Select your language

The boat hall is also used as a workshop, so there are often ‘shavings’ on the floor.
The boat is also maintained here.

Bådens plads

Tilia på sin transportvogn.
Foto: Ib Stolberg-Rohr

Tilia er altid placeret på transportvognen med styrbord side mod en forhøjning så besøgende kan få fuldt udsyn ned i båden.

Udstilling

Fotoplancher og stævnstykket.
Foto: Ib Stolberg-Rohr

Plancherne på endevægen viser de forskellige faser i bådens tilblivelse og afprøvning.
Billedet for enden af stævnstykkets horn er fra en af Nationalmuseets opstillinger af den originale Hjortspringbåd.

Den "halve" båd forrest er en øvelsesudgave i fuld størrelse af et stævnparti. Det har været brugt, sammen med et midterstykke, til udstillinger rundt om, fx. Danmark, Sverige og Tyskland.

Armen med roret er en illustration af en hypotese, fremsat af G. Rosenberg [p. 88], for en evt. anvendelse af de fire klamper, der fundet i stævnen af båden.
Den mørke aftegning på rorbladet er en illustration af det fundne stykke af et rorblad i forreste del af båden. Der er ligeledes en aftegning, nederst, på den anden side af roret, svarende til det fundne stykke fra den agterste del af båden [p. 86 - 89].

Igangværende projekt

Loke. Det skulle have været en udspændt stammebåd, baseret på den svenske Björkebåd.
Foto: Ib Stolberg-Rohr

Et igangværende projekt: At lave en båd der er nemmere at håndtere end Tilia.
Det er en udspændt stammebåd, med Björkebåden fra ca. 400 evt. som model. Den er fundet i Sverige.
Den kaldes Loke, fordi den har været så besværlig!
Så besværlig, at den aldrig bliver til en båd. Den får en fremtidig tilværelse som havebænk! Vore fejltagelser i dette projekt vil stadig kunne ses.

Projektet viser også hvor vigtigt det er at følge vor egen prioriteringsrækkefølge, det blev fraveget her, suk!

Den blå væg, bagerst i billedet, er ved at blive indrettet til at vise værktøj og hjælpemidler, der blev brugt ved bygningen af Tilia

Den anden ende af værkstedet.
Foto: Ib Stolberg-Rohr

I den anden ende af værkstedet har vi opstillet et (vikingetids)telt, hvor vi bl.a. viser en model (svensk) af en skindbeklædt helleristningsbåd. Den viser hvorfor det er nødvendigt med horn på denne type af både. Du kan få forklaringen næste gang du besøger os.

Langs væggene er der forskellige arbejdspladser, bl.a. en, hvor gæster kan prøve at bruge vores "hjortspringjern", et værktøj fra ca. år. 1, under kyndig vejledning, de er meget skarpe.