Uncategorised

New Carousel in Quix5.1.5 {title} {title} {title} {title} {title}
Hjortspringbådens Laug Er en forening hvis formål det er, at udbrede kendskabet til Hjortspringfundet  I 1921-22 blev der i en arkæologisk udgravning af Hjortspring Mose på Als fundet rester af en båd, samt en mængde våben og skjolde.Den fundne båd viste sig at være en "helleristningsbåd", dvs. den har et udseende som de tusindvis af Bronzealderens helleristninger, der er fundet på klipperne i Sverige, Norge og Bornholm. Det er den eneste båd af den type der nogensinde er fundet. Den er dog fra Ældre Jernalder (år -500 - 1), lige efter Bronzealderen.  Fra udgravningen: Dele af planker og ribbestativ.Hjortspringfundet: fig. 49, p. 77. Vi har fremstillet en rekonstruktion af Hjortspringbåden!  Hjemmesiden Denne hjemmeside beskriver fundet, rekonstruktionen, aktiviteterne og dokumentationen, samt noget om os selv.  Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. De danner grundlaget for: ...Planche II fra Hjortspringfundet. Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. Men i hårdt vejr ... Kan Tilia altså også bruges. og med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR. Er du blevet nysgerrig?Så er der en masse læsestof, med mange billeder, her på hjemmesiden, som f.eks.ArkælogienBygning af bådenHvad båden har oplevetHvis du er til detaljer, så er al vor dokumentation tilgængelig som PDF-rapporter, som kan/må hentesBrug menuerne øverst på denne side. Du kan også besøge os På vores lille museum, Dyvigvej 11, Holm, 64430 Nordborg.Her kan du se og høre om båden og opleve hvad vi foretager os tirsdag eftermiddage i 11 af årets måneder.Mere herunder. Foredrag / filmvisning, plads til ca. 50 personer. Foredrag De besøgende får mulighed for at se en video om Lauget, som viser arbejdsprocessen og vores arbejde med at udføre en rekonstruktion af båden fra Hjortspringfundet, samt fremstilling af nogle af de andre dele, våben, skjolde og personlig udrustning, fra fundet. Videoen varer fra ca. 20 min - ??, afhængigt af hvor mange spørgsmål der bliver stillet.I foredragssalen kan man også se kopier af våben, skjolde, personlige dele og div. værktøj samt eksempler på beklædning fra tiden omkring år 1.Derefter er der rundvisning i bådhallen og smedjen. Håndarbejde Udstilling af tekstil I Hjortspringbådens Laug arbejder vi også med klædedragt fra jernalderen. Fra moseligene kender vi mange teknikker, som blev brugt dengang og arbejder med:  Spinding, plantefarvning, vævning af stof til klædedragterne på opstadsvæv. Sprangvævning af huer og tasker, nålebinding af hatte, sokker og vanter, samt fremstilling af bånd på mange forskellige måder, bl.a. brikvævning, båndvævning, fingerflet, flettehjul, firflet, tolvflet, nørkling. Fremstilling af lædersko og punge, smykker af glas og rav, kurve af pil, græs og bast samt tovværk af lindebast. I foredragslokalet kan der ses mange eksempler på disse teknikker. Håndarbejde Butik Vi har en lille butik, hvor vi sælger T-shirts, caps, div. håndarbejde og, ikke mindst, vore egne bøger om vores arbejde. Tilia på sin transportvogn ved en platform. Det gør det nemmere at se ned i båden. Tilias opbevaring og udstilling Her kan båden ses, og diskuteres, i alle detaljer, f.eks. hvor vores båd afviger fra Fr. Johannesens tegninger og fra Nationalmuseets udstilling af båden. Man kan også få lov til at prøve at sidde på en tofte i båden med en paddel i hænderne og forestille sig tilværelsen på havet. Dette gælder også børn. Værkstedet Bådværftet Her arbejder vi med fremstilling af mindre dele fra Hjortspringfundet.Vedligehold af båden og andre udstillingsgenstande. Vores esse i smedjen. Smedjen I smedjen er der en dobbelt esse med værktøj, hvor vi har fremstillet kopier af våben fra Hjortspringfundet og nagler til Lokes klinklagte sideplanker.Vi har nogle medlemmer der arbejder med at fremstille mønstersmedede knive (moderne), så derfor er der også moderne udstyr til dette formål. Noter 1.  Rosenber, G., Hjortspringfundet, Nordiske Fortidsminder, III. Bind, 1. Hefte, København 1937 Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til forfatteren.Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
Heading Beskrivelse Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) 1234567891011121314151617181920212223 Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Forrige Næste Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR. Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.
Formål med hjemmesiden Det er målet at fortælle hvad Hjortspringbåden er. Hvor den er fra. Hvornår den er fra. Hvornår den er fundet og af hvem.Ligeledes fortælle om vores tilgang til at bygge en troværdig rekonstruktion af Hjortspringbåden, så godt som en samling af teknisk kapable mennesker kan gøre det. Vi er ikke uddannet i træhåndværk. Vi har ingen der er uddannet i videnskaber indenfor historie eller arkæologi; vi betragter os som arbejdende med eksperimentel arkæologi.Den viden, vi har bygget kopien af Hjortspringbåden ud fra, er indsamlet i perioden fra 1991 til 2003 fra de, dengang, tilgængelige kilder, skriftlige såvel som personlige via vore kontakter med forskere fra forskellige universiteter og museer. Hvor denne viden ikke har været tilstrækkelig, har vi selv "udfyldt hullerne".Til alle artiklerne er der anført kildeangivelser, også med sideangivelser,  hvor dette er relevant. Hjemmesidens tekster De artikler i menuerne Hjortspringfundet og Rekonstruktion der som kildeangivelse har: Hvad Haanden former er Aandens Spor, er baseret på manuskriptet til denne.Derfor bliver denne del ikke opdateret indholdsmæssigt.Det er alene dokumentation af vort arbejde indtil 2003.Strukturen i bogen er ikke slavisk fulgt her.Bogen blev udgivet i 2003.Siden 2003 er der lavet forsøg og ændringer som resultat af disse forsøg. Dette kan, måske, findes i menuerne Nyhedsbreve eller Laugets aktiviteter, som stemmer overens med nuværende og kommende vedligeholdsarbejder.Kommentarer kan sendes til Webmaster, hvor dette er anført. Disse kommentarer vil blive videresendt til forfatteren, hvis dette er muligt.Hvor og hvornår det er relevant, vil ny forskning blive refereret. Hvad Haanden former er Aandens Spor ForfatterKnud Vagn Valbjørn.Knud var Hjortspringbådens Laugs første formand - fra 1991 - 2004.Valgsprog:Laugets viden, alles eje. Vores arbejde med Hjortspringfundet er blevet værdsat af de videnskabelige medarbejdere fra Nationalmuseet.Én af dem har skrevet forordet til vores bog. Flemming Kaul Dr.phil., Museumsinspektør ved Nationalmuseet Seniorforsker Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid.Billede: Fra DR's TV-udsendelse: Historien om Danmark. Da kopien af Hjortspringbåden -- Tilia Alsie -- søsattes d. 5. juni 1999, afsluttedes det store arbejde med at genskabe Nordens ældste plankebyggede båd. Det var lykkedes medlemmerne i Hjortspringbådens Laug gennem dygtighed og målrettet arbejde at opnå, hvad de havde sat sig for nogle år tidligere. Den dag Tilia blev sat i vandet og for første gang optrådte i sit rette element, da vidste vi, der bivånede det, at arbejdet til fulde var lykkedes. Jeg fik selv senere på dagen lejlighed til at padle båden frem sammen med Hjortspringbådens Laug. Det var en spændende oplevelse, og i øvrigt lettere end jeg havde troet. Tilia gled så smukt gennem vandet.Selvom arbejdet med at bygge en nøjagtig kopi af Hjortspringbåden var tilendebragt, var der stadig meget at gøre. Nu skulle båden og dens egenskaber afprøves. Nu skulle der arbejdes med eksperimental arkæologi. Hjortspringbådens Laug indgik i et nært samarbejde med Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter og Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København. Det har for den, der skriver disse linjer, været særdeles fascinerende at få lov til som padler at deltage i nogle af testsejladerserne. Men lige så spændende har det været at følge disse sejladser, når et mandskab af trænede padlere har taget over. Bygningen af Tilia og testsejladserne har givet et uvurderligt materiale til forståelse af skibsbygningskunstens høje stade for mere end 2000 år siden. Men ikke nok med det. Tilia og Hjortspringbådens Laug har kunnet bidrage til en større forståelse af den førromerske jernalder som helhed.Det blev klart, at hvis man skulle opnå et fuldt indtryk af Hjortspringbådens sejlegenskaber, da var det en god idé, om man fik nogle erfarne padlere inddraget. Der blev skabt kontakt til et elitesportshold, som i konkurrencer verden over har markeret deres klasse. Nemlig et fast sammentømret hold, der padler den østasiatiske dragebåd, som deler visse egenskaber med Hjortspringbåden. Med dette hold på tofterne blev det klart, at Hjortspringbåden uden problemer kunne klare hårdt vejr i åben sø. Dette er en ganske vigtig erkendelse, for det viser, at besætningen på en sådan båd eller skib kunne overraskes af hårdt vejr, uden at det fik katastrofale følger. Hjortspringbåden var ikke kun beregnet til sejlads i smult vande. Af overordentlig stor betydning er det tillige, at Tilia under gode vejrforhold med dette elite-sportshold ved padleårerne kunne sejle næsten 50 km på kun fem timer. Med andre ord kan en dagsrejse med en Hjortspringbåd eller en lille flåde af disse skibe antages at ligge på omkring 100 km. En sådan erkendelse giver os nye muligheder for at forstå Hjortspringfundet som helhed, et krigsbytteoffer med en hærs udrustning, der vidner om krig og ufred i førromersk jernalder. Mobiliteten i Norden -- også ved militære operationer -- må have været stor. En landgangsflåde eller mobil hærstyrke kunne nå frem over længere afstande og hurtigere end hidtil antaget.Vi har ikke alene fået uvurderlig information om Hjortspringbådens anvendelsesmuligheder, manøvredygtighed og egenskaber i øvrigt. Vi er på mange punkter kommet nærmere oldtiden. Tilia har bidraget til en bedre forståelse af kommunikation, trafik, samfundsmæssige, kulturelle, politiske og militære forhold i førromersk jernalder i Nordeuropa. Mange spørgsmål kan forsøges besvaret, og nye spørgsmål kan stilles. Trin for trin har Hjortspringbådens Laug medvirket til at afdække nye lag omkring den fjerne førromerske jernalder.Flemming KaulMuseumsinspektør, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor. Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  forfatteren.Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
  1. Source-da
  2. Dummy
  3. css-test