Uncategorised

Heading Beskrivelse Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) 1234567891011121314151617181920212223 Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Forrige Næste Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR. Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.
Formål med hjemmesiden Det er målet at fortælle hvad Hjortspringbåden er. Hvor den er fra. Hvornår den er fra. Hvornår den er fundet og af hvem.Ligeledes fortælle om vores tilgang til at bygge en troværdig rekonstruktion af Hjortspringbåden, så godt som en samling af teknisk kapable mennesker kan gøre det. Vi er ikke uddannet i træhåndværk. Vi har ingen der er uddannet i videnskaber indenfor historie eller arkæologi; vi betragter os som arbejdende med eksperimentel arkæologi.Den viden, vi har bygget kopien af Hjortspringbåden ud fra, er indsamlet i perioden fra 1991 til 2003 fra de, dengang, tilgængelige kilder, skriftlige såvel som personlige via vore kontakter med forskere fra forskellige universiteter og museer. Hvor denne viden ikke har været tilstrækkelig, har vi selv "udfyldt hullerne".Til alle artiklerne er der anført kildeangivelser, også med sideangivelser,  hvor dette er relevant. Hjemmesidens tekster De artikler i menuerne Hjortspringfundet og Rekonstruktion der som kildeangivelse har: Hvad Haanden former er Aandens Spor, er baseret på manuskriptet til denne.Derfor bliver denne del ikke opdateret indholdsmæssigt.Det er alene dokumentation af vort arbejde indtil 2003.Strukturen i bogen er ikke slavisk fulgt her.Bogen blev udgivet i 2003.Siden 2003 er der lavet forsøg og ændringer som resultat af disse forsøg. Dette kan, måske, findes i menuerne Nyhedsbreve eller Laugets aktiviteter, som stemmer overens med nuværende og kommende vedligeholdsarbejder.Kommentarer kan sendes til Webmaster, hvor dette er anført. Disse kommentarer vil blive videresendt til forfatteren, hvis dette er muligt.Hvor og hvornår det er relevant, vil ny forskning blive refereret. Hvad Haanden former er Aandens Spor ForfatterKnud Vagn Valbjørn.Knud var Hjortspringbådens Laugs første formand - fra 1991 - 2004.Valgsprog:Laugets viden, alles eje. Vores arbejde med Hjortspringfundet er blevet værdsat af de videnskabelige medarbejdere fra Nationalmuseet.Én af dem har skrevet forordet til vores bog. Flemming Kaul Dr.phil., Museumsinspektør ved Nationalmuseet Seniorforsker Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid.Billede: Fra DR's TV-udsendelse: Historien om Danmark. Da kopien af Hjortspringbåden -- Tilia Alsie -- søsattes d. 5. juni 1999, afsluttedes det store arbejde med at genskabe Nordens ældste plankebyggede båd. Det var lykkedes medlemmerne i Hjortspringbådens Laug gennem dygtighed og målrettet arbejde at opnå, hvad de havde sat sig for nogle år tidligere. Den dag Tilia blev sat i vandet og for første gang optrådte i sit rette element, da vidste vi, der bivånede det, at arbejdet til fulde var lykkedes. Jeg fik selv senere på dagen lejlighed til at padle båden frem sammen med Hjortspringbådens Laug. Det var en spændende oplevelse, og i øvrigt lettere end jeg havde troet. Tilia gled så smukt gennem vandet.Selvom arbejdet med at bygge en nøjagtig kopi af Hjortspringbåden var tilendebragt, var der stadig meget at gøre. Nu skulle båden og dens egenskaber afprøves. Nu skulle der arbejdes med eksperimental arkæologi. Hjortspringbådens Laug indgik i et nært samarbejde med Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter og Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København. Det har for den, der skriver disse linjer, været særdeles fascinerende at få lov til som padler at deltage i nogle af testsejladerserne. Men lige så spændende har det været at følge disse sejladser, når et mandskab af trænede padlere har taget over. Bygningen af Tilia og testsejladserne har givet et uvurderligt materiale til forståelse af skibsbygningskunstens høje stade for mere end 2000 år siden. Men ikke nok med det. Tilia og Hjortspringbådens Laug har kunnet bidrage til en større forståelse af den førromerske jernalder som helhed.Det blev klart, at hvis man skulle opnå et fuldt indtryk af Hjortspringbådens sejlegenskaber, da var det en god idé, om man fik nogle erfarne padlere inddraget. Der blev skabt kontakt til et elitesportshold, som i konkurrencer verden over har markeret deres klasse. Nemlig et fast sammentømret hold, der padler den østasiatiske dragebåd, som deler visse egenskaber med Hjortspringbåden. Med dette hold på tofterne blev det klart, at Hjortspringbåden uden problemer kunne klare hårdt vejr i åben sø. Dette er en ganske vigtig erkendelse, for det viser, at besætningen på en sådan båd eller skib kunne overraskes af hårdt vejr, uden at det fik katastrofale følger. Hjortspringbåden var ikke kun beregnet til sejlads i smult vande. Af overordentlig stor betydning er det tillige, at Tilia under gode vejrforhold med dette elite-sportshold ved padleårerne kunne sejle næsten 50 km på kun fem timer. Med andre ord kan en dagsrejse med en Hjortspringbåd eller en lille flåde af disse skibe antages at ligge på omkring 100 km. En sådan erkendelse giver os nye muligheder for at forstå Hjortspringfundet som helhed, et krigsbytteoffer med en hærs udrustning, der vidner om krig og ufred i førromersk jernalder. Mobiliteten i Norden -- også ved militære operationer -- må have været stor. En landgangsflåde eller mobil hærstyrke kunne nå frem over længere afstande og hurtigere end hidtil antaget.Vi har ikke alene fået uvurderlig information om Hjortspringbådens anvendelsesmuligheder, manøvredygtighed og egenskaber i øvrigt. Vi er på mange punkter kommet nærmere oldtiden. Tilia har bidraget til en bedre forståelse af kommunikation, trafik, samfundsmæssige, kulturelle, politiske og militære forhold i førromersk jernalder i Nordeuropa. Mange spørgsmål kan forsøges besvaret, og nye spørgsmål kan stilles. Trin for trin har Hjortspringbådens Laug medvirket til at afdække nye lag omkring den fjerne førromerske jernalder.Flemming KaulMuseumsinspektør, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor. Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  forfatteren.Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
I dette afsnit findes et udsnit af vores reference litteratur til rekonstruktioner af de fundne genstande fra Hjortspring Mose.Hvor der er tale om rekonstruktion af enkelte dele, som f.eks. skjolde, er kilderne anført i den pågældende artikel.Afsnittet om beklædning er taget med her. Det betyder dog ikke, at der er fundet nogen former for beklædning i mosen!Afsnittet er opdelt i: Fundet, Værktøj, Beklædning og Alment interessant fra Forhistorisk Tid.  Primære kilder Fundet Hjortspringfundet. Hjortspringfundet Nordiske Fortidsminder, III bind. 1. hefte, 1937.Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, 1937, København.IndholdFundets historieMosenFundne genstandeHjortspringbådenFundets datering og fortolkningPlancherHjortspringbåden under udgravning. OversigtsbillederOpmåling af båden ved Fr. JohannessenHovedplan over udgravningen med længdesnit Gustav Adolf Theodor Rosenberg (08.06.1872-04.12.1940) G. Rosenberg var uddannet som billedskærer og billedhugger. Senere uddannede han sig til konservator.Som konservator var G. Rosenberg ansat ved Nationalmuseet fra 1895 - 1940.Han konserverede både uorganiske og organiske materialer. Han var ansvarlig for flere store konserveringsprojekter, herunder Hjortspringfundet, som han også var udgravningsleder for. Han kunne derfor allerede ved udgravningen tage alle hensyn til den efterfølgende konservering.I 1917 offentliggjorde han en metode til konservering af jern og bronze og han arbejdede intensivt med galvaniske og elektrolytiske metoder for konservering af metal. Rosenberg udviklede og forbedrede også metoder til konservering af tekstiler.Rosenberg beskrev omhyggeligt sine metoder i sine notesbøger til stor glæde for hans efterfølgere.Han var også leder af udgravningen af Ladbyskibet, 1935 - 1937. Da våbnene tav. Da våbnene tav Hjortspringfundet og dets baggrund.NationalmuseetNyt Nordisk Forlag Arnold BusckKøbenhavn 1988.ISBN 87-17-06023-0Denne bog beskriver fundet og dets relationer til Før Romersk Jernalder og til den keltiske befolkning i det centrale Europa.IndholdIndledningFundetAndre våbenofferfund og ofringer fra tiden omkring HjortspringfundetVåben og bevæbningEfterskrift  Flemming Kaul Museumsinspektør, seniorforsker Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid Nationalmuseet Mag.art., Dr.phil. 2006-11-10:Arkæolog fra Nationalmuseet forsvarer doktordisputats, som afdækker ca. 3.000 år gamle myter og forestillinger.Myten om solens rejse hen over himlen var baggrunden for bronzealderens billedmagere. Hesten, slangen og skibet lod solen rejse gennem døgnet fra nat til dag. Det gav inspiration til den billedverden, der nu tolkes i Flemming Kauls værk ”Bronzealderens religion”, som er antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad.Studier af den nordiske bronzealders ikonografiNordiske Fortidsminder, serie B, bd. 22.Billedet er fra DR's TV-serie: Historien om Danmark, Metallernes tid, 2017. Både fra Danmarks Oldtid. Både fra Danmarks Oldtid VikingeskibshallenRoskilde 1988.ISBN 87-85180-12-2En beskrivelse af fundne både fra de ældste tider indtil år 800 med referencer til omliggende lande. Flemming Rieck Museumsdirektør for Køge Museum, 2008 - 2014.Forhistorisk arkæologi.Marin arkæologi.Ledede udgravningerne i Nydam Mose 1989 - 1999. Ole Crumlin-Pedersen (1935 - 2011) Udgravede i perioden 1957-1962 vikingeskibene ved Skuldelev i Roskilde Fjord sammen med kollegaen Olaf Olsen.Var grundlægger af Vikingeskibsmuseet i Roskilde og leder af Nationalmuseets Marin Forskningscenter (NMF) i Roskilde.Han er også kendt som "the Grand Old Man" i dansk marin forskning.Crumlin-Pedersen er bredt anerkendt for sin forskning såvel som sin rolle i præsentationen af marinarkæologi for offentligheden.Har udgivet en mængde bøger og skrifter.Har været redaktør af bogserien SHIPS AND BOATS OF THE NORTH.Ole Crumlin-Pedersen blev i 2001 æresdoktor ved Københavns Universitet. Hjortspring Warfare & Sacrifice in Early Europe Klavs Randsborg (1944 - 2016) Var en dansk arkæolog og professor på Københavns Universitet.Hans forskning fokuserede på bronzealderen og vikingetiden, og han skrev flere bøger om emnet. Værktøj Conrad Engelhardt Sønderjyske og fynske mosefund, Bind IIIKragehul ViemosefundeneForlaget ZAC 1970  Poul Riis Svendsen SmedVærktøjteknik - modellerNotabene 1987(DK91.1)  Gerhard Jacobi Werkzeug und Gerat aus dem Oppidum von ManchingFranz Steiner Verlag GMBHWiesbaden 1974  Robert Thomsen Et meget mærkeligt metalVarde Staalværk 1975Notabene 1987ISBN 97 7499 284-9  Svend Nielsen Søtoftegaard, et depotfund fra Nordsjælland med romerske importsagerAarbøger for nordisk Oldkyndighed og historie 1984Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab  Poul Vouga La TeneMonografie de la station publiee au nom de la commission des fouilles de la TeneKar W. HiersemannLeipzig 1923  Jørgen Lund I en kælder ...Skalk nr. 1 1978Udgravning af en kælder fra Keltisk Jernalder i Overbygård, nord for Limfjorden. Kælderen var brændt, mens den var fyldt med forråd og andre velbevarede ting, her iblandt to tidstypiske enæggede sværd og en økse med skaftdølle (side 9).  Steen Hvass Hodde-bopladsen ...  Vor udstilling om beklædning Artikler og bøger, omhandlende Jernalderen, er mange.Da emnet for udstillingen er Jernalderens klædedragt, har vi valgt at henvise til:  Elisabeth Munksgård OldtidsdragterNationalmuseet, København. 1974  Margrethe Hald Olddanske tekstilerDet Kgl. Nordiske OldskriftselskabNordisk Forlag 1950  Klaus Ebbesen Døden i mosenCarlsens forlag. København, 1986  Linda Boye Tøj og mode i oldtidenP. Haase og Søns Forlag, København, 1986  Bonniers Håndarbejds LeksikonBonniers Specialmagasiner A/S, København 1996   Relaterede udgivelser Jørgen Jensen (1936 - 2008) Jørgen Jensen (1936 - 2008) var en flittig skribent og hans fire store bind om Danmarks Oldtid blev af alle anmeldere rost i høje toner. Bogværket affødte en række litterære priser for sit høje faglige indhold – og sit klare og afvekslende sprog.Dr.phil. 1999, med afhandlingen: Bronzealderens slutning - et nordeuropæisk perspektiv. Museumsinspektør ved Nationalmuseet, Danmarks Oldtid indtil pensioneringen i 2003. Amanuensis ved Københavns Universitet 1965-72. Mag.art. i forhistorisk arkæologi 1963 (modtog Københavns Universitets guldmedalje 1962). Hjortspringbåden - gemt, men ikke glemt Nationalmuseets Arbejdsmark, København, 1986  Danmarks Oldtid Nordisk Forlag A/S, KøbenhavnISBN 87-00-30196-4 for den komplette samling (4 bind)  Danmarks Oldtid:Stenalder, Bind 1 13.000 - 2.000 f.Kr.2001ISBN 87-00-49038-5  Danmarks Oldtid:Bronzealder, Bind 2 2.000 - 500 f.Kr.2002ISBN 87-002-00331-7  Danmarks Oldtid:Ældre Jernalder, Bind 3 500 f.Kr. - 400 e.Kr.200387-02-00333-5Se mere nedenfor Danmarks Oldtid:Yngre Jernalder og Vikingetid, Bind 4 400 e.Kr. - 1050 e.Kr.2004ISBN 87-02-0333-3  Ældre Jernalder, Bind 3 Har fra side 67 til side 85 en fyldig beskrivelse både af Hjortspringfundet og af afprøvningen af Tilia Alsie.Alle fire bind kan absolut anbefales, både for det høje faglige niveau og for det gode sprog.Der er et veludbygget noteapparat, emneregister, sted- og navneregister, litteratur- og billedregister.  Harry Kahl, et al Roar Linde 71Hjortspringbåden som kulturaktivitetRoskilde, 1971En beskrivelse af et tidligere forsøg på at bygge Hjortspringbåden, fra 26. juni 1971 til 18. juli samme år!Båden har været ude at sejle!  P.V. Glob Mosefolket,Jernalderens mennesker bevaret i 2000 årGyldendal, København, 1965ISBN 87-01-56201-0En beskrivelse mosefundne jernalder mennesker i Danmark og andre lande. Det er værd at nævne at alderen på Grauballemanden er blevet genbestemt, ved en ikke destruktiv metode med tandem-acceleratoren på Århus Universitet i 1996, til samme tidsperiode som Hjortspringbåden - år 350 fvt.  Anni Brøgger Forlaget Mammut, 2003ISBN 87-989416-0-7Flemming Kaul, Inspektør ved Nationamuseet skriver:Egtvedpigens Dans befinder sig i det spændende krydsfelt mellem videnskab og kunst - mellem eksperimentel arkæologi og formidling, og den giver nye perspektiver for formidling af og udbygning af vor viden om den nordiske bronzealdersrige kultur.Anni Brøgger har danset på Tilia Alsie ved festligholdelsen af Grauballemandens "genfødsel" i maj 2000 i Silkeborg.Der medfølger en DVD med filmen "Egtvedpigens Dans", varighed 20 min.  Valdemar Dreyer HjortspringH.C.Lorenzens Forlag, Nordborg, 1987ISBN 87-88558-09-6En samling af fortællinger med Hjortspringgård, på hvis jorde Hjortspringbåden er fundet, som centrum.Der har boet mennesker på stedet sålænge der har været landbrug i Danmark, ca 5.900 år.Fortællingerne dækker en 900 års periode fra 1086 til 1987. Valdemar Dreyer Nørreskoven på AlsHistorisk Samfund for Als og Sundeved, 1992ISBN 87153-09-2Beskrivelse af Nørreskoven pø Als, specielt de mange fund fra fortiden:rund- og langdysser, skålsten, befæstningsanlæg, ...Hjortspringgård er nabo til skoven.  Lars Møller Andersen Rapport fra forsøgsprojekt HAF 27/98Forsøg med rekonstruktion og afprøvning af bemalede skjolde fra våbenofferfund. Ole Nielsen Skydeforsøg med jernalderens buerEksperimentel ArkæologiStudier i teknologi og kulturNr. 1 1991  Katalog for udstillingen på Nationalmuseet Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske Imperium og Nydambåden - et krigsskib fra jernalderen 2003-2004. GERMANIA Forestillinger om germanerne.Kommenteret og oversat afAllan A. Lund1. oplag, 2016Udgivet af forlaget Wormianum, Højbjerg Tidsskriftet Skalks forlag, www.skalk.dkISBN 978-87-89531-51-9ForordTacitus' "Germania", som oprindeligt blev skrevet i år 98, er en lille bog, som lige siden begyndelse af 1500-tallet er blevet læst med vekslende opmærksomhed og forskelligt udbytte afhængigt af, hvem der studerede den. De italienske humanister havde deres synsvinkel på skriftet og de lærde tyskere en lidt anden, som set i tilbageblik virker nationalistisk....Bogen er på 152 sider, hvoraf Tacitus' skrift er på 25 sider! Resten er kommentarer og noter. Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) Romersk historiker Tacitus var født i en provinsiel familie af ridderstanden i det nordlige Italien eller det sydlige Gallien. Som ung mand studerede han retorik for at forberede sig på en karriere inden for jura og politik.Da han var i 20'erne, giftede han sig med Julia Agricola, datter af Gnaeus Julius Agricola. Svigerfaderens bedrifter som guvernør i provinsen Britannien blev nøje dækket i hans værker, og det er tydeligt, at der var et godt forhold mellem de to.Han begyndte sin politiske karriere i 81 som kvæstor. Derefter fortsatte han gennem cursus honorum og blev kendt som en dygtig taler og advokat. Det blev bemærket, at hans navn ikke passede særlig godt ("tacitus" betyder "stille")1 Kilder 1.  Fra Wikipedia 
Dummy
  1. css-test