Opbygning af Tilia

Der blev startet med at fastlægge hvad vi ville og  hvordan:

Ved ethvert projekt, der indeholder ukendte elementer er det nødvendigt at prioritere en række parametre eller aspekter i forhold til hinanden. Ikke alle kan være lige vigtige. Det er en fremgangsmåde, der anvendes i udviklingsprocessen på Danfoss. Den typiske metode er at identificere 5 parametre, prioritere dem efter betydning og lade den sidste være den fri parameter, hvor der kan afviges fra planen, når vanskeligheder opstår.
Prioriteringen skal forstås på den måde, at hver gang to parametre konkurrerede, skulle den parameter, der stod højest, nyde fremme. Her blev følgende parametre valgt til at afspejle målsætningen, nemlig at illustrere den funktionelle værdi af båden som en indgang til en øget forståelse af datidens samfund og samtidigt bidrage til den stadig voksende forståelse af udviklingen af bådkonstruktioner i oldtiden.
Det var imidlertid ikke sådan, at vi valgte disse parametre, inden vi gik i gang. De opstod gennem en organisk udvikling over de første par år.

1. Kvalitet i alle aspekter af projektet.
2. Seriøsitet i valg af løsninger.
3. Repræsentation af de seneste tolkninger.
4. Dokumentation af alle handlinger og valg.
5. Tidsforbrug til bygning af båden.

De fem parametre er anbragt i prioritetsorden, og deres indhold er illustreret nedenfor. Lad os imidlertid først vise et eksempel på virkningen af prioriteringen. Vi skulle på et tidligt tidspunkt vælge hvilket materiale, bådens planker var syet sammen med. Tro mod parameteren Seriøsitet studerede vi litteraturen for at se hvilke materialer, der typisk var anvendt til snore i jernalderen. Det syntes som om snore fremstillet af lindebast var meget anvendt i hele oldtiden. Konservator G. Rosenberg, der havde udgravet båden i 1922 og beskrevet og tolket fundet i 1937, havde foreslået lindebastsnore, ikke mindst fordi der var fundet et bundt snore af dette materiale som en del af fundet. Nogle snore blev fremstillet og en trækprøve viste tilstrækkelig styrke.
De seneste tolkninger, udført af Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser (NMU) antydede imidlertid, at anvendelsen af birkerødder kunne være en løsning. Argumentationen for denne sidste løsning syntes os imidlertid ikke overbevisende, hvorfor vi til sidst fastholdt lindebastsnore som den valgte løsning. Et eksempel på en anden prioritering end den her valgte kan aflæses i bogen ”Roar Linde”, hvor en spejdertrop i 1971 byggede en kopi af Hjortspringbåden sammen med folk fra Vikingeskibshallen i Roskilde. Her må prioriteringen have været (hvis vi bruger de samme fem parametre):

1. Tidsplan (og penge).
2. Værktøj.
3. Dokumentation.
4. Kvalitet.
5. Seriøsitet.

Resultatet blev en båd, der var en halv meter smallere end den, fundet angiver, med “bedrøvelige” horn og med en meget grov finish, formodentlig fremstillet til 1/10 af prisen for Tilia. Resultater fra afprøvningen foreligger ikke offentliggjorte.
Forskel i prioritering giver afgørende afvigelser i løsninger.

For at sikre, at kopien ville repræsentere den seneste tolkning, fik lauget kontakt til forskellige videnskabsfolk på museer og universiteter. Lauget dannede, hvad vi kaldte vort “Videnskabelige Netværk”. Under hele projektet blev disse videnskabsfolk kontaktet løbende gennem telefon og ved besæg på museerne.
De første par år inspicerede folk fra Nationalmuseets maritime afdeling i Roskilde to gange om året bådbygningen for at kommentere løsningerne. Medlemmerne af det videnskabelige netværk modtog medlemsmappen og løbende de udsendte rapporter.

I overensstemmelse med vor prioriteringsparameter “Seriøsitet”, blev videnskabsfolkenes udsagn “taget med et gran salt”. Vi skulle jo gerne bidrage til en forøget viden om båden gennem vort arbejde og skulle derfor gerne i vores tolkning repræsentere den seneste sandhed.
Med andre ord var tanken, at vi i vort arbejde skulle stå på skuldrene af den etablerede viden.

Det blev fra starten anset for væsentligt at nedfælde alle aktiviteter og resultater på tryk eller på foto/video. Denne indstilling er meget vigtig i og med, at en færdig båd uden dokumentation blot er en båd og ikke et stykke videnskabeligt arbejde, hvorfra nye erkendelser kunne drages.
Uden dokumentation ville en stor del af det investerede arbejde og de investerede midler være spildte.
I det foregående er beskrevet de forskellige medier, der blev anvendt som dokumentation. Senest har lauget udsendt en hjemmeside, der beskriver historie og aktiviteter (som du læser lige nu).

Også denne bog er et eksempel på en dokumentation.
Fokus på dokumentation havde en afgørende indflydelse på kvaliteten af arbejdet.
Ingen har lyst til at skrive en rapport, der beskriver lemfældige valg.

Tidsforbruget ved fremstillingen af båden blev løbende noteret, sådan at forstå, at når folk kom for at arbejde på båden, skrev de sig ind i logbogen, ligesom de skrev sig ud, når de forlod værftet igen for at gå hjem
Kaffepauserne blev medtaget som en del af arbejdet, idet de i meget høj grad blev anvendt til at drøfte løsninger på problemer.
Som omtalt blev tidsforbruget regnet som den fri parameter. Den nødvendige tid for at opnå det bedst mulige resultat var til rådighed.

• Hvad Haanden former er Aandens Spor.