Kategori (da-dk)
Filmoptagelser af Tilia Fra logbogen:Sejlads med ”Tilia” den 3. juli 2004 Firmaet Agaton fra Stockholm har til opgave at lave film om skibsbygning i den nordiske Oldtid og ville lave en del optagelser, dels på værftet og dels under sejlads. Vi var hyret mod betaling til at gennemføre diverse sejladser efter Agatons ønsker lørdag d. 03:07 fra morgenstunden. En hel besætning mødte omklædte kl. 07 og kl. 07:30 (som altid) var ”Tilia” i vandet, og vi afventede filmholdets ankomst ved 8- tiden.Vi fik ordre til at fjerne briller, ure og smykker for at se mere tidssvarende ud. Det medførte dog, at især skipper var nødt til at føle sig frem og snyde i smug med at tage briller på før landsætning, men det kunne ikke ses af fotografen.Møller–Olsen skulle sejle dem rundt, og kl. 08:30 lagde vi fra flydebroen efter at have gentaget ombordstigning og landgang et par gange.Vi sejlede næsten direkte til odden ved Farresdam, hvor vi igen lavede landgange og ombordstigninger, og det blev gentaget i den lille bugt øst for Farresdam. Vi afgik så til Mjelsvig, hvor vi igen sejlede rundt omkring, så lyset faldt rigtigt på os. Herefter kom fotografen ombord hos os, og han tog en del næroptagelser, og så vendte vi stævnen mod slæbestedet, hvortil vi kom kl. 10:30. En halv time senere startede turen tilbage til værftet efter Landroveren.Kl. 11 var ”Tilia” atter i hus. Denne gang var der tre ret store revner i sidebordene, så der skulle øses meget.Af skipper Knud Skov Rasmussen Kilder Nyhedsbrev, august 2004, nr. 4.
- Detaljer
Pressemeddelelse fra DR 2 Viden OmMed båd til fortiden - historien om oldtidsbåden fra Hjortspring Mose på Als DR 2 - den 28. august 2001 kl. 20.30. Forhistorien For 2.350 år siden angreb en fremmed hær øen Als. Fjenden blev slået tilbage og efterlod våben og et krigsfartøj, som sejrherrerne ofrede til guderne.Et møde mellem to sårede sønderjyske soldater i tysk krigstjeneste på et lazaret i Sønderborg under 1. verdenskrig afslørede, at der nok lå et oldtidsfund i Hjortspring Mose på Als. Men først efter genforeningen i 1920, hvor Als atter blev dansk, fik Nationalmuseet underretning om fundet. Den berømte konservator Gustav Rosenberg blev sendt til Als, hvor han gravede i to somre, og hjembragte bl.a. resterne af en oldtidsbåd. Den kan i dag ses på Nationalmuseet i København. Og det er i virkeligheden lidt af et mirakel. For den konserveringsmetode museet anvendte i 1920’erne fik katastrofale følger. Båden var ved at gå til og måtte omkonserveres efter samme metode som VASA-skibet i Stockholm, inden den atter kunne udstilles. Tilia – en kopi af båden fra Hjortspring Mose På Als gik nogle lokale folk sammen i et laug, med det formål at bygge en 1:1 kopi af oldtidsbåden, efter de tegninger som en norsk skibsingeniør Fr. Johannsen lavede i 1930’erne efter at have studeret fundet. Lauget har brugt de samme materialer, som i den oprindelige båd, og værktøjet var kopier af værktøj fra jernalderen. Det var Johannesens tegninger, der lå til grund for den daværende opstilling af båden i Nationalmuseets udstilling. Men var denne opstilling korrekt? Det er Nationalmuseets medarbejdere ved at finde ud af.I samarbejde med Hjortspringlauget har Tilia, som båden kom til at hedde, nemlig flere gange været ude at sejle med et hold eliteroere til at betjene padleårerne, for at teste bådens sødygtighed, og hvor hurtigt og hvor langt den kan sejle under forskellige vind- og vejrforhold. Tilia er desuden blevet målt igennem og resultaterne af opmålingerne er lagt ind i et 3-D-computerprogram. Det kan nu sammenlignes med, hvordan man i 1930’erne nok troede, at båden havde set ud.Alle disse data, kan bringe videnskabsfolkene nærmere svaret på, hvordan Hjortspringbåden i virkeligheden har været konstrueret. Udrustningen ombord tyder på at besætningen har været en egentlig hær på omkring 100 mand, hvilket igen tyder på et samfund, der er ved at organisere sig, idet man er i stand til at slå en så stor fjende tilbage. Men de store spørgsmål er, hvem var fjenden? og hvad skete der under de dramatiske begivenheder dengang nogen forsøgte at erobre Als? Fotograf: Thomas Frank LarsenRedaktion: Anne Schoen, Anja Philip og Ulla Rønnow Kilder Nyhedsbrev, juli 2001, nr. 4.
- Detaljer
Tilia er den eneste eksisterende og sejlbare repræsentant for Bronzealderens bådtyper, sådan som de er afbilledet på de mange helleristninger i Skandinavien. TV-selskaberne har i de sidste mange år ønsket at skildre de respektive landes forhistorie og dette inkludere, naturligvis, Bronzealderen, og, for nogle landes vekommende, også Ældre Jernalder. For at, en sådan skildring skal være fuldkommen, må man nødvendigvis have en repræsentant for tidens skibe/både med i skildringen.Her kommer vi så ind/med i billedet.Så i tidens løb har vi og Tilia deltaget i optagelser til TV-film:Med båd til fortiden - historien om oldtidsbåden fra Hjortspring Mose på Als, 2001Svenske helleristninger, 2004De næste fire film beskæftiger sig alle med spørgsmålet om vores oprindelse i de tre skandinaviske lande efter Istidens afslutning for 10.000 år siden:Helleristninger på Bornholm, 2006Norske røter, 2010Historien om Danmark, 2017De första svenskarna, 2018Historien om Sverige, 2023
- Detaljer
Udstilling på Gottorp Slot, 2003 - 2004 Mens Nydambåden var udlånt fra Gotorp Slot til Nationalmuseet i København var Tilia Alsie udlånt fra Hjortspringbådens Laug til museet på Gottorp Slot i Sydslesvig. Gottorp Slot med Nydamhalle i forgrunden. Foto: Erik Christensen - Eget arbejde, CC BY 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=37185269 I løbet af dette år var der arrangeret nogle sejladser, dels på søen ved slottet, dels på Kielerkanalen ved Rendsburg. Nogle sejladsberetninger På søen ved Gottorp Slot Søndag den 18. maj 2003 var vi indbudt til at sejle med Tilia på søen ved Gottorp Slot ifm. med et marked der blev afholdt ved slottet.Et hold medlemmer var taget til Gottorp dagen før for at køre Tilia ud af Nydamhallen for at vande hende grundigt inden sejladsen. Resten af deltagerne ankom til slottet søndag formiddag, så vi var klar ved båden kl. 11. Hele vejen under turen fra Als til Gottorp styrtede regnen ned, men da vi drejede af fra motorvejen for at køre ind til slottet stilnede regnen af og da vi ankom til slottet var det blevet tørvejr og det holdt sig tørt resten af dagen trods tunge skyer. Der var allerede på dette tidspunkt mange besøgende på markedet og de var meget interesserede i båden. Foto: Leif S. Andersen. Ved 12-tiden satte vi Tilia i vandet via et par ramper, der var lagt fra bredden ud i søen. Vi foretog et par demonstrationssejladser rundt langs slottet og der var en masse tilskuere langs bredden. På trods af vandingen dagen før kom der meget vand ind i båden, specielt ved syningerne for og agter.Vi blev så budt på frokost af Gottorp inde på selve slottet – det var et fint traktement. Efter at have fået stillet sulten sejlede vi nogle flere sejladser, hvor vi havde passagerer med – både ansatte på slottet og andre interesserede.Sidst på eftermiddagen tog vi så igen Tilia ud af vandet, fik hende tømt for vand og kørt på plads i Nydamhallen igen.Leif Stig Andersen. På Slien Fra logbogen Oprindeligt var der aftalt sejlads både lørdag og søndag med Mysunde som endemål for lørdagens sejlads på 8,5 sømil, men bl.a. fordi det kneb meget med besætning til søndagssejlads, blev denne aflyst.Torsdag kørte Kjær Rasmussen, Diederichsen, Valbjørn og Østergaard til Gottorp slot, hvor de tætnede Tilia (nogenlunde), trak den ud bag hallen og fyldte vand i den, og Diederichsen kontrollerede og vandede den fredag.Lørdag mødtes vi i dragter kl. 9:00, 19 mænd og kvinder, og der var således plads til 4 gæsteroere fra slottets personale.Vi trak båden på den kombinerede cykel- og gangsti med politieskorte over vejkryds og kl. 10:30 var Tilia i vandet med fuld besætning inkl. museets ansatte. Da styrmanden havde meldt fra overtog jeg selv roret og kommandoen. Det gik nogenlunde med at råbe besætningen op. Tilia på Slien med domkirken i baggrunden. Foto: Leif S. Andersen. Den sejlordre, jeg havde fået af Valbjørn, fulgte vi: afgang fra lystbådehavnen og derefter nord om øen Möwenberg, forbi bydelen Holm og derefter den lige vej mod snævringen Stexwiger Enge ned til Stexwig, hvor vi holdt pause, dog uden at gå i land. Herefter returnerede vi gennem snævringen og fulgte sydkysten af Kleine Breite forbi Fahrdorf og landsatte båden på en fin græsklædt ”slip” på vestsiden af øen, der spærrer for Haddebyer Noor.Vi forlod Tilia, undtagen Johannes Diederichsen, som tog første vagt og vi gik til Hedeby Vikingemuseum, hvor vi fik en god rundgang og en god 3-retters middag. Kl. 15:30 mødtes vi igen ved båden og sejlede tilbage til Slesvig. Her ankom vi kl. 16:30, tog båden op og gik til Gottorp Slot for at spise aftensmad som bestod af en næsten overvældende buffet.Vi kunne ikke afhente Tilia før kl. 19:00, da der var triatlon på kørebanen med ca. 800 deltagere. Kl. 19:00 startede vi, igen med politihjælp på kritiske steder, og allerede kl. 20:00 stod Tilia igen på plads i hallen.Tilia havde været i vandet fra kl. 10 til 16:30 ~ 6½ timer og havde sejlet i 4½ timer.Af skipper Knud Skov Rasmussen På Kielerkanalen ved Rendsborg Det er åbenbart vanskeligt at træffe faste aftaler om sejladser i Tyskland. Første aftale lød på sejlads søndag d. 4., men den blev ændret til lørdag, men en ny aftale med stadtrat Jochen von Allwörden lød på en times sejlads fredag d. 3. fra kl. 17 til 18 af hensyn til NDR.Trods ændringerne fik vi samlet en besætning på 16 mænd og kvinder.Johannes og Chresten tog til Gottorp Slot et par dage i forvejen og med museets hjælp fik de Tilia ud for at blive tætnet og vandfyldt. Den var meget utæt.Torsdag blev den kørt til skibsværftet i Rendsborg og søsat med en mobilkran. Johannes blev ved båden og lænsede den natten igennem.Besætningen samledes på molen kl. 16 og her mødte vi de tyske roere. Vi udtog tre plus en dreng som øser. Her kom de medbragte ekstra dragter os til gode. Tilia ved Rendsburg. Foto: H.P. Rasmussen. Planen blev ændret endnu engang. Nu skulle vi sejle fra 17:40 til 18:10, så nu havde vi pludselig god tid som vi udnyttede til at øve os og vore tyske besætningsmedlemmer i sejlads og forskellige manøvrer og hilsen. Vi lagde os derefter ind på roligt vand i en bugt og hvilede en halv times tid. Kl. 17:30 nærmede vi os ”Begrüssungsstelle” og hørte at de spillede ”Kong Christian” mens Dannebrog gled til tops og blev præsenteret. Vi hilste selvfølgelig på behørig vis, og nu blev vi pludselig kaldt frem til paradesejladsen, mens Gebühr præsenterede os over de mange store højttalere, der var anbragt langs hele den lange kaj. Her var også mållinien for kapsejladserne. Klokken var da 17:35-- altså endnu en ændring i programmet.Den 400 meter lange bane var tæt besat med tilskuere, og vi sejlede nogle gange frem og tilbage, mens vi udførte vendinger på stedet og store sving, fuld fart og opbremsninger og hilste selvfølgelig på de mange mennesker. Af og til kunne vi se os selv på en storskærm, som NDR udsendte det. Efter 20 minutter vendte vi tilbage, igen forbi ”Begrüssungsstelle” (vi overvejede at tage endnu et par passager for at blive hilst på).Lidt før kl. 19 var Tilia atter på blokvognen klar til transporten til Gottorp. Alle var glade for turen undtagen vores øser, han så næsten ingenting, for han havde alt for travlt med at øse. Især ved syningerne kom der meget vand ind.Efter omklædning blev vi inviteret til et stort to-etagers partytelt, hvor vi blev beværtede med laksemadder, øl, vin og vand.Kl. 20 tog vi afsked og kørte hjemad. Som ved de to foregående sejladser var vi utroligt heldige med vejret. Det øsregnede både ud og hjem, men under sejladserne var der solskinsvejr.Af Knud Skov Rasmussen Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
- Detaljer
Ved Nordborg Slot I alle årene fra 2002 til 2016 har der i august / september måned været afholdt et fælles arrangement i parken ved Nordborg Slot.Deltagerne var: Nordborg Turistforening, Nordborg Slots Efterskole og div. historieinteresserede foreninger, incl. Hjortspringbådens Laug.Arrangement har haft forskellige navne i tidens løb:En Søndag på SøenHistorisk Dag på/ved SøenPå plænen i parken er der opsat en række telte - á la vikingetidstelte, hvor der er forskellige udstillinger og værksteder, i alt 10 - 11 stykker.I dagens løb afvikledes et langt program styret af herold og lurblæser: Gamle børnelege, islandske heste, falkoner, middelaldergøgl, fægtekamp og bueskydning. Der har også været en lille deling af sortkrudtskytter, disse er dog ikke fra Middelalderen, men fra 2. Slesviske Krig (1864). Vores bod med fremstilling af tekstilvarer. Ildslugende gøgler. Drabelige sværdkampe. Tilia ved bådebroen. Et par af medlemmerne fortæller interesserede besøgende om båden. I løbet af dagen sejles der 3 - 4 opvisningsture med Tilia.Medlemmer af Hjortspringbådens Laug kan komme med på tur, men de skal arbejde for fornøjelsen - der skal padles.Man skal være medlem af lauget for at sejle med Tilia, fordi vi ikke må sejle med betalende gæster, da vi ikke kan / vil opfylde Søfartstyrelsens krav til kommercielle fartøjer. Vi er således heller ikke forsikrede, besætningen skal bruge deres egen ulykkesforsikring. Det har, hidtil - 2020, aldrig været nødvendigt. Der er mange beretninger om oplevelserne ved disse historiske dage ved Nordborg Sø. De kan ikke alle refereres her; i stedet kan de findes i arkivet over Nyhedsbreve.Jeg har valgt en enkelt - dog ikke repræsentativ: På kapertogt med Tilia Alsie Historisk hævntogt?Eller når der går dreng i den… Historisk sensation: Tilia Alsies jernalderbesætning kaprer Sebbe Als’ færøbåd Ottar AlsTid: lørdag den 12. august 2006 kl. ca. 13.30Sted: Nordborg Sø Vi lægger fra land ved halvøens nordlige bred og ror i takt med de dumpe trommeslag. Båden skyder en god fart. Vi runder halvøen…Men inden vi lægger os i læ foran markedspladsen, får vores anfører øje på det fremmedartede, ubevogtede fartøj Ottar, der storagtigt er blevet lagt til kyst uden at agte vor fortrinsret til hæderspladsen. Samme fartøj som ved dagens første sejlads havde formastet sig til at udfordre vor stolte krigskano Alsie – selvfølgelig uden mindste held!Anføreren lægger en dristig plan. Vi sejler tyst hen til Ottar og får tag i fortøjningen. Da vi forsøger at trække ankeret om bord, gør de undersøiske – i form af en træstamme på bunden – modstand. De holder godt fast. Til sidst giver de dog tøvende slip på ankeret, hvorefter vi møjsommeligt manøvrerer bort og får sat fart på Tilia. Med Ottar på slæb.Ottars mandskab øver kun ussel modstand. Hellere end djærvt at forsvare endsige at give agt på deres fartøj, mæsker de sig med stegt svin, øl og mjød på markedspladsen. Først skammeligt sent bliver det dem var, at Ottar er blevet kapret.Dåden lykkedes således uden mindste gny – om end der undervejs opstod en noget skamfuld situation, idet det store ror på Ottar var blevet surret, hvilket næsten umuliggjorde manøvrering af Tilia. En snarrådig dåd fra en gæsteroer fra Odsherred reddede os dog fra forsmædelig vandgang og nedtur: Han bordede resolut Ottar og fik frigjort roret.Tilia fremviste herefter stolt ”krigsbyttet” for folkeskaren på markedspladsen og bragte derefter højsindet byttet til lands igen. Dog ikke tilbage til markedets hædersplads, men til en afsides bro syd for halvøen. Det er Ottar med det røde sejl. For de af os der ikke var øvede medlemmer af skibsbesætningen, var det en på mange måder oplevelsesrig dag at deltage i ”Historisk dag ved søen”. Ikke mindst på grund af kapringen. Skægt at opleve, hvordan kådhed og eventyrlyst fik greb i voksne, modne mænd. En båd og udklædning gør noget ved folk. Der var ikke langt fra tanke til handling. Alle var med på den og sjovt var det – og pludselig en lille smule farligt – men pyh – det gik jo.At ”fjenden” så oplevede det på en noget anden vis, fremgår af beretningen på Sebbe Als’ hjemmeside. (De har vist "glemt" det nu, indlægget findes vist ikke mere! Men vi har snuppet en kopi i tide):Tilias besætning hører desværre til den misundelige slags. De tog en tur mere rundt om slotsholmen, fandt Ottar ved bredden, og horder af besøgende der stod og beundrede hende. Opsatte på nid hoppede et par ombord i Ottar, kastede los og fik et slæb af Tilia, over til broen vi var startet fra. Der gjorde de Ottar fast, og holdt så paradesejlads foran plænen, i et forgæves håb om at kunne stjæle billedet. Ottars besætning tog sagen med ophøjet ro. Mest fordi der var udsalg på det sidste af den helstegte gris, og både ølstand og mjødsælger havde stadig et anstændigt lager.Sammesteds anfører de dog også:“Tilia” er et ualmindeligt flot stykke håndværk. Selv om hun er noget længere end Ottar, har hun cirka samme drejekreds. Hun virker meget let, og manøvrerer fint med en motiveret besætning. Besætningen havde så oven i købet trukket i oldtidstøjet, så de gjorde et flot indtryk.Men at der var ”kappestrid i luften” forstår man ud fra dette citat:Vi fik roet os frem så vi lå neden for græsplænen, så kom Hjortspringbåden, “Tilia”, rundt om slotsholmen. De skulle da osse lige over til os og sige mojn. Vi hilste pænt og udvekslede de obligatoriske småfornærmelser - de har jo trommeslager med, så der kom lidt sidebemærkninger om ‘galejslaver’ contra ‘frie mænd’ osv.At dagen startede med at himlens sluser bogstaveligt talt åbnede sig og udøste al den regn, der havde hobet sig op henover en knastør sommer, medførte desværre, at folkemængden på markedspladsen, i hvert fald ikke fra starten af, blev så stor som forventet. Men ved middagstid klarede det noget op, og flere folk kom til og nåede at opleve den herlige historiske stemning i slottets smukke rammer.De flotte boder præsenterede fint de forskellige markedsaktiviteter.Vildsvin, mjød og øl skabte velvære og stemning. Vilde vikinger på deres smukke islandske heste viste os fornøjelsen ved ridning på denne særlige nordiske hestetype. Bueskydning og meget mere fornøjede små og store.En herlig dag i samvær med engagerede mennesker, bl.a. Svend Ulstrup og ledsager fra Odsherred, medbringende umiakken, en let arktisk skindbåd (her var skindet dog erstattet med lærred). Svend Ulstrup gav os desuden en imponerende opvisning i sin kajak, som han snurrede rundt i på utallige måder, hvor han havde hovedet ligeså meget under vand som over. Flot.Det er herligt, når det sådan en dag lykkes at få leg og alvor til at flyde sammen således, at små og store, sjove og hyggelige oplevelser står tilbage i hukommelsen i et bredt, farverigt og uddybet perspektiv.Asta & Finn Broesby-Olsen. Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
- Detaljer