-
Helleristninger fra Tanum
Helleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri!
-
Fra Hjortspring Mose, 1922
Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10.
-
Afrenset dele af fundet i mosen
I udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76.
-
Tegning
Ud fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for:
-
Hjortspringbåden på Nationalmuseet
Nationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion.
-
Lindetræ i Polen
Til en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer.
-
Flækning af lindestamme
En 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken.
-
Kølstrækningsfest
Bundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker.
-
På langtur
Efter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke.
-
I hårdt vejr ...
Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr.
-
med høje bølger
Vindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand!
-
Tilia Alsie
Kaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden.
Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.
-
Helleristninger fra Tanum
Helleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri!
-
Fra Hjortspring Mose, 1922
Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10.
-
Afrenset dele af fundet i mosen
I udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76.
-
Tegning
Ud fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for:
-
Hjortspringbåden på Nationalmuseet
Nationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion.
-
Lindetræ i Polen
Til en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer.
-
Flækning af lindestamme
En 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken.
-
Kølstrækningsfest
Bundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker.
-
På langtur
Efter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke.
-
I hårdt vejr ...
Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr.
-
med høje bølger
Vindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand!
-
Tilia Alsie
Kaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden.
Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.