smedeteknologien, hvor spydene var blevet fremstillet, havde haft et højt stade. I og med at fundet er dateret til 350 f.Kr., kun 150 år efter at jernet som værktøjs - og våbenmateriale blev introduceret i Nordeuropa, må smedningen have fundet sted i koncentrerede håndværkermiljøer med stærk udvikling af teknologien. Hjemmefremstilling af så avancerede emner er næppe tænkelig.At teknologien var avanceret, blev understøttet af en analyse, foretaget på Statsprøveanstalten i København i 1939. Her konkluderede man, at de undersøgte spyd var blevet hærdet ved nitrering. En endelig analyse fandt imidlertid ikke sted. I et brev fra Statsprøveanstalten, dateret april 1940, henlægger man sagen “af hensyn til de nyligt stedfundne begivenheder”. Som det ses, havde spydspidserne vidt forskellig størrelse og udformning. Nogle af dem var så store og kraftige, at de må betegnes som lansespidser, andre mere egnede til kastespyd. Nogle af spydspidserne var stadig forsynet med skafter eller dele af skafter. Spydspidserne var alle med en dølle til fastgørelse af skafterne.Fastgørelsen mellem spids og stage var sket ved hjælp af en tværgående nitte af bronze eller jern lagt i spydets plan. Det var interessant at konstatere, at mange af nitterne i enderne havde en rundgående rille og endte med en knap. Tilsvarende udsmykninger på spydnitter er kun fundet på Gotland og Øland og betegnes som “Holstensk gørtlerarbejde. Spydenes konstruktion var meget varieret og kan ikke hjælpe i identifikationen af, hvor de var blevet smedet. Smedegruppen smedede en række typiske kopier af spydspidserne, som er vist her sammen med en kopi af et skjold samt nogle udstyrsdele. Foto: H.P. Rasmussen. Kopi af skjold set fra de to sider. Den elegante montering af håndtaget er vist. Foto: H.P. Rasmussen. Skjoldfundet var overvældende. Med sikkerhed er konstateret 50 skjolde, men brudstykker angiver, at der måske har været tale om 80 skjolde. Hermed er der tale om det største enkeltfund af skjolde i Europa.Skjoldene var rektangulære med afrundede hjørner. Der var stor variation i højde/breddeforholdet rækkende fra 105/36 cm til 60/47 cm. Selve faconen peger på skjolde fra det keltiske område, typiske for den tidlige jernalder. Såvel i bronzealderen som i romersk jernalder var skjoldene cirkelrunde.En væsentlig erkendelse er, at de identificerede skjolde ikke bar mærker efter kamp. Skjoldenes finish og udformningen af detaljerne vedrørende håndtag og skjoldbule er raffineret svarende til bådens finish. Metal var ikke anvendt bortset fra et par bronzenitter på et af skjoldene.Skjoldene var fremstillet af enten lind, eg, el eller birk. Tykkelsen var 12-14 mm på størstedelen af fladen og skrånede ud med kanten til en tykkelse på 3-6 mm. De fleste skjolde var sammensat af to eller tre brædder, der var forbundet med dyvler. Skjoldbulerne var for de flestes vedkommende klæbet på skjoldfladen med harpiks. Håndtagene var relativt ens med en meget elegant montage, idet de blev drejet ind i et par riller i skjoldpladens ovale åbning. Seks originale sværd fra fundet. Foto: Nationalmuseet. Fundet indeholder hverken buer, pile eller pilespidser, selv om denne våbentype var kendt i såvel stenalderen som bronzealderen.Der var kun et ringe antal sværd i fundet, idet kun 11 med sikkerhed er identificerede. De var relativt korte (fra 33 til 70 cm), alle var enæggede og med grebtungen i forlængelse af sværdets midterlinie.Sværdene var hugvåben. De angives at være østgermanske.Indtil dette skrives er der kun smedet 2 sværd.Et væsentligt element i fundet var en indikation af ringbrynjer, måske 15-20 styk i alt. Ringbrynjerne fremstod i fundet som et areal på 10-12 kvadratmeter rust med tydelige aftryk af ringe med en diameter på 1 cm. Det skønnes, at et tilsvarende stort areal var blevet bortgravet ved tørvegravningen. Her har vi igen et udtryk for det høje niveau af smedeteknologi, som smedegruppen dog ikke vovede at eftergøre. Fundet er det største ringbrynjefund i Europa. I det fundne udstyr var også nogle drejede træting. Foto: Nationalmuseet.  I fundet var også en række udskårne skeer, tallerkner og dåser af træ. Især dåserne er af interesse, idet de var drejede. Trædrejeteknologien var kendt i Sydtyskland i de keltiske områder, men blev egentlig først udbredt i den tidlige middelalder. Heller ikke drejning af keramik var kendt. Faconen på et par af de drejede dåser, dog i ler, kendes fra Bornholm og i urnegravene i Jastorp ved Lüneburg. Disse keramikdåser var “pølsede” op. Også en øse var der i fundet. Foto: H.P. Rasmussen. Et eksempel på udskårne trædele i fundet er en øse, der, som det ses på billedet herover, hænger smukt midt på en tofte i båden.En del af en bronzenål i fundet har en karakteristisk svajet stilk og kaldes en holstensk nål. Sådanne nåle var almindelige i hele Nordtyskland. Endelig fandt man henstillet på et skjold en lerkrukke eller rettere sagt skårene fra en sådan. Den var blevet rekonstrueret og identificeret som en forrådskrukke, fremstillet ved oppølsning, og faconen kendes ud over fra Danmark også fra Holsten - og Hannoverområdet. Kilder Nylen, E.Hvad Haanden former er Aandens Spor.
  1. Find3-da
  2. Find1-da
  3. Find0-da
  4. Find2-da

Side 5 ud af 8