Træsorter i Tilia

I Rosenbergs beskrivelse af Hjortspring Fundet, er der angivet hvilke træsorter, der brugt til båden. Disse bliver beskrevet nedenfor.

Lind er den primære træsort til bygningen af Tilias skrog.

Kravet til plankerne er, at de nederste 19 m, skal være uden sidegrene. Sådanne træer er vanskelig at finde i Danmark, så de blev fundet, og købt, i Polen. Vi købte tre og fik fire stk., den sidste blev beskadiget ved fældningen.

For at stammerne får den ønskede længde, er det nødvendigt, at de vokser relativt tæt i en skov.

Af de planker vi fremstillede, var der kun en knast efter en afbrækket gren, skjult inde i stammen. Knasten blev fjernet og lindeprop limet ind i stedet.

Andet navn: Storbladet lind.

Beskrivelse:
Træet er op til 30 m højt,
løvfældende træ med en først kuglerund, senere høj cylindrisk krone. Stammen er kraftig og ret med opstigende hovedgrene.
Det har hårede bladstilke og årsskud.
Bladene er 6-12 cm lange (uden stilk), næsten runde til ovale og har skævt hjerteformet grund. De har tydelig spids og en skarpt savtakket rand. Oversiden er håret og mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn med tæt hårklædning langs nerverne.

Hvor: Storbladet Lind vokser på fugtig og næringsrig bund i Mellem-  og Sydeuropa. Her danner den (sammen med andre løvtræer) slutstadiet i tusinder af års skovudvikling. I Danmark ses den sandsynligvis kun som oprindeligt vildtvoksende på øer og i isolerede skove i den sydlige del af landet. Den plantes i parker og alléer. 

Kilde: Wikipedia

Til de to stævne brugte vi lokalt lindetræ. Vi har ikke brug for høje stammer, men kraftige, fordi de skal kunne rumme hele stævnklodsen og gerne også det øverste horn. Det sidste kunne vi dog ikke få opfyldt.

Andre navne: Småbladet lind, skovlind, (forveksles ofte med parklind, en krydsning mellem små- og storbladet lind) .

Beskrivelse:
Et op til 30 m højt træ med en  bred kegleformet vækstform. Stammen er kort og tyk, og den deler sig hurtigt i et antal konkurrerende topskud. Hovedgrenene er bredt overhængende med opadvendte spidser.
Bladene er runde til skævt hjerteformede med fint takket rand og kort spids. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blå(grå)-grøn.
Bladstilke og årsskud helt hårløse.

Hvor: Træet er næst efter egen, det længstlevende danske træ og var tidligere blandt de almindeligste skovtræer i Danmark.
Indtil engang i bronzealderen var arten et af de mest almindelige skovtræer i Danmark, og indtil midten af det 7. århundrede var det småbladet lind, som havde den plads i løvskoven, som bøgen nu har overtaget.

Kilde: Wikipedia.

En anden kilde kunne være lex.dk for lind.

Ask er brugt til ribbestativer, idet dæksbjælke og søjlerne er fremstillet af dette træ. Vi har, senere, brugt spejlkløvet asketræ til bådens dæk, som, i fundet, var udført af lindebrædder, de var dog for svage til voksne personer.

Beskrivelse:
Almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat. Den er ofte plantet. Ask har en åben krone og et let løv, som lader en del lys slippe igennem.

Asketræets blade er sammensatte. Ét blad er gennemsnitligt 25 cm langt.

Ask er et stort, løvfældende træ med en høj og åben vækstform. Kronen er først slank og kegleformet, men den bliver senere mere flad og kuplet (især hos de hunlige træer). Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene er først opstigende, så mere udspærrede og til sidst overhængende.

Hvor: Ask findes i lyse blandingsskove i hele Vesteuropa (inklusive Danmark), hvor der er rigelig nedbør eller højt og næringsrigt grundvand. Den trives både i lys og i nogen skygge og klarer sig på al slags jord, dog bedst på næringsrig, ret fugtig og kalkrig muldjord. Ask tåler ikke stillestående vand i jorden. Derimod tåler træet blæst og salt. Den er almindelig i hele Danmark, bortset fra Vestjylland.

Kilde: Wikipedia.

I Tilia har vi brugt eg som stævntræ til at koble stævnklodsen solidt til bundplanken og som støtte mellem rælings- og kølhorn, også kaldet ydre låsestykker. Herudover er alle firkantnagler, 7 stk. i hver ende, fremstillet af eg.

Beskrivelse:
Eg er en slægt af træer og buske med ca. 600 arter mest udbredt i de tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle.
Egens ved benyttes ofte til kraftige konstruktioner såsom havnemoler, bygningstømmer (herunder tagkonstruktioner), broer og skibe. Mange af de store vikingeskibe blev lavet af eg, herunder Skuldelev 2, Osebergskibet og Koldingkoggen. Mange egeskove rundt omkring i Danmark blev plantet omkring år 1800, da man planlagde store flådebyggerier og havneudvidelser.

Hvor: Egen overlevede sidste istid i Sydeuropa. Der har været eg i Danmark lige siden begyndelsen af den atlantiske varmetid, omkring 7000 f.Kr. Til Norge kom egen omkring 5000 f.Kr. I varmetiden 5500-500 f.Kr. var egen langt mere udbredt end i dag. Omkring 1.500 arter insekter, svampe, mos og lav er fundet på egetræ; ved-muld dannet inde i hulrummet i en hul eg danner et meget næringsrigt grundlag for mange sjældne insektarter. I løbet af 1600-tallet forsvandt de store egeskove delvis, pga. skibsbygning og opdyrkning af jord.

Kilde: Wikipedia.

Hasselgrene er brugt som svøb i ribbestativerne i afbarket tilstand. De er ligeledes brugt til vore to stager og bådshage, disse er dog ikke en del af fundet, men nødvendige til vores brug af Tilia.

Beskrivelse:
Hassel, også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien. Den kan af og til blive næsten træagtig med en skærmformet krone, og den er rapporteret i en størrelse på op til 15 m.

Hvor: Hassel findes overalt i Europa på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove.
Hasselnødder er en næringsrig og velsmagende spise, og hassel dyrkes derfor som kulturplante.

Kilde: Wikipedia.

Rosenberg beskrev fundet af et (eller flere) bundte af tynde grene, ca. 10 mm i diameter og ca. 1 m lange. Han har ikke beskrevet hvad disse bundter kunne have været brugt til. Vi har valgt at placere flere bundter i de to, 2 m lange, bådrum foran tofte 10 og agten for tofte 1. Forude bruges de som fodstøtte for de to padlere, man kan ikke padle med fødderne frit svævende i luften. Samtidigt kan der anbringes personligt gods her, så er det fri af bundvandet. Ligeledes i det agterste bådrum. Her kan der anbringes gods, for eks. fødevarer, på grenene under løftingen og danner et sikkert underlag for styrmanden.

Bundterne er af en passende diameter og holdt sammen af bastsnore.

Grenene fra denne busk er kun valgt fordi den findes i mange haver og skal alligevel beskæres hvert år, hvor de ældste grene fjernes.

Beskrivelse:
Er en stor, løvfældende busk med en vækstform, der er stivgrenet og opret. Kaldes også vellugtende pibeved, den er en gammel, velkendt prydbusk med snehvide, duftende blomster. Grenene har hvid marv.
Blomsterne ses i juni-juli, og de sidder i korte klaser fra bladhjørnerne. De er hvide med gule støvdragere. Duften er sød og kraftig.

Kilde: Wikipedia.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.