Optagelser til svensk TV
I foråret (2018) rettede det svenske TV´s videnskabelige afdeling en henvendelse til lauget med henblik på at få nogle optagelser med Tilia. Baggrunden er, at SVT, som svarer til det danske DR, er i færd med at lave en udsendelse om bronzealderens handel. Vareudvekslingen har på dette tidspunkt for en stor dels vedkommende foregået ad søvejen. Til brug i denne udsendelse er der brug for optagelser med en tidstypisk båd. Tilia er ganske vist fra den tidlige del af jernalder, men helleristningernes billeder viser, at lignende både har været kendt i bronzealderen. Idet der så vidt vides ikke findes kopier af både fra bronzealderen, faldt valget på Tilia. Aftalen med SVT faldt på plads, og det blev aftalt, at sejladserne og optagelserne skulle finde sted en af dagene 27.-28. eller 29. april. SVT-folkene ankom den 26. og enkelthederne blev aftalt. Tilia var klargjort til sejlads og vejrudsigten blev studeret. Det viste sig, at den følgende dag den 27. var velegnet og om morgenen blev Tilia kørt til Dyvig og søsat. En jolle fra Dyvig Bådelaug var ledsagebåd og samtidig base for SVT-folkene. Vejret var fint med sol og en jævn vind, som muliggjorde en sikker sejlads. Snart blev der padlet mod Mjels Vig. Imens blev der fra ledsagebåden filmet med et håndholdt kamera. Mjels Vig er meget velegnet til sådanne optagelser, idet der er store områder, som ikke er præget af moderne aktiviteter. I formiddagens løb blev der sejlet rundt i Mjels Vig og mange filmoptagelser blev gennemført.
Ved middagstid lagde vi til land ved den bugt, som grænser op til Oldenor. Her indtog vi en frokost, som bekom os vel.
I Danmark findes der som bekendt ikke malme, hvoraf der kan dannes bronze. Man har derfor været henvist til import. Kobberet kom på den tid fra det Nordalpine område Østrig og Schweiz, mens tinnet kom fra Mellemtyskland og Böhmen. Eventuelt kunne det være færdige genstande af bronze, som blev handlet. En udbredt antagelse har været, at man har byttet med rav, som findes i større mængder ved de nordiske kyster. Men svensk TV mener, at man nok snarere har byttet med slaver for at få fat i den eftertragtede bronze.
For at illustrere dette, havde man arrangeret en handelsplads, som bestod af et par af teltene fra vores laug. Til denne handelsplads kom nu en flok handelsmænd fra de nordlige lande. De menige var bevæbnet med lanser og skjolde, som vi normalt har udstillet i Lindeværftet. Anføreren var bar et sværd og det skjold, som er betrukket med skind og flot bemalet.
Der blev nu båret en kurv med rav frem som en mulig betaling for de eftertragtede varer. Men dette faldt ikke i handelspladsens smag og der blev rystet på hovedet. Efter lidt betænkningstid blev der så ført en stakkels slave frem. Hun blev nu nøje undersøgt af folkene på handelspladsen og på god hesteprangervis følt godt efter på tænderne. Nu var man tilfreds og handelen gik igennem. Dette var en fornøjelig gengivelse af, hvorledes man kan forestille sig, at en sådan handel har fundet sted en gang i bronzealderen. Men svensk TV fandt, at optagelserne ikke var gode nok og man begyndte forfra. Efter fjerde gennemspilning var man omsider tilfreds.
Der blev nu båret en kurv med rav frem som en mulig betaling for de eftertragtede varer. Men dette faldt ikke i handelspladsens smag og der blev rystet på hovedet. Efter lidt betænkningstid blev der så ført en stakkels slave frem. Hun blev nu nøje undersøgt af folkene på handelspladsen og på god hesteprangervis følt godt efter på tænderne. Nu var man tilfreds og handelen gik igennem. Dette var en fornøjelig gengivelse af, hvorledes man kan forestille sig, at en sådan handel har fundet sted en gang i bronzealderen. Men svensk TV fandt, at optagelserne ikke var gode nok og man begyndte forfra. Efter fjerde gennemspilning var man omsider tilfreds.
Herefter genoptog man sejladserne. Optagelserne foregik nu fra skrænterne ved Mjelsvig mens Tilia sejlede rundt i vigen. Undertiden hørte vi en kraftig brummen fra oven. Det var fra en drone, hvorfra der blev foretaget optagelser. Ud på eftermiddagen syntes SVT-folkene, at de havde tilstrækkeligt materiale og Tilia sejlede tilbage, taget på land og derpå kørt tilbage til Lindeværftet. Vore svenske gæster kørte derpå tilbage til deres domicil i Sønderborg for at bearbejde optagelserne og sikre dem, således at intet gik tabt. Efter nogen tids forløb kom de tilbage til Lindeværftet og vi kunne nu alle nyde et udmærket måltid med helstegt gris.
N.P. Fenger
N.P. Fenger