Vælg dit sprog

Flemming Kaul og danserinden Anni Brøgger Kjeldsen mener at Egtvedpigens dragt er blevet brugt til rituelle danse i bronzealderen.
Egtvedpigen (Anni Brøgger) danser på Tilias løfting.
Lørdag eftermiddag optrådte danserinden Anni Brøgger Kjeldsen klædt i en kopi af Egtvedpigens dragt. Danserinden har afprøvet dragten i forskellige dagligdags situationer og fundet frem til, at den ikke har været anvendelig i daglige gøremål, pga. den store bronzebælteplade, som gør det svært at bukke sig ned og at sidde i hug. Desuden er den korte bluse og snoreskørtet ikke specielt egnede i det danske klima.
På helleristninger fra bronzealderen er der fundet figurer, der står i forskellige positurer, der ligner dans. Disse figurer er også fundet på helleristninger af både.
I bronzealderens religion dyrkede man bl.a. solen, så meget drejede sig om solens cirkelbevægelse rundt om jorden. Fl. Kaul mener derfor at Egtvedpigens dragt har været brugt til en slags mavedans, som netop fremhæver den specielle bælteplade, som er et sol-symbol.
Anni Brøgger Kjeldsen optrådte derfor med et par danse af egen koreografi, som er hendes forestilling om bronzealderens rituelle danse.
Hun optrådte også på løftingen på vores båd, for at levendegøre de gamle helleristninger. For at få billeder af danserinden på Hjortspringbåden uden Silkeborg Papirfabrik i baggrunden, var Flemming Kaul og Anni Brøgger Kjeldsen med på en sejlads på Gudenåen, hvor vi fandt nogle smukke træer som baggrund.

Af Leif Stig Andersen

Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.