Uncategorised

New Carousel in Quix5.1.5 {title} {title} {title} {title} {title}
2025 Ordinære åbningstider /Gewöhnliche Öffnungszeiten / Ordinary opening hours Ordinære åbningstider Vi har åbent alle tirsdage fra kl. 14 til kl. 17  hele året, undtaget december måned.Måske er der nogen der arbejder i værkstedet allerede fra kl. 13 og måske også om aftenen indtil kl. 20, hvis vi er der (der er lys i bygningen),  er man også velkommen. Brug eventuelt døren fra Ellehave.  Reguläre Öffnungszeiten Wir haben jeden Dienstag von 14.00 bis 17.00 Uhr geöffnet, das ganze Jahr über, außer im Dezember.Es kann sein, dass Sie jemanden finden, der bereits ab 13 Uhr in der Werkstatt arbeitet und vielleicht auch abends bis 20 Uhr, wenn wir da sind (es gibt Lichter im Gebäude), sind Sie auch willkommen. Sie können die Tür von Ellehave aus benutzen.  Regular opening hours We're open every Tuesday from 2pm to 5pm all year round, except December.You may find someone working in the workshop from as early as 1pm and maybe also in the evening until 9pm, if we are there (there are lights in the building), you are also welcome. You can use the door from Ellehave.  Åbningstider /Öffnungszeiten /Opening hours Der Kalender ist nur auf Dänisch verfügbar.The calendar is only available in Danish. Arrangementer for grupper For større grupper kan der arrangeres besøg på Lindeværftet, foredrag om båden og dens historie.Dette kan gøres ved:Enten:At henvende sig via e-mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.:Ved at ringe på tlf./mobil 7445 1583 / 4277 0388 til K.V. Valbjørn.I begge tilfælde aftales nærmere med Valbjørn.Offentlige arrangementerI løbet af året kan der være planlagt forskellige arrangementer, disse vil blive annonceret i de lokale aviser og på vores hjemmeside.BetalingEntrén er 40 kr. for voksne og børn over 14 år.For aftalte arragementer er prisen afhængig af antallet af gæster, vore udgifter og den nødvendige tid til forberedelse af foredrag og besøg.Prisen aftales inden besøget. Ereignisse für Gruppen Für größere Gruppen können Besuche im Lindeværftet arrangiert werden, Vorträge über das Boot und seine Geschichte.Dies kann erfolgen durch:Entweder:Kontaktaufnahme per E-Mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.:Durch Aufrufen von tel./mobil 7445 1583 / 4277 0388 bis K.V. Valbjørn .In beiden Fällen wird eine weitere Vereinbarung mit Valbjørn getroffen.Öffentliche VeranstaltungenIm Laufe des Jahres können verschiedene Veranstaltungen geplant werden, die in den lokalen Zeitungen und auf unserer Website bekannt gegeben werden.ZahlungDer Eintritt beträgt DKK 40 / € 5 für Erwachsene und Kinder über 14 Jahre.Bei vereinbarten Vereinbarungen hängt der Preis von der Anzahl der Gäste, unseren Ausgaben und der Zeit ab, die für die Vorbereitung von Vorträgen und Besuchen erforderlich ist.Der Preis wird vor dem Besuch vereinbart.  Events for groups programmes For larger groups, visits can be arranged at Lindeværftet, lectures about the boat and its history.This can be done by:Either:To contact via e-mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.:By calling tel./cell 7445 1583 / 4277 0388 to K.V. Valbjørn .In both cases, a further agreement is made with Valbjørn.Public EventsDuring the year, various events may be planned, these will be announced in the local newspapers and on our website.PaymentAdmission is DKK 40 for adults and children over 14 years.For agreed arrangements, the price depends on the number of guests, our expenses and the time required to prepare lectures and visits.The price is agreed before the visit.  Ved fejl, kontakt:In case of error, contact:Im Fehlerfall kontaktieren: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Heading Beskrivelse Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) 1234567891011121314151617181920212223 Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Forrige Næste Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR. Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.
Uddrag af besøgsrapport Besøg[6] aflagt af Jørgen Skawbo (billedet herunder) på Nationalmuseet 1. nov. 1993.Formål: At opmåle spydspidser og sværd, samt se på detaljer, for at kunne fremstille så nøjagtige kopier af våbnene som muligt. Under besøget diskutere evt. usikkerheder vedrørende svejsning eller anden tænkelig lukning af døller. Sammen med Flemming Kaul (FK) (forfatteren til "Da våbnene tav") blev spydspidser og sværd udtaget af montren og bragt op i biblioteket. Følgende numre blev opmålt (Rosenbergs nummerering): Spydspidser nr. 350, 355, 357, 458. Nr. 356 kunne ikke umiddelbart udtages pga. dens ophængningsmåde, hvorfor jeg kun så og "mærkede" denne. Sværdene nr. 516, 524, samt et valgt fra FK's bog længst til højre på side 24. Nr. 515 var udlånt til Haderslev Museum.Våbnene er meget skøre, idet der faktisk kun er jernoxyder tilbage af de fordums så prægtige blankvåben. Håndteringen skulle derfor foregå med begge hænder som understøtning og i fuld respekt for bevarelsen af hver en lille "skal" på æggene. For at få flest mulige mål taget med min skydelære og tommestok drejede og tippede jeg emnerne mens de lå på et hvidt stykke papir på bordet. Nogle ønskede mål ville pga. overfladens beskaffenhed blive "rent gætværk" hvorfor jeg undlod disse målinger og overlader disse til hvad udfaldet bliver på kopierne idet vi - ligesom jernaldersmeden - må acceptere resultatet efter "vel udført håndværk".Med lup blev døllernes samling eftersøgt. Jeg fandt ingen tegn på samlinger overhovedet og det kan skyldes 2 ting. Den sorte ujævne oxydoverflade vil skjule en samling som en blank jernoverflade ville have afsløret som en "streg" - eller der er foretaget en svejsning og derfor ingen synlig samling. Essesvejsning af så tyndt materiale (taber omgående "smeltevarmen" - eller ødelægges af "hetz") er det svært at tro helhjertet på. Der er nok størst sandsynlighed for at samlingerne er enten "overlappet" og smedet glat ud - eller gjort pænt rette og "stødt" tæt sammen og glatsmedet over en dorn. Et tyndt træskaft ville knække før en dølle ville åbne sig!Målskitserne indeholder mine subjektive bemærkninger.Vi er iflg. Fl. Kaul velkomne til at besøge Nationalmuseet igen. Han ser frem til se båden sejle op ad Frederiksholms Kanal og lægge til ved museet.J. Skawbo Efter billedet bliver der vist eksempler på de kopier vi har lavet af spyd, lanser og sværd. Jørgen Skawbo, smeder bladet på et "Hjortspring jern". Spyd og lanser Spydklasser ifølge Ships and Boats [3] Tegning: B. Skaarup [3] Forskellig forskere kar klassificeret spyd og lanser i forskellige klasser, her refereres der til tre forskere: Spyd / lanseRandsborg [1]Becker [2]Rosenberg [7]Billedet herover [3]Kort, bredt spydhoved med midterribbe, kort dølle, 5-16 cm lang, - 5 cm bred.Type 1AαCLangt, smalt spydhoved, skarp midterribbe, kort dølle, 13-29 cm lang, - 3,2 cm bred.Type 2BβBLang, smal bajonetlignende, 13-25-43,5 cm lang - 2,7-5,6 cm bred. Dyb indtrængen.Type 3 γ Kraftig, bred lanse, 12-36,5 cm lang, - 6,2-7,5 cm bred.Type 4CδDKraftig, bred lanse, 29,5 cm lang, - 7,5 cm bred. Kobberindlæg.Type 4CδA Spidser af jern Fra medlemsmappen Målskitser for spyd af forskellige typerEt beskrivelse af vores fremstilling af spydspids med midterribe.Jeg har ikke kunnet finde overensstemmelse mellem vores kopier og de specifikke beskrivelser hos Rosenberg, bortset fra det første, #355.Der er vist eksempler på spyd og lanser, der er repræsentative for de klasser Randsborg har defineret. Det er ikke alle vore kopier der er vist. Spyd af type 1, #355, indvendig dølle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 1 (#355) Har et kort bredt spydspids med en midterribbe og en kort til meget kort dølle, længden af spydbladet er mellem 5 - 16 cm og bredden op til 5 cm. Spyddet har været et kastespyd. Vi har ikke fremstillet spyd af denne form.Det viste afviger fra de andre i gruppen idet det meget langt - næsten 30 cm, og 7,5 cm bredt. Ydermere har det en indvendig dølle. Det var, som det eneste, forsynet med en udsmykning i form af et indlagt kobberbånd hvor spydet var bredest, båndet var 0,3 cm bredt og 2,2 cm langt og anbragt på begge sider af døllen.Se en beskrivelse af fremstilling af spyd med midterribbe her. Uden ribbe: 175 mm.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Med ribbe: 194 mm. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 2 Har et lang, smal spydspids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en kort dølle, længden af spydbladet er mellem 13 - 29 cm og bredden midt på bladet på op til 3,2 cm. Det ser ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen, måske i en ringbrynje.Der fundet 34 stk. af denne type. Lanse: 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 3 Har et lang, smal bajonetlignende lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en lang dølle op til 12 cm lang, længden af spydbladet er mellem 13 - 25 - 43,5 cm og bredden ved bladets base på 2,7 - 5,6 cm. Det ser også ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen.  Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 8 stk. af denne type. Lanse, 355 mm lang.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Lanse, 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 4 Har et kraftigt, effektfuld, bred lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en middellang dølle, længden af spydbladet er mellem 12 - 36,5 cm og bredden ved bladets base på 6,2 - 7,5 cm. Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 64 stk. af denne type.  Spidser af hjortetak eller rørknogle Spydspids af fåreknogle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet 31 spydspidser af enten hjortetakker eller knogler.Der er to udformninger:Med rund base. Der er fundet 5 stk. af hjortetak, de er udhulet for skaftet og med tværgående hul til låsestift.Med treside base. Der fundet 26 stk., de er lavet af rørknogler fra får eller ged. Disse er skåret skråt af for at danne en skarp spids. Også disse har haft tværgående hul til låsestift.Låsestifterne til disse spydspidser er lavet af ben eller træ. Skafter En monteret lanse med skaft og tværstift. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet afbrudte skafter i de fleste døller ved kanten af døllen. Nogle få spyd havde længere skafter, op til ½ m. Diameteren af skaftet uden for døllen er ca. 4 mm større end døllens huldiameter ved kanten, så der har været en kant. Vi kender ikke skaftlængden til de forskellige typer af spyd. Kastespyd skal vel have en skaftlængde på ca. 2 m, hvis spydet skal have en god flugt i luften. Skafterne formodes at være lavet af ask.Note: Skaftet på billedet er yderlig limet med harpikslim, det er der ingen dokumentation for i fundet. Spydet har været udlånt til Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen: Historien om Danmark, hvor vi deltog i afsnit 2: Metallernes Tid. Så for at være sikker på at det ikke skilte ad, blev det, og de andre udlånte, limet. Tilbehør til spidserne Sikringsstifter til spydspidser. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Stift / nagle af jern eller bronze Stifterne er 28 mm lange og Ø4 mm.De er beregnet til at fastholde spyd og skaft. Der var boret et hul gennem døllen og skaftet i samme plan som spydbladet, bortset fra et tilfælde, spydet med indvendig dølle, her var hullet boret vinkelret på spydbladet. Rillerne en stifternes ender kan "fanges" døllens kant og således forhindre at stiften for nemt kan glide ud.Se et eksempel på brugen af stiften i spyd-B i billedet ovenfor.Alle spyd, også dem af ben eller tak, havde et hul til en sådan fastgørelse. Sværd Fire sværd fra Hjortspringfundet. Tegning: B. Skaarup. [4] Der er fundet dele af 11 sværd, 8 nogenlunde hele og 3 i brudstykker. Alle sværdene er en-æggede med grebtungen i sværdets midterakse. Ryggen var i mange tilfælde meget bred og klingen hulslebet, se billedet ovenfor. Der er fundet et par hele sværdskeder og brudstykker af et par andre. De var fremstillet af to tynde asketræsplader, holdt sammen af metalbånd.Rosenberg opdeler sværdene i 3 grupper: [5] GruppeBeskrivelseBilledetAOmfatter 6 eksemplarer. De 3, næsten, hele, er mellem 48,5 og 70 cm lange og fra 1,4 til 2,6 cm brede. Ryggen er mellem 8 og 10 mm brede. ABOmfatter 2 eksemplarer. Det ene er 31,5 cm langt og 3,5 cm bred foroven, der er fundet bronzebånd til pynt ved hæftet. Det andet er et kraftigt våben, nærmest en huggert, klingen er 28 cm lang og 7 cm bred ved roden, der er fundet dele af hæftet. Ryggen er ikke så udpræget på disse to.B, CCOmfatter 3 eksemplarer. De har alle plane flader og ikke en udvidet ryg. Klingerne er fra 36 til 45 cm lange og mellem 2 og 3,5 cm brede.D Fra Medlemsmappen Beskrivelser af de fundne sværd, med kommentarer.Der er vist eksempler på sværd, der er repræsentative for nogle af de klasser Rosenberg har defineret. Sværd af type A, 625 mm langt. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Jeg har ikke, hos Rosenberg, fundet en beskrivelse der helt svarer til dette sværd, det der kommer nærmest, er #517[9] (A i billedet ovenfor), dette er dog 530 mm langt og ca. 18 mm bred, hvor vores er 625 mm langt og 35 mm ved største breddde. Sværd af type A #524, en "huggert". Foto: Ib Stolberg-Rohr. Sværd #524 Om det er et sværd, en huggert eller en kniv til afgrening af små træer og buske, er vanskeligt at afgøre[10]. Det er i hvert tilfælde en tung sag. Bladet er 280 mm langt og 70 mm bred. Der var dele af et greb / hæfte, det var afsluttet ved klingen med et 10 mm bredt jernbånd og fastgjort til klingens grebtunge med to nitter. Grebets udformning er vores fortolkning. Denne artikel er stykket sammen af Ib This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. KR, p. 262. BC3. SB5, p. 147 4. SB5, p. 1515. GR, p. 406. MM afsnit 6.03.1 7. GR, p. 448. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 449. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 4010. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 42 Kilder KR. Randsborg, K. Hjortspring. Warfare and Sacrifice in Early Europe.BC. Becker, C.J. Die zeitliche Stellung des Hjortspring-FundesSB5. Crumlin-Pedersen, O. et. Al. Hjortspring. A pre-roman Iron-Age Warship in ContextGR.  Rosenberg, G. Hjortspringfundet.MM. Medlemsmappen
  1. About-en
  2. Recon1-1-en
  3. Dummy
  4. css-test

Content