Indvielsen

5. juni 1999

Så er dagen oprunden, Hjortspringbåden skal genopstå! Båden bæres ud af den kommende besætning.

Båden skal placeres på vognen under nøje kontrol.

Båden venter i styrtregn indtil det er tid til at påbegynde det ceremonielle.

Imens kan vi jo kaste et blik på forskønnelsen af vores bygning: Nyt indgangsparti og vinduer,
facaden pudset og malet med et billede af Hjortspringbåden i 1:1, Brokkerne i forgrunden bliver engang til en vej.

Besætningen er ved at komme på plads, hvis de da ellers kan komme til for interesserede gæster.

Båden er blevet tømt for regnvand og nu går turen mod Dyvig, med høvdingen som bannerfører.

Båden trækkes stille og roligt ad de små veje af besætningen.

Det er en alvorlig sag at transportere båden de ca. 800 m til Dyvig.

Men der skal musik til! Det er kun 150 år siden Bronzealderen sluttede, så man kan stadig blæse på lur.

Ned ad bakken, det sidste stykke inden parkeringspladsen ved Dyvig.

Mandskoret afsynger en hymne til bådens ære.

Båden må 'skære' sig vej gennem menneskemængden det sidste stykke ned til vandkanten.
Det er efter der har været afholdt taler af forskellige honoratiores.

Men det lykkedes, måske på grund af 'musikken'.

Båden trækkes hen til flydebroen.

Det gik ikke helt upåagtet for sig, der var ca. 4.000 tilskuere.

Mandskabet er ved at komme ombord.
Vikingeskibet til venstre er Freja Byrding (1), en kopi af Skuldelev 3.

Inden vi kan sejle, skal båden have et navn. Denne handling udføres af Gudinden Nerteus, med vand i en lerkrukke.

Oh båd - jeg dig velsigner og døber Tilia Alsie (2) er navnet du skal bære.
Gør din egen og dit tapre mandskab ære, når du med stævn og åre bølgen kløver!

Så kan vi vise de mange mennesker på bredden at vi har lavet en både, der kan sejle(s).

På den første tur blev der sejlet rundt i det nære farvand, tilskuerne skulle jo gerne kunne se Tilia.

På den anden tur, med en del af besætningen udskiftet med vore gode venner fra Nationalmuseet,
blev vi prajet fra Freja, de ville gerne give en gave, et egetræ, det står nu på vores plæne.

Det blev til flere ture. Imens kunne tilskuerne se på håndværk og nyde helstegt vildsvin og Hjortspringvinen.

Til sidst er den gode dag dog ovre og gæsterne er på vej væk fra Dyvig.