Artikeloversigt, 2008 - 2019

Dette er en oversigt over væsentlige indlæg i alle vore nyhedsbreve. Det kan være tekniske indlæg, teorier - også nogle, der igen er forladt, det kan man også lære af, forslag, oplevelser af forskellig art, ...

De bliver anført i en tabel:

Kort resumé

Nummeret i venstre kolonne nummeret på nyhedsbrevet, i dette tilfælde: Nyhedsbrev 2006 nr. 3. 06-03 er et link til nyhedbrevet i arkivet.
Artikeloverskrift er det aktuelle indlægs overskrift.
Resumè er en meget kort bekrielse af artiklens emne.
Nogle artikler findes også som indlæg andre steder på hjemmesiden, hvor dette er tilfældet, vil der også være et link hertil.

I de tilfælde, hvor der ikke findes en elektronisk udgave af artiklen, angives vores Ex Libris nummer, det er nummeret på den fysiske artikel i laugets bibliotek.

Generelt kan der søges i alle hjemmesidens sider med: Søg i hjortspring.dk, længst tilhøjre i Menuen. Mere specifikt på denne side kan browserens søgefunktion bruges: [ctrl]+f (kontrol-knappen på tastauret holdes nede mens f-knappen nedtrykkes).

En søndag ringede telefonen, og en medarbejder fra Danfoss Universe fortalte, at der stod en mand med en cykel, som var interesseret i at se Hjortspringbåden. Han havde set båden under opbygning, men aldrig i færdig stand.
Det viste sig at være Thomas Quinn fra Britisk Columbia i Canada. Han havde besøgt lauget i 1995. ...

Som en indvandrer fra et ikke-EU land, skal jeg¹ lære det danske sprog. Men kun at sidde i et klasseværelse, uden at se en større del af riget, er lidt kedeligt. Da min kone og jeg kom til Nordborg, varede det ikke længe, inden jeg opdagede Hjortspringfundet/-båden og lauget. Vi blev medlemmer, og jeg begyndte at studere, hvordan man arbejder med en økse... Jeg er i gang med at udhugge et skjold! ...

1: Burt Farber

Vi vet mycket lite om sjöfarten under Skandinaviens bronsålder – framför allt på grund av att inga båtar från denna tid ännu påträffats. Att båtar och långväga transporter över vatten var viktiga är emellertid tydligt och framgår inte minst genom det faktum att handeln med brons var beroende av vattenburna transporter. På senare tid har det framkommit allt fler indikationer på att människor rörde sig över betydligt större områden än man tidigare föreställt sig. Men paddlade man verkligen över de stora avstånd man talar om eller kan seglet ha börjat användas redan då? ...

2: Boel Bengtsson och Björn Bengtsson

Referat af møde mellem Fenger og Valbjørn 3. Oktober 2007./KVV/ 5. Oktober 07.

1. 
   1. Foreløbig formål og mål:
   Projektets formål er at belyse virkningen af en forstævnsfinne for at
   modvirke afdrift ved halvvind og vind foran for tværs.
   Projektets mål er at udgive en artikel i et arkæologisk og/eller i et
   skibsteknisk magasin.  ...

3: Medlemsmappen 8.11

Årets mest i øjenfaldende begivenhed var vel nok Tilias udstationering i Frankfurt fra slutningen af februar til slutningen af juni. Vi der var nede med og nede efter Hjortspringbåden oplevede timers kørsel i regnvejr både hen og hjem. Tilia var helt sikkert tæt ved hjemkomsten. Godt nok var den tørret ud ved de 4 måneder indendørs, men turen hjem gav den mulighed for at suge masser af vand til sig. Vi så den i øvrigt 2 gange under turen. Spændtovet havde trukket sig sammen så hornet var blevet løftet så meget at det ikke kunne komme under porten ude i smedjen.
Vi var meget glade for chaufføren Per dernede. Uden hans løftegrej og ikke mindst ro og dygtighed var Tilia aldrig kommet ind i det museum. Da vi skulle have hende hjem måtte vi derudover sende bud efter politiet. En bilist mente at hendes bil skulle være langtidsparkeret ved et ”Parkering forbudt” skilt.  ...

Udstillingen fornyer fortællingen om de ældste tider, og viser et sandt overflødighedshorn fra museets rige oldsagssamling. Tidsrammen for udstillingen er helt tilbage til menneskets ældste redskaber fra Afrika og andre dele af verden, for godt 2,5 mio. år tilbage, og herefter går det gennem et svimlende tidsrum frem til den tid, da det ’moderne’ menneske indfandt sig på vore breddegrader ved istidens afslutning for godt 14.500 år siden. Udstillingen afgrænses tidsmæssigt af vikingetidens århundreder for ca. 1000 år siden. ...

Efter generalforsamlingen i Hjortspringbådens Laug den 5. marts 2008 blev tanken om at etablere et historisk center i Holm præsenteret for de fremmødte medlemmer. En forudgående drøftelse med laugets bestyrelse gav os et billede af, at en sådan tanke ikke var helt uden for pædagogisk rækkevidde. Og den umiddelbare tilbagemelding på præsentationen af denne idé var overvejende positiv.

For laugets øvrige medlemmer opridses der her kort, hvad ideen drejer sig om. ...

Referat af møde mellem Fenger og Valbjørn 3. Oktober 2007./KVV/ 5. Oktober 07.

1. 
   1. Foreløbig formål og mål:
   Projektets formål er at belyse virkningen af en forstævnsfinne for at
   modvirke afdrift ved halvvind og vind foran for tværs.
   Projektets mål er at udgive en artikel i et arkæologisk og/eller i et
   skibsteknisk magasin.  ...

3: Medlemsmappen 8.11

Tolkningsforsøgene af våbenofferfundene har været mange og forskelligartede, og det er de stadig (Engelhardt 1863, Ørsnes 1969, Ilkjær 1990; 2000). Det gælder både proveniens og årsag. Hvem stod bag? Hvor kom de fra og hvorfor? Det er og har været de helt centrale spørgsmål. Fælles for de fleste svar er, at de tager udgangspunkt i våbenofferfundene selv uden særlig megen skelen til den kontekst, de var en del af, den gang ofringerne fandt sted. Bopladser, gravpladser, handelspladser, forsvarsanlæg, importfund mm bliver sjældent vægtet i tilstrækkelig grad.
På Engelhardts tid var dette en forståelig tilgang til materialet, idet mange af de fund, vi kender i dag, var ukendte. Siden begyndelsen af 1970’erne har det været almindeligt, at man som arkæolog har defineret sig ud fra sit speciale. Man har været våbenofferfundsarkæolog, bopladsarkæolog, gravpladsarkæolog osv. Med udgangspunkt i sit speciale har man forsøgt at forstå og beskrive samfundsudviklingen i jernalderen. Men jernalderens virkelighed var langt mere facetteret. Her var gårde, landsbyer, handelspladser, gravpladser, offerfund, forsvarsanlæg osv. samtidige strukturer med én alt overskyggende fællesnævner. Nemlig det samfund de var en del af og som bestod af de mennesker, som ”producerede” dem. Derfor kan fundene bedst afkodes ved at betragte dem kontekstuelt. ...

Mus.insp. Ph.d.
Per Ethelberg
Museum Sønderjylland
Arkæologi – Haderslev

Det var, muligvis i 1960, på en cykeltur til Nordeuropa, at jeg besøgte Nationalmuseet i København og så en
udstilling – først en umiak (konebåd) – et stel – og så Hjortspringbåden - de to syntes i det mindste at være forbundne i min hukommelse.
Nogle får år senere, som leder af en skiturs/klatring - forretning i en travl by, forlod jeg huset en morgen og så, at
naboen, en ældre tysker, havde to små skindbåde stående på savbukke i indkørslen. ”Hvad er det for nogle?”
”Det er Klepper klapbåde, en slags topersoners kajak. Du kan låne en, hvis du vil.” Det gjorde vi, og senere, med
min chefs rabat, købte jeg en gennem butikken. ...

Thomas Quinn, Britisk Columbia

Oversat fra engelsk af Lene Bonné Rasmussen

Søndag den 8. juni 2008 deltog 28 laugsmedlemmer på en endagsudflugt i strålende solskinsvejr med bus til ovennævnte steder. Vi startede fra Nordborg kl. 7.00 og efter stop og opsamling på vej mod Sønderborg hvor de sidste kom på bussen fik vi morgenkaffe med medbragt morgenmad. Turen blev en oplevelsesrig dag med mange informationer og indtryk relateret til jernalderen og vikingetiden samt landskabet i det vestjyske. Vi blev modtaget i Dejbjerg Jernalder af arkæolog Torben Egebjerg der er tilknyttet Ringkøbing – Skjern Museum og guidet på fremragende vis gennem turen.  ...

Vi, ”The Farber´s”, deltog i vores første udflugtstur med Hjortspringsbådens Laug den 8. juni 2008.
Udflugten gik til Dejbjerg Jernalderlandsby, til Bundsbæk Mølle og afsluttende til Bork Vikingehavn.
Selvom det var en udfordring at skulle stå op klokken 6.00 en søndag morgen og derpå cykle til afhentningsstedet uden at have fået morgenmad og derpå få at vide, at kaffen ikke bliver serveret ”før klokken 10.00”, nød vi denne oplevelsesrige udflugtsdag helt enormt. ...

Sejladsen var ikke første gang jeg var på vandet i en robåd/kano, men alligevel var det en oplevelse så langt ud
over det sædvanlige, at den helt klart er værd at beskrive.
Selve klargøringen af båden var næsten en lige så våd oplevelse som sejlturen i sig selv.
Vi fyldte båden med vand for at tætne træstykkerne, i det mindste var det hvad jeg fik at vide, selvom det mere
så ud som om at de mænd der fyldte den gjorde det for vand pjaskeriets skyld.
Om lørdagen da vi skulle ud og sejle skulle vi først slæbe båden ned til Dyvig havn, og det var alt andet end
nemt, hele rækken af padlere havde fat hvert deres sted langs båden, og så blev den ellers rullet af sted på sit
stativ, oftest faretruende nær grøften. ...

Marie Bernbaum

...

Formålet med sejladsen var, at måle bådens afdrift med det nyligt hjemkøbte måleudstyr.
J.P. Fenger stod for registrering af data.
Endvidere var der, som forsøg, monteret en styreåre i stævnen. Den var gjort fast lodret, så den ikke kunne dreje, men blot virke som "køl/retningsgiver".
Det var en tør dag med masser af solskin og lidt rigeligt med vind i
forhold til "maskinkraften". Efter DMI var vinden 8 m/s. Vinden stod direkte ind i på søsætningsstedet i Dyvig, så vi havde vores mas med at komme rundt efter, vi havde skoddet os fri fra land. ...

 I Hjortspring mose blev der fundet et Y-formet rør, som givetvis har været anvendt i forbindelse med et par blæsebælge. I laugets udstilling findes der en kopi af dette rør. Systemet har bestået af to bælge, som skal bevæges i modtakt. De frembringer hver sin pulserende luftstrøm, som bliver ledt sammen gennem det Y-formede blæserør. På den måde opnås en nogenlunde jævn luftstrøm. Et sådant system er velegnet til at levere luft til en smedeesse. ...

Nogle af os er så heldige at være i den rigtige plads i den rigtige tid. Mange af jer var der ved siden af de to store lindetræer, og så hvem det var, der begyndte at kløve de store planker. Så lykkelig var jeg ikke. Dengang var jeg skolelærer i Californien, og Danmark var så langt borte. Får man en anden chance til sådan en oplevelse?
Før jeg rejste til Danmark, så jeg en website: ”Nydamskolen”. Og der læste jeg lidt om båden. Senere flyttede min kone og jeg til Nordborg i året 2007, og en dag cyklede jeg til Holm. Jeg fandt Lindeværftet, der var desværre låst. Et lille skilt på døren sagde, at båden besøger Frankfurt, og kommer tilbage i juli måned. Ikke så lang tid derefter blev jeg medlem, og kunne deltage i sejlads i august. Den samme dag så jeg blandt Historisk Dags udstillinger bovdelen til Nydambåden. Mærkeligt var det: man kunne bruge søm af jern i stedet for at sy plankerne
sammen! ...

Burt Farber

Hvem skulle tro at den nye motorvej til og fra Sønderborg kunne bane vej for en ny forståelse af den tidlige rigsdannelse af Sydskandinavien. Der var ikke desto mindre det Per Ethelberg kunne fortælle om.
Per Ethelberg fortalte om de nyeste resultater af udgravningerne til den nye motorvej. Det er nyt at arkæologer har muligheder for at foretage en total overfladeundersøgelse i det brede bælte en motorvej berører.
Der er fundet så mange hustomter fra sen jernalder (0-600 e kr.) på strækningen, at de nu danner et mønster. Hustyperne er udbredt fra et område (Oster Rönfeld) ved Rendsborg.   ...

På medlemsmødet den 5. oktober kl. 19.00 vil arkitekt/museumsinspektør Morten Gøthche fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde holde foredrag. Titlen er:
”Fra Hjortspringbåden til Gokstadskibet”
Et foredrag om det nordiske skibs udvikling fra bronzealder til vikingetid. Her gennemgås det klinkbyggede skibs udvikling fra bronzealderens krigskanoer, jernalderens store roskibe og vikingetidens
sejlførende skibe.

Morten Gøthche er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole i 1977 med speciale i skibsrestaurering og skibshistorie.  ...

Referat i 2010-1.

Jubilæumstale af Knud V. Valbjørn
For ti år siden kyssede Tilia Alsie vandet for første gang som repræsentant for de mange både, der krydsede de nordiske have i Bronzealderen og i den tidligste Jernalder, for nogle tusinde år siden.
Indtil 1930 kendte man kun Nordens både gennem de titusinde af helleristninger fra Trondhjem til Bornholm. Det manglende kendskab resulterede i mange forskellige teorier om bådenes udformning.
Næste fase startede i 1915, da “the grand old man” Jens Raben erkendte, at der nok lå en båd i Hjortspring Mose og da Rosenberg, udgraveren af Hjortspringbåden, udgav sin bog “Hjortspringfundet” i 1937. Tolkningen af bådfundet som tegnet af Frederik Johannessen, gav fornyet anledning til
teorier. Båden blev dateret til 350 før Kristus.
Sidste fase, fra 1991 til i dag, indeholdt studier, bygning og afprøvning af Tilia Alsie, en fase, der som drivkraft havde Hjortspringbådens Laug med støtte fra Nationalmuseets forskellige afdelinger. Denne fase har givet klarhed over Bronzealderens og keltisk Jernalders både.
Nu skal man være forsigtig med at bruge ordet klarhed, ihukommende Niels Bohrs udsagn om, at det modsatte af ordet sandhed er ordet klarhed, da dette begreb erfaringsmæssigt indeholder mange usandheder. ...

På Lindeværftet den 5. oktober holdt Morten Gøthche fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde foredraget ”Fra Hjortspringbåden til Gokstadskibet”.
Morten Gøthche er uddannet arkitekt, er ansat ved Vikingeskibsmuseet og arbejder med skibsrestaurering, skibshistorie og er for tiden med ved arbejdet med at rekonstruere det sidst fundne langskib på 36 m. Desuden laver han tegninger til Nydambådens skibslaug.

Foredraget startede med de første kendte skibsbilleder i Norden, helleristninger som kendes i tusindtal. De ældste er muligvis skind- eller barkbåde, de yngste træbåde af Hjortspringtypen. Byggetraditionen kan måske genfindes i de grønlandske konebåde og de nordamerikanske
indianeres hvalfangerkanoer og barkkanoer. ...

Lørdag den 31. oktober kl. 7.30 drog en håndfuld laugsmedlemmer med bus fra Sønderborg mod Roskilde.
Vi var inviteret af Nydambådens Laug til sammen med dem, at besøge Vikingeskibsmuseet og derefter vikingeskibslauget Sif Ege i Frederikssund. Sidstnævnte sted skulle vi se deres arbejde med at fremstille reb af lindebast. Næsten alt tovværk på deres kopi af et af skibene fra Skuldelev har de selv fremstillet af lindebast, som de også selv har rødnet. Det viste sig, at man i Roskilde netop den dag var i gang med at hale alle vikingebådene på land. ...

Chef for Museum Sønderjylland Orla Madsen holdt et langt og meget, meget spændende og indholdsmættet foredrag om oldtiden i Sønderjylland.
Først lovede han en lang aften uden kaffepause, hvis vi skulle nå hele perioden igennem. Oldtiden er jo fra de første mennesker indfandt sig i området til og med vikingetiden. Orla Madsen indskrænkede perioden han ville omtale til 14.000 f. Kr. til 700 e. Kr. Det gjorde han så og belyste det ved fund, som han viste overheadbilleder af. Teorier om udviklingen blev omtalt og nye funds indflydelse på den øjeblikkelige opfattelse blev påvist. Ved studier af arkæologiske fund har man kunnet danne sig et billede af kulturelle forhold i oldtiden. De første 9800 år har man været samlere og jægere. Overgangen til bondesamfundet varer
næsten 1000 år. ...

I juni ringede Gunn Aasen fra NKR og spurgte om mulighed for at filme Tilia under sejlads. Dagen efter modtog jeg anmodningen på mail:
”Norsk rikskringkasting, NRK arbeider for tiden med en TV dokumentarserie vi har kalt Norske røtter. Den handler om hvordan Norge ble befolket, hvor de kom fra, hvem de var og hvordan de overlevde de første menneskene som kom til våre kyster. Gjennom mitokondrielt DNA og arkeologi søker vi våre røtter. Vi kommer ikke utenom våre spor og forbindelser til Danmark. Hvordan kom de seg over Skagerrak til Norge? Selv om Hjortspringbåten som ble funnet i 1915 er fra tidlig jernalder, ca 350 år før Kristus, ligner den på båtene som er avbildet i bronsealderens helleristinger. ...

Den ultrakorte version: Vi kom, så og sejlede – og det var skægt og interessant!

Den lidt mere kødfulde version: I vor families foreløbig 3 generationer, fortrinsvis bosat på Sjælland, har vi de seneste 6 år udviklet en tradition for vore fætre/kusinetræf, som kræver, at de skal indeholde et moment med vand under en køl. Det har foreløbig bragt os over Øresund både til Middelgrunden og Hven, gennem Susåkanalen til Karrebæksminde, rundt på Esrum Sø, til Bornholm samt Roskilde Fjord. Træffet for 2010 blev allerede for et år siden projekteret til ”Historisk Dag” på Nordborg Slot d. 7. August med et tilsagn fra lauget om, at vi
kunne få lov at sejle med i Telia i 2 grupper, når vi nåede frem til slottet med 15 – 20 mand. Som arrangør må jeg så have lydt desperat i telefonen, da Jørgen for en måned siden måtte meddele om force majeure aflysningen af Historisk Dag på grund af slottets ødelagte plæner. ...

Tirsdag d. 9. februar måtte man stå op, før fanden fik pumpet sin cykel, for at nå ind til Sønderborg til busafgang Kl. 7.00 for Nydam-folkenes ekskursion til Nationalmuseets Brede-afdeling. 5 af vore medlemmer benyttede sig af invitationen til at tage med. Der var plads til mange flere, og det kunne man godt have undt dem.
Turens formål var en del af Nydam-projektet: først og fremmest at besøge magasinet, hvor de færdigkonserverede fund fra Nydam-udgravningerne opbevares langt ud i fremtiden, for at få førstehåndsindblik i former, fremstillingsmetoder og funktioner
mm af de mange store og små dele, som blev sikret i tide, og diskutere nogle af de talrige teorier og spørgsmål, som udgravningerne har affødt, eller som er dukket op undervejs i rekonstruktionsprojektet, med vor gode ven og bysbarn, udgravningsleder Flemming Rieck. ...

Ved medlemsmødet den 2. maj holder Signe Lützau Pedersen foredrag over: Arkæologiske udgravninger på motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg.
Det hele tager sit udgangspunkt i museumsloven. Den påbyder, at byggegrunde undersøges for oldsager før et byggeri påbegyndes. Derfor skal en stribe på 481 hektar på de 25 km mellem Kliplev og Sønderborg undersøges arkæologisk. Det er fund herfra, Signe vil fortælle om. Resultaterne skal stadig bearbejdes. Foredraget giver, hvad der kan siges i dag. Tidsperioden er 4.000 år før til 1.350 efter Kristus. ...

Onsdag den 3. august, var tiden endelig kommet, til at brænde Margits lerkrukker, store som små.
De første deltagere mødte op i Holm klokken 10 og gik  straks i gang med at slæbe halmkviste – spåner og brænde ud foran klubhuset. Klokken 11 kom Sussi, der ved noget (meget) om milebrænding. Over en kop kaffe, planlagde vi slagets gang. Sussi foreslår at vi laver 2 miler, da der er 25 krukker og nogle perler.
Der bliver målt ud til den første mile, 80 cm i diameter og så skal der stikkes græstørv. Da jorden, der hvor vi starter er meget sandet, bliver de første tørv meget løse men det går. Det værste var alle myrerne, vi kom til at forstyrre. De bed fra sig. ...

...

Som traditionen tro var der sejlads med Tilia. Først med laugets egne medlemmer i historiske dragter og senere for de gæster som tegnede medlemskab af lauget. Tilia fik også en helt ny oplevelse, da seks mand fra Lurendrejerlauget i Brørup sprang om bord og blæste fanfarer, mens der blev sejlet en æresrunde på Nordborg Sø.
Lurendrejerlauget startede i øvrigt dagen med at kalde alle nordborgere sammen, da de lod deres seks lurer galde ud over Nordborg by inden åbningen af den historiske dag. 
Herefter gik de med fanfare ind på markedspladsen, hvor kulturudvalgsformand Stefan Kleinschmidt holdt åbningstale. Han roste aktørerne for arrangementet og udtrykte sin beundring over den store interesse, der er for historiske både i kommunen. Her blev både Hjortspringbådens Laug, Nydambådens Laug og Lauget omkring Sebbe Als og Ottar Als nævnt. Stefan Kleinschmidt udtrykte også ønske om, at man fortsatte det flotte arbejde, da det er arrangementer som Historisk dag, der er med til at gøre Sønderborg Kommune attraktivt som bosætningssted og kandidat til at blive europæisk kulturhovedstad i 2017.
Herefter blev arrangementet ”skudt” i gang med  endnu en fanfare fra lurblæserne. ...

I forbindelse med mit arbejde med at lave en rekonstruktion af skjold nr. 35, hvor der samtidigt bliver lavet dokumentation for baggrund, tegninger og fremstilling – de efterfølgende afsnit er uddrag af denne dokumentation, gjorde K.V. Valbjørn mig opmærksom på at der i Borremose var fundet et læderskjold i 1947. ...

Ib Stolberg-Rohr

Ved medlemsmødet den 7. november holdt gruppen Ursa Alsie fra Als Viking/ Midddelalder Laug foredrag om langbuens historie.
Marte Seiden indledte med at fortælle om langbuens historie. Man har kendt buer langt til bage i historien, således har man afbildninger på hulemalerier fra ca. 17.000år siden. Helleristninger viser også
billeder af buer. På guldhornene var der ligeledes billeder af bueskytter. I Danmark er der fundet buer af elmetræ, der stammer fra 12.500 f. Kr. De tilhørende pile var forsynet med en kærv.
Fra bronzealderen er der ingen fund.
Man har formodentligt ikke lagt våben med som gravgaver. Fra de første århundreder i vores tidsregning er der flere fund. Det var almindeligt at germanerne var lejesoldater i romerrigets hære, og her var de fortrolige med at anvende buer. Man har benyttet buerne til jagt, forsvar og i krig. Selve buen var ofte af taks og pilene af ask eller fyr. Fra den tid har man fundet pile med dekorationer, nogle gange med rune-indskrifter. Budskabet kan være, at ejeren med den pågældende pil har nedlagt en hjort. ...

Jeg var så heldig å få delta både med padling av Tilia Alsie og håndtering av båten på land. Tilia Alsie er den mest gjennomførte kopi av Hjortspringbåten. Det ga inspirasjon til å filosofere rundt hva denne båten egentlig forteller oss. Det at den ligner på de mange båthelleristningene fra bronsealder leder oss mot å tenke at de til sammen sier noe om hvordan de norrøne båtene så ut i begynnelsen av vår kultur. Jeg er amatør på området så det kan godt tenkes at mange vil være uenig med meg. På en annen side kan en nybegynner se tingene med friske øyne og kanskje tørre å komme med nye ideer som kan vise seg fruktbare.
Først og fremst vil jeg berømme Hjortspringbåtens laug for det strålende arbeide de har gjort innenfor eksperimentell arkeologi. Lauget har bygget opp mye verdifull erfaring ved å utføre en mengde praktiske handlinger. ...

Lasse Bøyum, Bergen, Norge

Jeg var for øvrig så heldig å få en trivelig samtale med Arne Emil Christensen ved Norsk Maritimt Museum i Oslo. Han var ikke nødvendigvis enig i alt jeg har skrevet, men likte at vi prøver oss fram med eksperimentell arkeologi og filosofering rundt det vi finner. Han la også til, i en mail han sendte etter besøket:
Takk for brev, og fortsett med ukonvensjonelle ideer. 3-400 år etter at Hjortspring ble bygget kommer overgangen fra padlet til rodd båt, og en gang mellom 700 og 800 kommer seilet. Ingen helt god forklaring på hvorfor seil kommer så seint, kanskje fordi det var et krav at skip skulle være lette nok til at mannskapet kunne trekke det på land. Husk på at du kan bygge på 2.500 års erfaring som hjortspringbåtbyggeren ikke hadde.
… også noe å tenke på.
vennlig hilsen
Lasse

Tirsdag havde Margit, Sonja og Johanne sat sig for at skulle prøve at farve uld udenfor på bål. Ingen af os havde prøvet det før men vi læste om det og gik i gang. Der blev tændt bål og sat en stor jerngryde over med vand, padderokker, alun og uldgarn. Gryden simrede ved 80 gr. i en time og blev så stående til torsdag, hvor vi tog ulden op og pillede padderokkerester ud af garnet der havde fået farve, derpå hang vi det til tørre. ...

Hjortspringbåden har en meget aktiv bestyrelse, som via særudstillinger, hverdags-åbninger i turistsæsonen, søger at kapre flere gæster.

Folk med aversion mod horrorfilm og lignende bedes springe dette indlæg over og skyndsomt fortsætte til det næste.

Det hele startede i midten af maj. Tirsdagsholdet var som sædvanlig samlet, da man følte noget mærkeligt, det var ligesom de ikke var alene. Men lidt efter var alt atter roligt. Næste tirsdag optrådte fænomenet igen, men kraftigere. Nogle påstod, at de havde set nogle små væsener i luften, men vupti, så var alt atter normalt. Nu havde de godt nok fået en lille een til kaffen, det kunne jo være årsagen. Men der var alligevel een, som begyndte at tale om, at man burde måske kontakte UFO-instituttet i København. Godt nok mente man ikke, at de lignede små grønne marsmænd, de var ligesom mere brunlige. Men der findes jo tusind milliarder galakser, så alt var muligt. ...

I mange år har Erik Longfors været vores arkivar. Alt på papir har på særdeles tilfredsstillende vis været systematiseret og arkiveret i god orden (organiseret i nedenstående arkivstruktur).
I begyndelsen af 2012 besluttede bestyrelsen at kontakte Lokalhistorisk Arkiv Nordborg med henblik på at overføre arkivet til dem i første omgang for at nå frem til en aftale om overførselen, strukturen og den fremtidige arkivering og vedligeholdelse (se referat fra bestyrelsesmøde 10.12.2012 andet sted i nyhedsbrevet). ...

Den ældst kendte afbildning fra 1778 af en opstadvæv findes på Det Kgl. Bibliotek i Kbhvn. viser en islandsk vævetype med jordgravede sidestolper sat op til kipervævning. Denne type er påvist ved jernalderhustomter på Bornholm.
En færøsk væv hjembragt til Kbhvn. i 1848 vises opsat med fint totrådet hørgarn til lærredsvævning.
Bevarede vævevægte til denne type væv har været anvendt i 8-10.000 år.
Væven adskiller sig fra andre væveformer idet den har vævevægte som er uundværlige da væven kun har en bom. Det andet er, at man gennem hele oldtiden har udarbejdet trenden som forlængede skudtråde i et opsætningsbånd, dvs. at man i et stk. stof fra denne væv har både ægkanter på vævningens to langsider plus en form for ægkant ved vævningens begyndelse (læs mere i bogen ”Opstadvæv før og nu” af Egon H. Hansen). ...

Vi deltager med en arbejdende stand, der viser gamle håndværk. Standen åbner kl. 10:00.
Selve indvielsen af den nybyggede Nydambåd finder sted kl. 14:00.
Vi synes at Tilia skal være til stede for at højtidelig gøre denne enestående begivenhed.
Nydamselskabet regner med, at dagen bliver en lige så stor begivenhed som vores søsætning af Tilia i 1999 og er forberedt på et fremmøde på flere tusinde. (Juni 2013) ...

Lørdag den 21. juli 2013 fik vagterne i laugsbygningen uan- meldt besøg af Hr. Plonus Klaus (PK) og frue fra Køln.
Formålet med besøget var som det fremgår af gæstebogen citat:
Wir sind hergekommen aus Köln um uns für die Gastfre- undschaft und die Hilfsbereitschaft die uns das Museum beimbau des Hjortspringboat gegeben hat. Alles Gutes und viel Erfolgfür das Museum wünschen Klaus und Renate Plonus.
PK er mangeårig amatør modelbygger af skibe. PK besøgte i sommeren 2006 laugsbygningen hvor han i Hjortspringbåden sået muligt emne til en kommende skibsmodel. Efter studier af bå- dens dokumentation bl.a. vores bogpublikationer samt nogen korrespondance med lauget, besluttede PK i 2009 at påbegynde byggeriet af Hjortspringbåden i formatet 1:20. ...

Det store arbejde med bygning af en kopi af Nydambåden var fuldført midt i året 2013 og det var besluttet, at den skulle søsættes og døbes den 17. august 2013. Det var på dette tidspunkt 150 år siden at Conrad Engelhart fandt og udgravede båden i Nydam Mose. Vi har altid lagt vægt på et godt samarbejde med Nydambådens Laug og det var derfor naturligt at vi deltog i festligheden. Dagen før blev vores stand kørt til Sottrupskov og opstillet således at den kunne være klar til dagen. Lørdagen oprandt med regnvejr, men vinden var heldigvis moderat, og dette var en forudsætning for, at vi kunne deltage med Tilia. Båden blev kørt til Dyvig og søsat. Snart efter var vi på slæb efter Erik Petz’ motorbåd. ...

Foredragsholderen var i årene 1970-71 ansat af Danida hvor opgaven var undervisning på en teknisk skole på øen Zanzibar i den østafrikanske stat Tanzania. Øen ligger i det Indiske Ocean lidt syd for ækvator og cirka 40 km. fra Dar es Salaam, som er hovedstaden i Tanzania. I månederne november til april blæser monsunen fra nord ned langs østkysten af Afrika. Derpå svækkes den og regntiden indtræffer. Når den er forbi, opstår der igen en monsunvind, som denne gang i månederne maj til oktober blæser fra syd op langs kysten. Denne skiften af vindretningen har araberne udnyttet i over tusinde år til sejlads og handel langs
Afrikas kyst. Araberne kunne derfor med nogen ret sige, at kun tåber og kristne sejler mod vinden. Et af de maritime centre var øen Zanzibar. ...

Nu synes vi i bestyrelsen, at det er tiden til at et nyt, stort projekt. Formålet hermed skal være at give nyt liv til lauget og dermed yderligere udbrede kendskabet til båd og fund samt laugets arbejde. Vi vil foreslå at bygge en 7-9 meter lang sejlførende båd, som refererer til fortiden. Der er god grund til at tro, at besøgende vil finde det interessant at følge arbejdet med at bygge en båd. Efter færdiggørelsen er det meningen, at den skal ligge konstant i vandet i sommerhalvåret. Det bør være i Dyvig og således er det let for interesserede
laugsmedlemmer at foretage hyppige sejlture i sommerens løb.

Som forbillede kan vi foreslå at bygge en kopi efter en båd, som er fundet ved Gislinge ved Lammefjorden. Det er en båd med længde = 7,70 m; bredde = 1,64 m og en dybgang på 0,25 m. Båden kan drives frem af 6 årer. Sejlet, som formodentligt har været et råsejl, kendes ikke, men det har nok været på ca. 10 m2. Materialet hertil kan være uld.  ...

Det store arbejde med bygning af en kopi af Nydambåden var fuldført midt i året 2013 og det var besluttet, at den skulle søsættes og døbes den 17. august 2013. Det var på dette tidspunkt 150 år siden at Conrad Engelhart fandt og udgravede båden i Nydam Mose. Vi har altid lagt vægt på et godt samarbejde med Nydambådens Laug og det var derfor naturligt at vi deltog i festligheden. Dagen før blev vores stand kørt til Sottrupskov og opstillet således at den kunne være klar til dagen. Lørdagen oprandt med regnvejr, men vinden var heldigvis moderat, og dette var en forudsætning for, at vi kunne deltage med Tilia. Båden blev kørt til Dyvig og søsat. Snart efter var vi på slæb efter Erik Petz’ motorbåd. ...

Ved medlemsmødet havde vi besøg af Jørgen Bonde fra Vejle, som kom og viste billeder og fortalte om en jordomsejling med en båd ved navn Danish Dynamite. Jørgen Bonde, der er født i Svenstrup, indgik i et kollektiv, som byggede båden i årene 1981-86. Som båd valgte man en stålbåd af typen Borghegn 49. Dette materiale blev valgt fordi det regnes for relativt sikkert ved kollisioner. Mindre skader giver buler, som kan rettes. Ved større skader er det muligt over det meste af verden at få svejst nye plader i. Til
bygning af båden købte man et nedlagt hvilehjem og indrettede det med værksteder. Båden er ganske stor, tallet 49 i typebetegnelsen betegner længden i fod, hvilket svarer til 15 m. Vægten er 18 tons. En lang tur på oceanerne kræver meget udstyr, således et stort køleskab. Af andet udstyr kan nævnes en højtrykskompressor, som kan levere luft til dykning. Man havde naturligvis til hensigt at udforske de mange farverige koralrev, som findes i de tropiske farvande. ...

Traditionen tro deltog vores laug i historisk dag ved slottet den 9 august. Tilia blev transporteret til Nordborg og søsat uden problemer. Vejret var ikke godt, idet det regnede og blæste kraftigt fra sydvest. Ved sejladsen fra søsætningspladsen til flydebroen syd for slotsparken var Tilia nået til en position syd for slotsøen. Kursen var sydlig og der blev givet ordre til at dreje mod styrbord og padle fuld kraft fremad. ...

Vragdele fra Björkebåden blev opdaget første gang i 1929, da man gravede en kanal ved Björke by i Gästrikland (i nærheden af Stokholm, Sverige). I 1947 genfandt man båden, da man rensede kanalen, og først da resulterede fundet i en undersøgelse.
Kanalen blev tørlagt på fundstedet, og båden blev gravet ud, hvorefter den blev taget op, konserveret med glycerin og udstillet på Länsmuseet i Gävle.
Ved kanalgravningen i 1928 havde man bortgravet ca. 75 cm af bådens midte, men også rensningen af kanalen i 1947 havde skadet båden. Ved gennemgang af den jord, der var taget op ved rensningen, fandt man flere løse båddele. Ellers havde båden ligget beskyttet i bunden af kanalen med overdelen i et tørvelag og bunden i et gytjelag. ...

Vi befinder os et eller andet sted på den sydlige Østersøkyst nede ved udmundingen af en flod.
Vest for flodmundingen på en strandeng ser vi to halvfærdige kanoer, så store at de næsten kan kaldes både, den ene med to horn dristigt ragende op både for og agter. Omkring disse både ser vi talrige mænd i gang med bygningen, nogle arbejder med økser for at tildanne tømmeret, andre i gang med at surre bordene sammen.
I baggrunden op mod et skovbryn er en kulmile i gang, røgen siver ud gennem græstørvene hist og her. Et par kulsviere arbejder med lange stænger for at tætne græstørvsdækket.
Nede ved flodbredden ude i floden ligger 6-8 træstammer, fortøjet til bredden. Ovenfor stammerne ligger et par småbåde eller kanoer fortøjet til bredden.
Øst for flodmundingen, ligeledes på en strandeng, ser vi en snes hytter spredt ud over engen. Nogle kvinder og børn er i gang med forskellige aktiviteter, hvilke kan vi ikke se, madlavning, leg og lignende. Røg fra talrige bål slører udsynet. ...

K. V. Valbjørn, 11. November 2014

Denne sammenslutning, som er omtalt i sidste nyhedsbrev, holdt møde den 21 november 2014 i Husum.
Som repræsentanter for lauget deltog Bent samt undertegnede. Mødet blev afholdt i Nordsø-museet, som er beliggende i Nissen huset i Husum. Den statelige bygning er opkaldt efter Ludwig Nissen (1855-1924), som udvandrede til USA. Her ernærede han sig som diamanthandler og tjente mange penge. Han var meget kunstinteresseret og erhvervede en stor samling af malerier. På sine gamle dage donerede han sin malerisamling til sin fødeby og bekostede opførelsen af det, som i dag kaldes Nissen Huset. Mødet blev indledt med en rundgang i museet. I en afdeling af museet så vi de malerier, som Nissen havde samlet. En anden afdeling
har egnene ved Vadehavet som tema. I de egne har menneskene altid levet i en konstant kamp mod naturen. ...

Der er oprettet en visionsgruppe på Nordals med det formål at skabe rammerne for en natur- og oplevelsespark på Nordals.
Med ansættelse af en projektleder i Sønderborg Kommune er der nu skabt muligheder for at gå i gang med en hvidbog, der skal beskrive mulighederne og angive løsningsforslag.
Planen er at inddrage foreninger, erhvervsliv og turisme-aktører til dialog om, hvordan Nordals i fællesskab løftes op i Danmarks bedste turisme-liga. ...

I årsskriftet ”Adoranten” for ”Scandinavian Society for Prehistoric Art” i 1999 skrev vi en artikel om vor bygning af en kopi af Hjortspringbåden. Redaktøren valgte som overskrift ”Rock Carving Ship Sails Again”, altså ”Helleristningsskib sejler igen”.
Ikke nogen dårlig titel, for vores båd, Tilia, har netop reference til de titusindvis af både, ristet ind i klipperne i Norge, Sverige og Østdanmark, og den er den eneste arkæologisk fundne båd med karakteristika som helleristningernes både,
som vist til højre, Tilia i profil sammen med nogle skibshelleristninger. ...

I tidsrummet 1 august til 5. august 2015 var tre kopier af historiske skibe samlet til et træf ved Nydamlaugets bro ved Sottrupskov. Det drejer sig om Tilia Alsia, som er vores kopi af Hjortspringbåden. Dertil kommer Nydam Tveir, som er en kopi af Nydambåden. Den tredje er Sebbe Als, som er en kopi af vrag nr. 5, som blev fundet ved Skuldelev ved Roskilde. Disse tre skibe repræsenterer mere end 1000 års udvikling i skibsbygningen, og det er første gang at det er muligt at bringe dem sammen for at vise denne udvikling. ...

Da Tilia var i vandet på Nordborg Sø i forbindelse med Historisk dag ved slottet den 8 august 2015 var der anledning til at afprøve det nye ror-arrangement. Det består af en lang åre, som er lejret på en tværbom. Denne bom er fastgjort umiddelbart agter for toften ved løftingen. Åren er fastgjort til en tap i tværbommen, som tillader den at dreje fra side til side og den kan derfor virke som ror. Desuden kan den bevæges i lodret retning således at den kan komme fri af bunden, når Tilia skal løbe ind på en strand.

Konklusion: Det nye ror er tungt at betjene og venderadius for båden er skønsmæssigt tre gange så stor som med det gamle ror
N. P. Fenger

Det er en kendt sag, at et fartøj vil prøve at lægge sig med siden mod vinden. Derimod er det vanskeligt holde forstævnen op mod vinden. Båden vil falde af enten til den ene eller den anden side i forhold til vinden. For Tilias vedkommende er det ikke noget problem at vende igennem vinden når den er svag. Her kan man holde god fart i båden således at roret har et godt greb i vandet og kan tvinge båden rundt indtil vinden kommer ind fra den anden side. Når vinden er mere frisk, går båden i stå således at der ikke er styrefart og
manøvren mislykkes. Det er erfaret flere gange. ...

...

Vi er så heldige at have ”i vore hænder” en kopi af den ældste plankebyggede båd i Norden, Hjortspringbåden.
En kopi lavet efter arkæologernes tolkning er Tilia imidlertid ikke, hun er en rekonstruktion ud fra disse tolkninger med de ændrede løsninger som virkeligheden krævede, den virkelighed, som materialer og funktion i bred forstand forlangte.

Lad os se på de løsninger, hvor Tilia adskiller sig fra Nationalmuseets tolkninger.

...

Da Tilia skulle bugseres fra Dyvig til Sottrup Skov fredag den 31. juli gik det ikke helt så let som ønskeligt.
Da Tilia skulle lægge fra land ved søsætningsstedet i Dyvig blev båden hele tiden blæst sidelæns ind mod kysten. En lille båd med påhængsmotor reddede heldigvis situationen og slæbte Tilia ud til det ventende bugserfartøj. Årsagen er den, at det er vanskeligt at få et fartøj til at holde stævnen mod vinden. Båden vil altid prøve at lægge sig på tværs i forhold til vinden. Denne erfaring er gjort adskillige gange med Tilia, hvilket er
beskrevet i sidste nyhedsbrev for september under afsnittet om manøvreforsøg. ...

I den historiske gruppe, der blev dannet som en del af Hjortspringbådens Laug i juni 1991, blev følgende spørgsmål stillet i relation til fundet:

Hvem kom?
Hvor mange var de?
Hvor kom de fra?
Hvorfor kom de?
Hvem mødte de?
Hvad skete der?

Nogle svar nåede man ikke frem til.
Det drejer sig selvfølgelig om den voldelige begivenhed, der førte til, at båden, store mængder våben og andet udstyr blev ofret til guderne ved en nedsænkning i den hellige sø ved Hjortspring. At dette skete er der næppe nogen grund til at betvivle. Her kan man rolig støtte sig til Tacitus [1] (en romersk forfatter), der
i år 98 efter Kristus skrev om Germanernes skik at ofre en slagen fjendes våben og udstyr ved nedsænkning i en hellig sø. Tilsvarende fund er identificeret i Thorsbjerg, i Nydam, i Eidsbøl, i Illerup Ådal og i Vimose.
Fundet i Hjortspring Mose er det ældste af de nævnte offerfund. ...

Forårets arrangement fandt sted i Hedeby lørdag den 30 maj. Fra vores laug deltog Bent Aasand samt undertegnede.
Indledningsvis blev vi budt velkommen af Dr. Ute Drews, som er leder af Hedeby museet.
Herefter fortalte medlemmer af sammenslutningens institutioner om igangværende projekter. Her fik Bent lejlighed til at redegøre for vores nye projekt med bygning af Björkebåden. Efterfølgende fortalte bådbyggeren Kai Zausch om bygningen af en kopi af et vikingeskib. Det er bygget med samme slags værktøjer, som man brugte i vikingetiden. Båden, som har fået navnet Erik Styrimathr er 10 meter lang og 2 meter bred og er meget elegant. Vægten er ca. 800 kg. Til bygning af båden er der brugt 3000 timer. Bådens besætning kan være fra 5 til 12 personer og der er plads til 5 roere i hver side. Man er stolt over, at der nu efter 1000 års forløb atter er bygget et vikingeskib i Hedeby. ...

N. P. Fenger

Jeg tror jeg kan ha snublet over svaret på en gammel skipshistorisk gåte, nemlig hvorfor noen bronsealderbåter hadde buede forlengninger av for- og akterstevn, som man ser på de vedlagte bildene av Hjortspringbåten, og som også er på mange helleristninger i Norden. Alle steder jeg har lest om disse båtene, står det at man ikke vet hvorfor de var utformet slik. ...

Kaare K. Johnsen,
Taietveien 18, 1940 Bjørkelangen, Norge

Der er to vidt forskellige måder at forme råtræ på for at opnå en ønsket form. Enten kan man forme træemnet ved bearbejdning med skærende værktøjer eller men kan forme emnet ved at bøje det. I sidstnævnte tilfælde ofte ved skærende bearbejdning før og efter bøjningen.
Tilia er hovedsagelig blevet skabt ved skærende bearbejdning. To formninger fandt imidlertid sted ved bøjning. Den ene var bøjning af bordene under montagen. Der var her tale om en ganske lille relativ bøjning i forhold til emnets størrelse, en bøjning der foregik uden anvendelse af megen kraft.
Den anden bøjning vi foretog var en bøjning af spanterne eller rettere sagt svøbene, de 25 – 30 mm tykke hasselstokke, der overfører spantsystemernes kraftpåvirkninger (vægten af padlerne) til bordene. [1] p. 59. Her var tale om en kraftig bøjning. Den blev foretaget uden påvirkning af varme, stokkene var kun et par timer gamle, da de blev afbarkede og tvunget i facon gennem huller i søjler, dæksbjælker og tofter. Det er velillustreret i vores film. ...

I det sidste nyhedsbrev skriver Valbjørn på overbevisende måde om, at arkæologernes fortolkning af hjortspringfundet ikke nødvendigvis er den endelige sandhed. Det kan som beskrevet være ”dødens købmænd", som er kommet forbi i deres handelsskib. Det har så udviklet sig til en kamp, hvorefter båd, våben og andet udstyr er blevet ofret i den hellige mose. ...

Allerede et par hundrede år før Hjortspringbåden blev ofret i den hellige mose midt inde på Als, fandtes der store flåder af krigsskibe i det østlige Middelhav. Dette var emnet for et interessant foredrag i Vikingeskibsmuseet torsdag den 17 marts 2016. Foredragsholderen var professor Vincent Gabrielsen fra Saxo-instituttet. ...

Kilde: Med arkæologen Danmark rundt. Politikens Forlag.

Fra de gravfund, der er fremkommet ved højenes sløjfning eller ved udgravning, ved vi dog, at en meget betydelig del af højene er fra yngre stenalder (ca. 2.500 år f. Kr.) og yderligere at de er rejst af en nyindvandret folkestamme. Stridsøksefolket eller enkeltgravsfolket, som det også benævnes. Begge dets kendemærker afsløres i højene: Den slanke stridsøkse og kisten beregnet for en enkelt gravlæggelse. Af de medgivne gravgaver viser ikke blot stridsøksen, men også de grove typiske lerkarformer, at det er fremmede folk, der kommer langt sydfra. ...

Den 3. juni var det 25 år siden, at den stiftende generalforsamling blev afholdt. Det skulle naturligvis fejres og en indbydelse blev sendt ud til medlemmerne. Der var tilmeldt over 40 medlemmer, som indfandt sig til det fastsatte tidspunkt sidst på eftermiddagen. Der blev budt velkommen efterfulgt af et kort rids af laugets historie.
Derpå var der aktiviteter i form af vikingespil. Til det formål var der anlagt et par baner på plænen foran Lindeværftet. Nogle hold dystede ivrigt i det dejlige sommervejr om at vælte hinandens soldater og til sidst kongen.
Dernæst var det tid til den lækre festmiddag, som bestod af stegt lam med salat og brød som tilbehør. Ved den efterfølgende kaffe/te fortalte Valbjørn en ny fabel, der til emne havde begivenheder, som kunne have fundet sted ved kysten af Als for mere end 2000 år siden.
En fornøjelig og underfundig tale blev holdt af Johannes.
Alt i alt var det et arrangement med en god stemning, som deltagerne syntes at nyde.
N. P. Fenger

Det var en mørk og stormfuld nat.
Augustregnen skyllede ned og gjorde det vanskelig for de to drenge at skimte, hvad der måtte være ude i Als Fjord, måske et skib. Drengene var vej ind ind efter at have hentet ruserne og nettene ude i fjorden. Deres far, Bjørn, fra bopladsen Stevning havde beordret dem til at bjærge ruserne og nettene i forventning om en kommende storm. Ude i vigen havde de netop fået ruserne med de opblæste svineblærer ombord i kanoen, en gammel stammebåd, da de havde hørt den typiske dumpe trommelyd fra en af de mange padlede skibe, der de sidste mange år var set passere Als Sund og Fjord, drevet frem af en snes padlere.
Drengene, Ulf og Ketil, havde med vinden agten ind, padlet sig ind til den nærmeste sivbræmme, hvor de havde skjult båden uden at have givet sig tid til at tømme ruser og net. ...

Tirsdag den 12 juli blev Tilia søsat ved slæbestedet ved roklubberne i Dyvig. Båden blev staget ud og derpå taget på slæb af en jolle ved navn Albatros. Inden roret blev sat i vandet, skar Tilia noget ud fra side til side. Derpå blev roret sat i vandet. Vi lærte, at Tilia ikke må gøre fart, når roret sættes i vandet eller trækkes op. Så snart roret var monteret, var det let at få Tilia til at følge det slæbende fartøj. Der blev udført en 180 graders drejning mod bagbord og Tilia fulgte fint med. Derpå blev båden taget på land og transporteret tilbage til lindeværftet. ...

I lighed med sidste år arrangerede Hjortspringbådens Laug, Nydam Bådens Laug og Sebbe Als et historisk skibstræf ved Sottrup Skov. I modsætning til sidste år blev det besluttet kun at gennemføre det i Weekenden den 30. og 31. juli. Fredag den 29. var vejret godt og Tilia, som var klargjort i forvejen, blev transporteret til Dyvig og sat i vandet. Båden bliver søsat med agterenden forrest og skal vendes før sejladsen og slæbningen kan begynde. Manøvren var ikke helt let at gennemføre, men det lykkedes og snart var Tilia på slæb efter Albatros, som viste sig at være velegnet til opgaven. Igennem Stegs Gaf hjalp padlerne med for en sikkerheds skyld og der var ingen problemer. Herefter gik det stille og roligt mod Sottrup Skov. Det var aftalt, at kommunikationen mellem Tilia og Albatros skulle foregå ved hjælp af mobiltelefoner. ...

Foreningen bag det nye tiltag på Nordals, Als Fjord dagen, der blev afholdt for første gang lørdag d. 3. september 2016, havde virkelig lagt sig i selen, for at sammensætte et bredt program. Der var deltagelse af mange aktiviteter og foreninger fra lokalområdet og der var mulighed for at opleve alt lige fra musik, søsport, sejlads til demonstration af sikkerhedsudstyr og ja, kopier af historiske både. Dagen er ment som et slags udstillingsvindue for de mange aktiviteter, der findes i området omkring Als Fjord. Der var aktiviteter i Ballebro, Hardeshøj, Mjels, Dyvig og desuden Høstmarked i Nordborg. Takket være flere sponsorer var der sørget for gratis bustransport mellem Hardeshøj, Mjels, Nordborg, Holm og Dyvig, trylleshow til børnene og musikalsk underholdning i teltene. Nydambådens Laug var roet til Hardeshøj i en temmelig strid nordvestenvind.
Nydam Tweir blev lagt til den nordlige side af broen og kunne beses, men der blev ikke sejlet med gæster på grund af den stærke blæst. ...

Det har været en rigtig dejlig tid hen over sommeren og nu ind i efteråret. Vi er i fuld gang med den udvendige bearbejdning af den store stamme som bliver til bundstykket. ...

Den 21. januar gennemførtes nogle sejladser med Tilia i samarbejde med Danmarks Radio med det formål at filme nogle væsentlige aspekter af Bronzealderens transportmuligheder.
Så tæt på redaktionens slutning kan en fyldestgørende beskrivelse ikke nås.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den succesfyldte dag næppe var blevet til noget uden væsentlig assistance fra nærliggende klubber (udover nogle venlige vejrguder). ...

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi. Sønderjyllands Oldtid af H.E. Sørensen.

Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand. ...

I begyndelsen af november måned kom der en mail fra Danmarks Radio om, at de er i gang med at forberede en udsendelsesrække med titlen: Historien om Danmark. Den skal handle om udviklingen fra stenalderen frem til i dag. Til det formål har man brug for optagelser med en skibstype, som har været brugt i bronzealderen. Selv om Hjortspringbåden er fra den tidlige jernalder, er denne skibstype sikkert meget lig med de skibe, som man benyttede i bronzealderen. Vi blev derfor spurgt, om det ville være muligt at få Tilia med en besætning til at medvirke i de ønskede optagelser. Men det skulle være i januar måned. Vort første svar var ret afvisende, idet vi gjorde opmærksom på, at det på denne årstid ofte er koldt med mulighed for sne og is i Dyvig. Det var også tvivlsomt, om et tilstrækkeligt antal af vore medlemmer ville trodse årstidens kolde vejr for at søsætte og sejle båden. Men vi lovede at forelægge det for medlemmerne. Det skete ved medlemsmødet først i december, og her viste det sig, at der var mange medlemmer, som syntes, at det var en spændende ide. Valbjørn påtog sig den store opgave at være tovholder for projektet og i løbet af december måned blev det hele forhandlet på plads. ...

Den 17 november 2016 var der et interessant foredrag i Vikingeskibsmuseet.
Emnet var om sejlads med et vikingeskib i grønlandske farvande.
Der er i årenes løb oparbejdet en stor erfaring med sejlads med vikingeskibe i de skandinaviske farvande.
Det har længe været kendt, at der i vikingetiden og den tidlige middelalder har været sejlads til Grønland og endda lejlighedsvist helt til Amerika. I Grønland er der fund efter den nordiske bebyggelse og de pågældende samfund har kun kunnet eksistere, hvis der har været skibsfart. Hidtil har der ikke været nogen erfaring med sejlads med vikingeskibe i de grønlandske farvande, hvor forholdene er meget forskellige fra, hvad man kender herhjemme. Vikingeskibsmuseet besluttede i 2013 at gennemføre en forsøgssejlads i de grønlandske farvande for at få praktisk erfaring med sejlads med vikingeskibe i disse farvande. Som fartøj valgte man Skjoldungen, som er en kopi af Skuldelev 6. Det oprindelige fartøj er bygget i Vestnorge som fiskefartøj med en længde på 10,6 m, bredde 2,4m og dybgang 0,5 m. Skjoldungen kan drives med 14 årer og har et sejl på 25 m². Man valgte dette forholdsvist lille skib fordi man ville sejle mellem det, som i nordbo-tiden hed Østerbygden (I dag Nanortalik) og Vesterbygden (I dag Nuuk). Denne sejlads foregår mest indenskærs. ...

Udarbejdet af Bent Aasand.

Ja så gik det første år med at bearbejde den store træstamme, der er hugget utallige spåner ud af stammen.
Den rå stamme, efter afbarkning – opmærkning, bearbejdning med El-høvl.
Mange spåner skal hugges/høvles af, mange overvejelser om hvordan og hvor meget. Gemmer stammen på finurligheder som gør at vi bliver nødt til at ændre planen og finde nye løsninger, hele tiden med tanken på hvordan de gjorde det for 2000 år siden. I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan livet var i jernalderen, hvordan blev man uddannet til håndværk. De kunne jo ikke læse og skrive, jo de kunne slå en streg i sandet eller tegne på jorden, men en arbejdsbeskrivelse som vi kender det i dag har de ikke haft. Kunne det have foregået som vi ser det i Nordisk mytolog at alt blev videregivet som vers, noget du kunne lære udenad! Hvad med målemetoder, hvad blev der brugt. Der var ingen metersystem og begreber som tommer, fod eller alen var heller ikke helt kommet frem. Men tingene kom til at passe sammen med eller uden målesystemer. En ting har vi dog til fælles, og det er at det er træstammen der bestemmer resultatet og håndelaget der giver finish. Den glæde vi oplever i at arbejdet med træet må være den samme som de gamle mestre fik. ...

Igennem lang tid er der blevet arbejdet flittigt med udhugning af den stamme, som skal danne bunden til vores kopi af Björkebåden. I sensommeren var arbejdet så langt fremskredet, at vi var færdige til at udspænde den udhulede stamme. Datoen for denne begivenhed blev fastsat til lørdag den 7. oktober. Forinden var nogle videoer blevet grundigt studeret. De omhandler, hvordan andre har grebet en tilsvarende udspænding an. Det er vigtigt at sikre sig, at træet er gennemvådt. En uge i forvejen blev der derfor gravet et langstrakt hul, som var stort nok til at kunne rumme stammen. Det blev foret med en nyindkøbt presenning og båden blev sænket ned i denne grav. Der blev nu fyldt vand i graven og nogle vægte blev placeret således at båden var helt under vand. Formålet med presenningen var at forhindre vandet i at sive ud i den omgivende jord. Den var dog ikke helt tæt og det viste sig nødvendigt fylde efter med vand en gang i døgnet. ...

Vi, der har sejlet med Tilia, ved, at det har været vanskeligt at holde en ret kurs derhen, hvorhen vi vil sejle, uanset om vi har et ror, effektivt eller ej, særlig i vind, hvor denne har været foran for tværs.
Vi ved, at der i fundet var rester af styreårer såvel for som agter.
I det efterfølgende vil vi beskrive de kræfter, der påvirker Tilia, når vi sejler med en vind foran for tværs, med og uden ror (når roret er stillet i bådens længdeakse, kalder vi det for en finne).
Vi går ud fra at mandskabet er jævnt fordelt, for til agter, både hvad angår vægt, vindfang og paddeleffekt. Ligeledes antages det, at Tilia er ens (symmetrisk) for og agter, såvel over som under vandet ud fra midterplanet (mellem spant 5 og 6).
Nærværende er en kvalitativ analyse, de kvantitative parametre er ikke kendte (i hvert fald ikke af mig). ...

K. V. Valbjørn
Oktober 2017

Ud fra det ovenstående kan vel konkluderes at anvendelsen af en finne fortil vil være naturlig og nyttig såvel ved rette sejladser med vinden foran for tværs som ved drejninger gennem vindøjet. Det fremgår også, at det ville være nyttigt at kunne hæve agterroret (finnen) fri af vandet, når der skal drejes gennem vindøjet.
Det foreslås, at når vi igen skal sejle, da at foretage nogle forsøg med en aktiv forfinne, samtidig med at agterfinnen (roret) hurtigt kan løftes op af vandet. I og med at vi næppe skal ud at sejle i januar, er der vel tid til, at Ib kan ombygge agterroret i henhold til det ovenstående (med et midlertidigt arrangement, et forsøg kan jo være negativt).
Trommeslageren tilbyder at håndtere den forreste finne.

Vi må ikke glemme, at vi er de eneste (i verden), der har mulighed for at studere Bronzealderens bådes sejlegenskaber.

K. V. Valbjørn
Oktober 2017

...

For et par år siden var jeg inviteret til Baku, Aserbajdsjan for at holde et foredrag, og kom her til at nævne, at jeg havde været med til at bygge en bronzealderbåd, og for at drille de 20 inviterede professorer fortalte jeg, at den måske havde været på togt i det Kaspiske hav – det kan faktisk lade sig gøre via Volgafloden. Men jeg blev hurtigt af de russiske og aserbajdsjanske professorer belært om, at deres både var betydelig ældre end vor båd.
Når jeg turde fremsætte påstanden om Tilias eventuelle besøg, var det fordi jeg havde set, at der for 50 år siden i et øde område ved det kaspiske hav blev fundet store klippesider med omkring 3-4000 helleristninger magen til vore.

...

Johannes Diederichsen

Og således har der været en livlig korrespondance med flere indlæg fra Fenger og Johannes.
Ib

Her, den 21. januar 2018 sidder jeg og kigger ud over Dyvig, solrigt og uden vind er det. Vandet spejler de træbevoksede skrænter, der omgiver vigen og jeg tænker tilbage på året før, den 21. januar, 2017, dagen hvor vi, Hjortspringbådens Laug, sammen med Danmarks Radio deltog i optagelsen til nogle indslag i ”Historien
om Danmark, Bronzealderen”.
Et tilsvarende vejr var det den dag, en gunstig situation for sejlads i det kolde vand. Og koldt var det, såvel i vandet som i luften.
...

Knud V. Valbjørn

Til sommer bliver det 19 år siden, at vi søsatte Tilia første gang. Da man brugte sådanne både i oldtiden, må vi formode, at man har sejlet regelmæssigt fra foråret, hen over sommeren og til ud på efteråret.
Hvis en båd som Tilia har været brugt på denne måde i så langt et tidsrum, er det sandsynligt, at fartøjet har været i en ret dårlig forfatning. Forfaldet kan naturligvis reduceres væsentligt, hvis båden normalt opbevares i et bådehus, en naust. Men om det har været tilfældet, ved vi ikke. Tilia, derimod, har stået det meste af den forløbne tid i Lindeværftets hal. Her er den beskyttet mod fugt, men også mod solens ultraviolette stråling, som virker nedbrydende på mange materialer som for eksempel træ. Tilia har kun sejlet nogle få dage hver sommer. Forinden er bunden hver gang blevet fugtet op for at gøre den tæt. Efter hver sejlads er båden med det samme blevet sat tilbage i Lindeværftet og træet har hurtigt kunnet tørre ud. Resultatet er, at Tilia efter de mange års forløb stadig er i god stand. Fribordet og bunden bliver hvert år behandlet med trætjære og man kan stadig glæde sig over den smukke gyldenbrune farve, som særlig fremhæves, når lyset falder på skibssiden. Indvendigt bliver fartøjet behandlet med linolie. Enkelte surringer, som holder spanterne fast til klamperne i bordene, er imidlertid bristede. Det skyldes, at de er kommet i klemme mellem de nye bundbrædder og derfor er blevet slidt over.

...

Som omtalt blev midterstykket anbragt udendørs for at gøre opmærksom på vores kopi af Hjortspringbåden. Nu har det så vist sig, at det derudover har givet oplysning om vejrligets nedbrydende indflydelse på et fartøj som Tilia.
I bagklogskabens klare lys indses det, at der burde have været lavet en forsøgsplan med dette som formål. Midterstykket har nu stået udenfor i 3 sæsoner. Efter hver sæson burde tilstanden være studeret og rapporteret. Efter første sæson blev der boret et hul i bunden, fordi der i lange perioder stod vand i den nederste del. Nu må vi være tilfredse med de oplysninger, som der trods alt er fremkommet. ...

N.P. Fenger

Refererende til Lumbyes kommentar ved medlemsmødet 5. marts vedrørende de stigende vanskeligheder med at søsætte Tilia på grund af svindende muskelstyrke hos de aktive søsættere genfremsættes herved et to år gammelt forslag med opfordring til, at et forsøg uden kran prøves. ...

K.V. Valbjørn

Det forekommer nærliggende at man burde kunne vende et fartøj som Tilia ved at padle fremad i den ene side og samtidigt skodde i den modsatte. På den måde fremkommer der et drejende moment. Så burde fartøjet kunne” vende på en tallerken”. I praksis er det dog en forudsætning for at det kan lade sig gøre med Tilia, at det er næsten vindstille. Det er det sjældent og så viser erfaringen, at det ikke kan lade sig gøre.
Problemet opstår, når man har vinden ind på den ene side og ønsker at vende mod vinden, således at man får vinden ind på den anden side. Med sejlskibe kaldes det stagvending. Det blev forsøgt allerede ved de første sejladsforsøg. I medlemsmappen under sektion 8.7 kan man læse Max Vinners rapport med titlen:
Indledende forsøg med kopi af Hjortspringbåden 9/9 til 11/9 1999. ...

N.P. Fenger

Næ, ikke fra vores Stenalder men fra et sted stort set på den anden side af jorden, fra New Zealand, hvor Maorierne var de første beboere. New Zealand var mennesketom indtil 1250-1300 e.Kr., hvor mennesker fra det østlige Polynesien i flere bølger befolkede øerne (Nordøen og Sydøen), sejlende derover i de spinkle polynesiske både, med udliggere og sejl. ...

K.V. Valbjørn

Jeg havde håbet på flere reaktioner på min artikel i det forrige ”Nyhedsbrev”.
Jeg har dog fået bekræftet fra flere kilder, at der er en bestand af vildtvoksende Navr træer på Møn. En enkelt kilde påpeger, at der findes en bestand på Sydals. Derudover kan der findes andre bestande i Danmark, dels plantede og dels efterkommere af plantede træer.
Der var desværre ingen, der kom og sagde, at de havde et navr træ i baghaven, som vi gerne måtte få. ...

Arne Lhjungmann Pedersen

Vi har genem årene diskuteret, hvorledes Tilia blev styret. Også Rosenberg var meget i tvivl: se Rosenberg. Hjortspringfundet, p. 88.
Der er fremkommet forskellige hypoteser. Jeg forstår, at der er en artikel undervejs, der vil beskrive disse hypoteser. Til den ende fremkommes endnu én, eller måske to, der bør inkluderes.
Grundtanken i hypotesen er, at forslaget bør læne sig mest muligt op til Rosenbergs beskrevne fund frem for at udvikle et rorsystem, der er effektivt. ...

K.V. Valbjørn

Dele af e-mail kommunikation med vores venner i Sverige:
Hej Åse,
Filmerna visas i SVT den 20:e och 27:e februari (SVT 1, 21.00). Ni är med i del 2, och filmen ska gå att se på SVT Play från Danmark.
Tack för all hjälp, och jag hoppas att vi ses igen.
Hilsen,
Benny
------------------------------
 Hej Åse,
Varje episod är en timme lång, och Hjortspringbåten finns med i del två. Filmerna heter ”De första svenskarna” och kommer att finnas på Play i åtminstone sex månader. 

...

Hvis du vil se billederne.

Vores laug var som omtalt i forrige nyhedsbrev indbudt til at deltage i jubilæet for Sebbe Als.
Desværre kunne vi ikke tage Tilia med, men vi deltog med 7 personer fra vores laug. Om eftermiddagen den 20. juli samledes vi på kajen i Augustenborg
havn. Her lå jubilaren Sebbe Als fortøjet. Desuden var der gæstebesøg af Nydam Tveir, den nybyggede vikingeskibskopi Ladby Dragen, Freya Byrding samt
Ragna fra Flensborg. Desuden en båd fra Augustenborg Roklub. Cirka kl. 15 var alle de indbudte ankommet og nu blev årerne på Sebbe Als bemandet, ...

Der verserer en del teorier for, hvor besætningen, der kom sejlende i den kano, der senere blev ofret i Hjortspring Mose, gjorde landgang og hvordan deres kano endte i fundmosen ved hjortspring. ...

Arne Lhjungmann Pedersen

I sidste udgave af Nyhedsbrevet delagtiggjorde Arne L. Pedersen (ALP) os for hans teori vedrørende Hjortspringbådens endeligt i mødet med Alsingerne – et emne som er næsten ligeså spændende som selve fundet af båden – men som først kan besvares koncist, når man engang ud i fremtiden støder på rester af piraternes knogler, enten smidt i et vandhul eller gravet ned. Fundet af Hjortspringbåden medførte mange spørgsmål, men her skal kun omtales to- foranlediget af  ALP – hvor foregik de fremmedes landgang – fra Lillebæltsiden eller via Stolbro Bæk samt antallet af landgangsfartøjer. ...

Johannes Diederichsen

Hvordan passer disse udsagn med opfattelse beskrevet i: ”Hjortspring fabel nummer 2” forfattet af Knud V. Valbjørn (medlem af lauget) i maj 2016 og publiceret blandt andet på Lokalhistorisk Forening for Svenstrups hjemmeside.. ...

Arne Lhjungmann Pedersen