Uncategorised

New Carousel in Quix5.1.5 {title} {title} {title} {title} {title}
Hjortspringbådens Laug Er en forening hvis formål det er, at udbrede kendskabet til Hjortspringfundet  I 1921-22 blev der i en arkæologisk udgravning af Hjortspring Mose på Als fundet rester af en båd, samt en mængde våben og skjolde.Den fundne båd viste sig at være en "helleristningsbåd", dvs. den har et udseende som de tusindvis af Bronzealderens helleristninger, der er fundet på klipperne i Sverige, Norge og Bornholm. Det er den eneste båd af den type der nogensinde er fundet. Den er dog fra Ældre Jernalder (år -500 - 1), lige efter Bronzealderen.  Fra udgravningen: Dele af planker og ribbestativ.Hjortspringfundet: fig. 49, p. 77. Vi har fremstillet en rekonstruktion af Hjortspringbåden!  Hjemmesiden Denne hjemmeside beskriver fundet, rekonstruktionen, aktiviteterne og dokumentationen, samt noget om os selv.  Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. De danner grundlaget for: ...Planche II fra Hjortspringfundet. Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. Men i hårdt vejr ... Kan Tilia altså også bruges. og med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR. Er du blevet nysgerrig?Så er der en masse læsestof, med mange billeder, her på hjemmesiden, som f.eks.ArkælogienBygning af bådenHvad båden har oplevetHvis du er til detaljer, så er al vor dokumentation tilgængelig som PDF-rapporter, som kan/må hentesBrug menuerne øverst på denne side. Du kan også besøge os På vores lille museum, Dyvigvej 11, Holm, 64430 Nordborg.Her kan du se og høre om båden og opleve hvad vi foretager os tirsdag eftermiddage i 11 af årets måneder.Mere herunder. Foredrag / filmvisning, plads til ca. 50 personer. Foredrag De besøgende får mulighed for at se en video om Lauget, som viser arbejdsprocessen og vores arbejde med at udføre en rekonstruktion af båden fra Hjortspringfundet, samt fremstilling af nogle af de andre dele, våben, skjolde og personlig udrustning, fra fundet. Videoen varer fra ca. 20 min - ??, afhængigt af hvor mange spørgsmål der bliver stillet.I foredragssalen kan man også se kopier af våben, skjolde, personlige dele og div. værktøj samt eksempler på beklædning fra tiden omkring år 1.Derefter er der rundvisning i bådhallen og smedjen. Håndarbejde Udstilling af tekstil I Hjortspringbådens Laug arbejder vi også med klædedragt fra jernalderen. Fra moseligene kender vi mange teknikker, som blev brugt dengang og arbejder med:  Spinding, plantefarvning, vævning af stof til klædedragterne på opstadsvæv. Sprangvævning af huer og tasker, nålebinding af hatte, sokker og vanter, samt fremstilling af bånd på mange forskellige måder, bl.a. brikvævning, båndvævning, fingerflet, flettehjul, firflet, tolvflet, nørkling. Fremstilling af lædersko og punge, smykker af glas og rav, kurve af pil, græs og bast samt tovværk af lindebast. I foredragslokalet kan der ses mange eksempler på disse teknikker. Håndarbejde Butik Vi har en lille butik, hvor vi sælger T-shirts, caps, div. håndarbejde og, ikke mindst, vore egne bøger om vores arbejde. Tilia på sin transportvogn ved en platform. Det gør det nemmere at se ned i båden. Tilias opbevaring og udstilling Her kan båden ses, og diskuteres, i alle detaljer, f.eks. hvor vores båd afviger fra Fr. Johannesens tegninger og fra Nationalmuseets udstilling af båden. Man kan også få lov til at prøve at sidde på en tofte i båden med en paddel i hænderne og forestille sig tilværelsen på havet. Dette gælder også børn. Værkstedet Bådværftet Her arbejder vi med fremstilling af mindre dele fra Hjortspringfundet.Vedligehold af båden og andre udstillingsgenstande. Vores esse i smedjen. Smedjen I smedjen er der en dobbelt esse med værktøj, hvor vi har fremstillet kopier af våben fra Hjortspringfundet og nagler til Lokes klinklagte sideplanker.Vi har nogle medlemmer der arbejder med at fremstille mønstersmedede knive (moderne), så derfor er der også moderne udstyr til dette formål. Noter 1.  Rosenber, G., Hjortspringfundet, Nordiske Fortidsminder, III. Bind, 1. Hefte, København 1937 Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til forfatteren.Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
Heading Beskrivelse Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) 1234567891011121314151617181920212223 Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Forrige Næste Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR. Helleristninger fra TanumHelleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri! Fra Hjortspring Mose, 1922Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10. Afrenset dele af fundet i mosenI udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76. TegningUd fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for: Hjortspringbåden på NationalmuseetNationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion. Lindetræ i PolenTil en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer. Flækning af lindestammeEn 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken. KølstrækningsfestBundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker. På langturEfter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke. I hårdt vejr ...Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr. med høje bølgerVindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand! Tilia AlsieKaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.
Zweck der Website Das Ziel ist es, Ihnen zu sagen, was das Hjortspring Boot ist. Wo es herkommt. Woher es stammt. Wann und von wem es gefunden wurde und wie wir eine glaubwürdige Rekonstruktion des Hjortspring-Bootes bauen wollen und wie eine Gruppe von technisch fähigen Leuten es schaffen kann. Wir haben keine Ausbildung im Holzhandwerk. Wir haben niemanden, der in den Wissenschaften der Geschichte oder Archäologie ausgebildet ist; wir betrachten uns als experimentelle Archäologen. Das Wissen, auf dem wir den Nachbau des Hjortspring-Bootes aufgebaut haben, haben wir in der Zeit von 1991 bis 2003 aus den damals verfügbaren schriftlichen und persönlichen Quellen durch unsere Kontakte mit Forschern verschiedener Universitäten und Museen zusammengetragen. Wo dieses Wissen nicht ausreichte, haben wir die Lücken selbst "gefüllt". Für alle Artikel wurden die Quellen zitiert, gegebenenfalls auch mit Seitenangaben. Texte auf der Website Die Artikel in den Menüs Hjortspringfunde und Rekonstruktionen, die die Quelle zitieren: Hvad Haanden former er Aandens Spor (Was die Hand formt, ist die Spur des Geistes), beruhen auf dem Manuskript dazu.Daher wird dieser Teil inhaltlich nicht aktualisiert; er ist lediglich eine Dokumentation unserer Arbeit bis 2003.Die Struktur des Buches wird hier nicht sklavisch befolgt. 2003 wurde das Buch veröffentlicht.Seit 2003 wurden Experimente und Änderungen vorgenommen, die sich aus diesen Experimenten ergeben haben. Sie finden diese vielleicht in den Menüs "Newsletter" oder "Gildenaktivitäten", die den aktuellen und zukünftigen Wartungsarbeiten entsprechen. Kommentare können an den Webmaster geschickt werden, wo dies angegeben ist. Diese Kommentare werden nach Möglichkeit an den Autor weitergeleitet. Gegebenenfalls wird auf neue Forschungsarbeiten verwiesen. Hvad Haanden former er Aandens Spor AutorKnud Vagn Valbjørn. Knud war der erste Vorsitzende der Gilde Hjortspringbådens - von 1991 bis 2004.Slogan: Gildenwissen, jedermanns Eigentum. Unsere Arbeit mit dem Fund von Hjortspring wurde von den wissenschaftlichen Mitarbeitern des dänischen Nationalmuseums gewürdigt, von denen einer das Vorwort zu unserem Buch schrieb. Flemming Kaul Dr.phil., Museumskurator am Dänischen Nationalmuseum Senior Researcher Antikes Dänemark und die Mittelmeerländer.Bild: Aus der Fernsehsendung des DR: Die Geschichte Dänemarks. Als der Nachbau des Hjortspring-Bootes - Tilia Alsie - am 5. Juni 1999 zu Wasser gelassen wurde, war das große Werk des Nachbaus des ältesten Plankenbootes im nordischen Raum vollendet. Mit Geschick und harter Arbeit hatten die Mitglieder der Hjortspring-Bootsgilde erreicht, was sie sich einige Jahre zuvor vorgenommen hatten. An dem Tag, an dem Tilia zu Wasser gelassen wurde und sich zum ersten Mal in ihrem Element zeigte, wussten alle, die dabei waren, dass die Arbeit ein voller Erfolg gewesen war. Später an diesem Tag hatte ich die Gelegenheit, mit der Bootsgilde von Hjortspring das Boot hinauszupaddeln. Es war eine aufregende Erfahrung und einfacher, als ich gedacht hatte. Tilia glitt so schön durch das Wasser.Obwohl der Bau einer exakten Nachbildung des Hjortspring-Boots abgeschlossen war, gab es noch viel zu tun. Es war an der Zeit, das Boot und seine Fähigkeiten zu testen. Jetzt war es an der Zeit, mit experimenteller Archäologie zu arbeiten. Die Hjortspring-Bootsgilde arbeitete eng mit dem marinen archäologischen Forschungszentrum des Nationalmuseums und dem Wikingerschiffsmuseum in Roskilde sowie mit den dänischen Altertümern im Nationalmuseum in Kopenhagen zusammen. Für den Schreiber dieser Zeilen war es äußerst faszinierend, als Paddler an einigen der Testsegelrennen teilnehmen zu dürfen. Genauso spannend war es aber auch, diese Rennen mitzuverfolgen, wenn eine Crew von ausgebildeten Paddlern die Führung übernommen hat. Der Bau der Tilia und die Testsegel haben unschätzbares Material für das Verständnis des Stands der Technik im Schiffbau vor mehr als 2000 Jahren geliefert. Aber das ist noch nicht alles. Tilia und die Bootsgilde von Hjortspring konnten zu einem besseren Verständnis der vorrömischen Eisenzeit als Ganzes beitragen.Es wurde klar, dass es eine gute Idee war, einige erfahrene Paddler einzubeziehen, um einen vollständigen Eindruck von den Segeleigenschaften des Hjortspring-Bootes zu bekommen. Es wurde Kontakt zu einem Elitesportteam aufgenommen, das seine Klasse bei Wettkämpfen auf der ganzen Welt unter Beweis gestellt hat. Es handelt sich dabei um ein eingespieltes Team, das das ostasiatische Drachenboot paddelt, das bestimmte Merkmale mit dem Hjortspring-Boot teilt. Mit diesem Team an Bord wurde deutlich, dass das Hjortspring-Boot mit rauem Wetter auf offenem Wasser gut zurechtkommt. Dies ist eine wichtige Erkenntnis, denn sie zeigt, dass die Besatzung eines solchen Bootes oder Schiffes von rauem Wetter überrascht werden kann, ohne dass dies katastrophale Folgen hat. Das Hjortspring-Boot war nicht nur für die Fahrt in engen Gewässern gedacht. Es ist auch äußerst bezeichnend, dass die Tilia mit diesem Elitesportteam an den Rudern bei guten Wetterbedingungen in nur fünf Stunden fast 50 Kilometer zurücklegen konnte. Mit anderen Worten, man kann davon ausgehen, dass eine Tagesreise mit einem Hjortspring-Boot oder einer kleinen Flotte dieser Schiffe etwa 100 Kilometer beträgt. Eine solche Erkenntnis gibt uns neue Möglichkeiten, den Hjortspring-Fund als Ganzes zu verstehen, eine Kriegsbeute mit einer Heeresausrüstung, die von Krieg und Unruhen in der vorrömischen Eisenzeit zeugt. Die Mobilität im nordischen Raum - auch bei militärischen Operationen - muss groß gewesen sein. Eine Landungsflotte oder ein mobiles Heer konnte größere Entfernungen und schneller zurücklegen als bisher angenommen.Wir haben nicht nur unschätzbare Informationen über die Einsatzmöglichkeiten, die Manövrierfähigkeit und andere Eigenschaften des Hjortspringbootes gewonnen. In vielerlei Hinsicht sind wir den alten Zeiten näher gekommen. Tilia hat zu einem besseren Verständnis von Kommunikation, Verkehr, sozialen, kulturellen, politischen und militärischen Bedingungen im vorrömischen eisenzeitlichen Nordeuropa beigetragen. Viele Fragen können beantwortet werden, und neue Fragen können gestellt werden. Schritt für Schritt hat die Gilde Hjortspringbådens dazu beigetragen, neue Schichten über die ferne vorrömische Eisenzeit aufzudecken.Flemming KaulMuseumskurator, Dänische Altertümer, Nationalmuseum von Dänemark. Quellen Hvad Haanden former er Aandens Spor. Sprache Der Text in diesem Artikel wurde mit dem kostenlosen Übersetzungsprogramm DeepL vom Dänischen ins Deutsche übersetzt. Wenn Sie Kommentare zu diesem Artikel haben, können Sie eine E-Mail an den   Autorsenden.Bitte überschreiben Sie nicht den bestehenden Text im Betreff-Feld, ich brauche Informationen, um zu sehen, von welchem Artikel Sie schreiben. Fügen Sie Ihr Thema ruhig nachträglich hinzu.
  1. Source-de
  2. Dummy
  3. css-test