Hjortspringbåden

Båden er Hjortspringfundets mest imponerende enkeltstykke og er Skandinaviens ældste, hidtil fundne, plankebyggede fartøj.

G. Rosenbergs fundbeskrivelser og Fr. Johannesens heraf afledte tegninger er grundlag for:

• Rosenbergs skala model, som den ses i Rekonstruktioner
• Nationalmuseets genopstilling af fundet, se nedenfor
• Vores rekonstruktion af Hjortspringbåden

Den er en mere end 19 m lang kano, bygget af en bundplanke og af en side- og rælingsplanke i hver side, plankernes ender er holdt sammen af to stævnblokke.
Dette giver et kølløst, rundbundet fartøj. Bundplanken og rælingskanterne er i begge ender forlænget i to 2 m lange opadbøjede horn (se billedet herover).

Båden er for det meste lavet af lindetræ, bundplanken og stævnklodserne er låst sammen af en lodret egetræsplanke (låseplanke), ligeledes er hornene holdt sammen af et stykke egetræ, egetræstykkerne er tappet ind i hornene og fikseret med egetræsnagler.

Et arrangement at 10 ribbestativer, lavet af en sædeplanke af lindetræ, to søjler (sneller) og et tværstykke af ask, det hele holdt sammen af en hasselgren, som er bundet fast til klamper udhugget i bund- og sideplankerne. Snore til fastbinding er lavet af lindebast. Samme slags snore er brugt til at sy plankerne sammen, der er ikke brugt metal noget sted i båden!

Båden er 13 m lang og 2 m bred indvendig, 0,7 m høj midtskibs og planketykkelsen varierer fra 3 cm i bunden til 1,5 cm ved rælingen.
Håndværket har været så godt at vægten kun har været ca. 500 kg.
Med 22 mands besætning - 19 padlere, kaptajn, styrmand og taktgiver (trommer) - og deres udstyr ombord, har totalvægten været ca. 2.500 kg. Dybgangen har da været ca. 30 cm.

Hjortspring fundet er meget mere end selve båden, vi har også fået et bredt kendskab den Før-Romerske Jernalders våben og udstyr.

Det følgende blev fundet i mere eller mindre komplet størrelse og form:

• Mere end 50 skjolde af lindetræ, det er det største samlede fund af bevarede skjolde fra hele Europas forhistorie. De har alle den samme basisform med længder fra 61 til 68 cm og bredder mellem 29 og 52 cm.
  Der er rester svarende til at der må have været mellem 60 til 80 skjolde.
• Mindst 169 spyd, af hvilke de 138 var af jern - af meget forskellig form, fra 10 til 13,5 cm lange - og 31 af ben eller takker. Det længste spydskaft var 197 cm langt.
• 11 sværd af meget forskellig form, men alle enæggede og grebtungen liggende i sværdets midterakse.
• Der blev under udgravningen fundet rustaftryk af små tynde jernringe, dette lag har iflg, Rosenberg dækket 20 - 24 m², nok til 10 - 20 ringbrynjer, de ældste kendte i hele Europa. De må antages at være importerede fra kelterne i det centrale Europa (1)
• De første eksempler på drejede trædele i det nordlige Europa, små dåser ca. 10 cm i diameter.
  Der blev fundet mange forskellige trædele til brug ved søtransport.

• 1937. Den første udstilling af Hjortspringfundet - alun-glycol konservering.
  
• 1965. Båden blev nedtaget pga. problemer med konserveringen. Den blev adskildt, omkonserveret og nedpakket.
• 1986-1988. På grund af manglende økonomiske midler blev båden først genopstillet i denne periode.
• 1988. Båden og de andre genstande blev udstillet igen i et nyindrettet udstillingsrum. Fl. Kaul udgav sin bog: Da våbnene tav, og Fl. Rieck & O. Crumlin-Pedersen: Både fra Danmarks Oldtid.
• 2003-2004. Udstillingen Sejrens triumf blev åbnet med den lånte Nydambåd som en af atraktionerne og omhandlende krigsbytteoffer.
  Hjortspringbåden og Tilia Alsie nævnt [p. 212 - 222].

• Da våbnene tav
• Både fra Danmarks Oldtid
• Sejrens triumf

  1: Dette betvivles af flere forskere, man mener at ringene har en naturlig forklaring