Vælg dit sprog

Dette er en oversigt over væsentlige indlæg i alle vore nyhedsbreve. Det kan være tekniske indlæg, teorier - også nogle, der igen er forladt, det kan man også lære af, forslag, oplevelser af forskellig art, ...

De bliver anført i en tabel:

Nyhedsbrev

Indhold

Artikeloverskrift

Kort resumé

Nummeret i venstre kolonne nummeret på nyhedsbrevet, i dette tilfælde: Nyhedsbrev 2006 nr. 3. 06-03 er et link til nyhedbrevet i arkivet.
Artikeloverskrift er det aktuelle indlægs overskrift.
Resumè er en meget kort bekrielse af artiklens emne.
Nogle artikler findes også som indlæg andre steder på hjemmesiden, hvor dette er tilfældet, vil der også være et link hertil.

I de tilfælde, hvor der ikke findes en elektronisk udgave af artiklen, angives vores Ex Libris nummer, det er nummeret på den fysiske artikel i laugets bibliotek.

Søgning

Generelt kan der søges i alle hjemmesidens sider med: Søg i hjortspring.dk, længst tilhøjre i Menuen. Mere specifikt på denne side kan browserens søgefunktion bruges: [ctrl]+f (kontrol-knappen på tastauret holdes nede mens f-knappen nedtrykkes).

Index

Nyhedsbrev

Indhold

Hjortspring
Herregård og navnet på Hjortspringbåden

Mellem Svenstrup og Guderup lå den tidligere herregård, Methelwithgarde ”Gården mellem to skove” med et tilliggende på 582 td.l. plus 61 bondegårde og 62 husmænd1. Hertug Hans d. Yngre købte i 1596 herregården. Hertug Hans var en praktisk mand, havde sans for økonomi, og var ikke bleg for at vise det.
Derfor kunne hans nye besiddelse selvfølgelig ikke have et almindeligt navn som ”Methelwithgarde”. Ifølge nogle myter vedrørende handlen, som var blevet betydelig dyrere end hertugen havde regnet med, sagde en af hans kammertjenere: ”Det blev et hårdt spring!” Hvortil hertugen svarede, at derfor skal gården også hedde ”Hartsprung”.
En anden myte fortæller, ...

Johannes Diederichsen

Forslag til Sange

4 sange

E kokk' i Almstej di er så søvne,
og all' e høns hærr et trøvsomt løvned.
Så tidle hamrer den gammel smej
te ingen kokke kan sov' i frej. ...

...

Mine tanker er fri, hvem kan dem mon gætte,
De flagrer forbi, som skygger kan lette,
Som ingen kan tyde, ingen jæger kan skyde.
Og det er fordi: Mine tanker er fri. ...

Vi bynner å vi stajsfolk,
Vi sønge om vor skønne ø;
En kikke øv’e marke,
Å øv’e slov og sø,
E blombej det æ fyldt ...
E Jolles stue Andode
0g Jøssens røj Soffi
va et pa gammel kvinnfolk
dæ ho en masse tid
Hvæern dau gik di te dochtes
å klove ham dæ nøe ...

Genopbygning af det midterste prøvestykke

Invitation

Til at deltage i genopbygning af det midterste prøvestykke. Det er i øjeblikket adskilt. En limning på den ene sideplanke er gået op. Sysnorene er mørnet – smuldret. Det har været angrebet af borebiller – det er behandlet. Hasselsvøbene mangler. ...

Ib Stolberg-Rohr

Hvorfor blev der fundet en stor mængde sten sammen med Hjortspring båden?

Jeg vil i denne artikel sætte fokus på en mere undseelig del af Hjortspring fundet, nemlig de fundne sten.
Konservator Gustav Rosenberg skriver i bogen ”Hjortspringfundet” [1] af 1937 under titlen ”II Sten”:
Spredt over hele Fundpladsen fandtes smaa Haandsten indlejrede i Oldlaget. Da deres Forekomst her ikke kan skyldes simple naturlige Aarsager, som f.eks. Nedrulning fra Bakkeskråningerne om Mosen, maa de være bragte hertil af Menneskehaand, og deres Leje i samme Niveau som Oldsagerne, eller direkte oven eller under dem, kan kun forklares ved at antage en omtrent samtidig Anbringelse.

...

ALP

Brudstykker af en historieløs båds skæbne.
Samt en ode til Hjortspringbådens udgravere

Til at deltage i genopbygning af det midterste prøvestykke. Det er i øjeblikket adskilt. En limning på den ene sideplanke er gået op. Sysnorene er mørnet – smuldret. Det har været angrebet af borebiller – det er behandlet. Hasselsvøbene mangler. ...

Ib Stolberg-Rohr

Hvorfor blev der fundet en stor mængde sten sammen med Hjortspring båden?

Det eneste sikre vi ved om den originale Hjortspringbåd er, at træstammerne til bådens borde blev fældet omkring 350 år f. Kr. – resten er tavshed.
I forbindelse med rundvisning af ”Tilia” bli’r der nævnt mange årstal, men der er to årstal, som er helt specielle – årene 1915 og 1922, som jeg her vil redegøre for.
Tilhængere af skæbnetroen vil fryde sig over følgende. Da daværende museumsleder på Sønderborg Slots Museum, Jens Raben, på grund af tuberkulose under 1. verdenskrig blev indlagt på lazarettet på Sønderborg Kaserne, kom han til at ligge på stue sammen med alsingeren, Jønn Pæsen, som også skrantede. På trods af deres gebrækligheder, så kunne de ligge og fortælle hinanden historier. Da Jønn Pæsen fortalte, at han han som dreng havde hørt, at man i Hjortspring Mose i forbindelse med tørvegravning i firserne, havde fundet et syv m langt bræt og mange spydspidser. Straks vejrede museumslederen morgenluft - det kunne være rester af en gammel båd!
...

Johannes Diederichsen

Brudtrækstyrken af lindebast

Det materiale, som indgår i sammensyningen af Tilia, er som bekendt snore, fremstillet af fibre udvundet af de indre lag af lindebark. Fremgangsmåden for at skaffe sig disse fibre er at skrælle bark af grene af lindetræer i juni (hvor væksten er i god gænge), og flække barken i 1½-2 cm bredde i længder på 1 - 1½ m. Disse barkstrimler lægges derpå i vand et par måneder for at opløse pektinen (limstoffet) mellem bastlagene. Efter tørring kan man så skrælle lag efter lag af bast af indersiden af barken, 5-8 lag var der typisk. Basten bliver så vasket og lufttørret, klar til at indgå som element i fremstillingen af snore.
Basten er umiddelbart meget stærk, udsat for et jævnt træk. Det er en yndet illustration af denne styrke ved at lade besøgende forsøge at rive en baststrimmel over. Kun ved et pludseligt træk lykkes det (se senere).
For at kvantificere trækstyrken besluttede vi at foretage en måling af denne. Der er kun foretaget et enkelt forsøg, hvorfor resultatet skal tages blot som en indikation af trækstyrken. ...

K.V.V.

Nyt vikingeskibsfund i Norge

De fleste kender de berømte fund af vikingeskibe i Norge. Det er Gokstadskibet og Osebergskibet, som i dag er udstillet i Bygdtøy-museet, og mange læsere har sikkert haft lejlighed til at beundre disse to velbevarede og smukke skibe. De blev fundet for mere end 100 år siden. For nylig er der atter fundet rester af et vikingeskib i Gjellestad, som er beliggende øst for Oslofjorden. Udgravningen blev suppleret ved at anvende moderne, videnskabelige metoder. Således gjorde man brug af et udstyr, som kaldes geo-radar for at fastslå det præcise fundsted. Geo-radar virker ved, ...

N. P. Fenger

Et 30 års jubilæum

I anledning af Laugets 30 års jubilæum har jeg "bladet" i vort righoldige fotoarkiv for at finde det bedste
foto. Jeg er nået frem til vedhæftede foto, der beskriver vor deltagelse i Tollundmandens 50 års genfødselsdag, idet vi blev inviteret til denne af Silkeborg Museum for at deltage. Vi sejlede frem og tilbage på Gudenåen. ...

Valbjørn

Lidt opdatering på projekt ”Bjørkebåd” / Loke

Der har, trods corona været arbejdet igennem med projektet. Dog har det været med reduceret mandskab, og reduceret arbejdstid. Der har også været andre ting der er medvirkende til, at projektet trækker ud.
Den udhulede og egentlig færdigformede stamme har ændret lidt form og karakter, hvilket har gjort at vi har valgt at forsøge at genskabe den oprindelige form, Det betyder, at der er limet et stykke træ under bunden for at gøre denne mere plan. ...

Karl Erik Hansen

Bronzealder i Holm

Efter at have sikret mig, at jeg havde lov til at gå med min detektor på plænen foran vores bygning i holm, gennemgik jeg plænen to gange, nogle steder endda flere gange.
Det er nemlig sådan at man nemt kan svinge forbi noget eller maskinen ikke opfanger det første gang, på
grund af størrelsen eller placeringen i jorden. For eksempel en mønt der står på højkant.
Plænen har før været en del af en dyrket mark, så derfor ligger der en del af det sædvanlige skrot hvad der er tabt eller røget ud på møddingen. Jernstumper, dåser, metaltuber, leverpostejbakker, sølvpapirklumper, kabelbly, ledningskobber, o.s.v.
Jeg havde håbet på et par mønter. ...

Jørn Anders Jørgensen

Opdatering på projekt ”Bjørkebåd” / Loke

Siden sidste nyhedsbrev har jeg fortsat arbejdet med Loke (Projekt Bjørkebåd). Endelig tror jeg, at jeg har fået lidt ”luft” til at få ”klodserne” placeret. Det bliver en af gangen, og med masser af tilpasning. Der er i alt 4 primære flader, samt 2 sekundære flader der skal passes til på klodsen i forhold til tilsvarende antal på båden. Der er ikke mulighed for at se hvordan de passer sammen, så det bliver til mange løft i løbet af en aften. Når det så er lykkedes at få første klods passet til. Kommer nummer to, og der er der så yderligere 1 flade på henholdsvis båd og klods der skal tilpasses. ...

Kalle

Skjoldet er beskrevet i Hjortspringfundet af G. Rosenberg på side 56 – 57.
Det har længe været et ønske at genskabe dette skjold. Kalvepergamentet til beklædning er købt for flere
år siden. Med dette skjold har vi eksempler på de fleste af de fundne skjoldtyper:
• Skjold af ét stykke træ
• Skjolde med skjoldplade af ét stykke træ og pålimet skjoldbule
• Skjold med skjoldplade af to sammenlimede stykker træ og pålimet skjoldbule
• Og så dette: et lille bredt skjold, 655 mm langt og 430 mm bredt, fremstillet af tre brædder samlet
med 5 flade dyvler, 3 på forsiden og 2 på bagsiden. Skjoldbulen er også her pålimet. ...

Ib

Nytolkning af Osebergskibet

Vikingeskibsmuseet afholder nogle gange om året foredrag. Undertegnede har et par enkelte gange haft mulighed for at høre sådanne foredrag i forbindelse med
ture til Sjælland. I år var det ikke muligt at afholde sådanne foredrag på grund af Covid-19 situationen. I stedet for blev forårets foredrag, der omhandlede en
nytolkning af Osebergfundet, sendt digitalt. Der skal her gives et kort resume af dette foredrag.
Osebergskibet blev fundet i en gravhøj ...

N. P. Fenger

Garnfarvning

Åse har begået en billedoversigt med forskellige svampearter, velegnede til farvning. ...

Hvor svært er det at knække en skibsplanke fra vikingetiden

Da vi byggede Tilia for snart mange år siden, blev plankerne kløvet ud af de store lindetræstammer. Det har gennem tiderne været opfattelsen, at det giver de stærkeste planker. For at afprøve dette, har Vikingeskibsmuseet i Roskilde gennemført et forsøg. Det kan man se en video om, hvis man går ind på Youtube med de søgeord, som er gengivet i overskriften til denne artikel. Her sammenlignede man to planker, som havde samme mål. De var begge af egetræ. Den ene var kløvet ud med de teknikker, som man har erfaring med på Vikingeskibsmuseet. Den anden var savet ud på moderne vis. De blev lagt således, at de var understøttet nær deres endepunkter. Derpå hoppede en person skiftevis på den ene og på den anden af de to planker. Her viste det sig at den planke, som var fremstillet ved kløvning, var langt stærkere end den savede. Forsøget giver
ikke nogen talværdier om styrken, men er meget illustrativt. ...

N. P. Fenger

UNESCO anerkender nordiske klinkbådstraditioner

Nordens klinkbyggede træbåde og traditionerne omkring dem er nu officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.
Hjortspringbåden, som vi har bygget en kopi af, er det ældste plankebyggede fartøj, som kendes i vores del af verden. Den er et tidligt eksempel på den nordiske klinkbygningstradition. Sidenhen er der sket en stor udvikling af denne teknik. Her kan nævnes Nydambåden, som der også er bygget en kopi af, og som er hjemmehørende i vores nærhed. Senere hen fik de klinkbyggede både stor betydning i vikingetiden. Mange blev byggede i forskellige udformninger afhængigt af deres formål. Der var små fiskerfartøjer, store og rummelige handelsskibe og hurtige krigsskibe.
Men traditionen med at bygge klinkbyggede skibe fortsatte til ind i vor tid ...

N. P. Fenger

En bagerknægt stikker til søs

Den 16. november 2021 havde vi besøg af Jørgen Jessens, 1930 – 2007, (medlem nr. 24) svigerdatter og hendes mand, Lis Jessen & Per Hejndorf, Hinnerup. Vi fik talt en del om Jørgen og has arbejde her i lauget.
Under kaffen tilbød de en kopi af en fortælling Jørgen havde skrevet til sin familie om sit liv: 

En bagerknægt stikker til søs

Fortællingen kan ses på Lindeværftet (24 sider).
Her følger Jørgens beretning om hans deltagelse i: ...

Lidt nyt fra Loke (Björkebåden)

Det går langsomt men lige nu sikkert fremad. Det er mange gange på med skabelon, bearbejdning af klods, prøvning af klods i hul i båden. Og sådan fortsættes det.

Kalle ...

Tilia

Et hjul på Tilias vogn har været adskildt for at studere konstruktionen med henblik på at undersøge vognens egnethed til at komme i saltvand.
Hjulet blev skruet af gaflen og svejsningen i akslens ene side slebet væk, fælgens skruer blev fjernet så de to halvdele kunne adskilles. Den ene fælgside, samt dæk og slange, kunne nu fjernes, således at lejerne kunne ses. Tætningen udadtil består af en indfedtet filtring og lejet er et almindeligt åbent kugleleje med minimal fedtsmøring. I øvrigt var slangen klæbet fast til dækket og så mør at adskillelse ikke var mulig, der blev sat en ny slange i hjulet.


Efter min mening vil vognens hjul kun overleve én gang i havvand!

PS. Et af hjulenes lodrette drejelejer har ligeledes været adskilt. De vil heller ikke kunne tåle havvand.
Ib

Redningsveste doneret af TrygFonden

Hjortspringbådens Laug søgte i 2018 TrygFonden om 24 redningsveste af typen »Baltic Compact 100«. 
Vestene blev bevilliget og indkøbt. De blev benyttet til et par ture på vandet med Tilia hen over sommeren 2018. 
I efteråret 2018 blev der sendt en besked til alle roklubber i Danmark om at netop denne type vest ikke var sikker og derfor skulle tages ud af brug. 
Det skyldtes, at det var observeret, at den manuelle udøser model »UML Prosensor Mk 2« angiveligt ikke altid virkede. Det var jo en lidt kedelig opdagelse. 
Sikkerhedsudvalget ved Dansk Forening for
Rosport ...

Charlotte

Sønderjyllands søfart i oldtiden

Dette er titlen på et foredrag, som Flemming Rieck holdt i Museum Sønderjylland i Haderslev tirsdag den
29. marts.
Undertegnede havde lejlighed til at hører dette foredrag og det følgende er et kort resume.

For cirka 8.000 år siden så landskabet i Nordeuropa meget anderledes ud end i dag. Denne periode kaldes fastlandstiden og her var England landfast med resten af Europa. I området var der en del floder, som sikkert har været benyttet som transportveje. Men vi har ikke megen kendskab til skibsfarten på dette tidspunkt. I Holland er der dog fundet en stammebåd af fyrretræ, som er fra denne periode. Træ har sikkert været et foretrukne materiale til skibsbygning. Fartøjer af skind eller bark er sikkert kun bygget, hvor træ har været sparsomt tilgængeligt. Af andre fund fra dette tidspunkt kan nævnes en harpun, som tyder på, ...

N. P. Fenger

Tilia

Det forreste spant, nr. 10, er blevet angrebet af borebiller. Hullerne er markeret med rødt og der er sprøjtet Gori 22-71
 ind i dem alle. Hassel-svøbet vil blive skiftet senere.
Alle hasselsvøbene på de resterende spanter er blevet gennemgået med lys og lygte, men der blev ikke fundet andre spanter med problemer, men det er noget vi skal holde øje med.

Helleristning

Mere end 50 personer har plads om bord det 3.000 år gamle Bjørnstadskib. Den 4 meter lange afbildning er at finde på en bjergvæg syd for Sarpsborg i Norge, som i dag befinder sig ved en mark. For flere tusinde år siden blev afbildningen hugget ud på et smukt sted i vandkanten af en fjord, som for længst er forsvundet.
Ovenstående er et citat fra:

Videnskab.dk

Sommersejlads

Igennem flere år har vi ikke haft Tilia i vandet. En stærkt medvirkende årsag til dette var Corona-nedlukningerne. Men ønsket om atter at komme ud at sejle med Tilia har hele tiden været til stede. I år skulle det prøves. Det har i tidens løb altid været vanskeligt at finde tilstrækkeligt mange personer både til transport,
søsætning og sejlads med båden. Det lykkedes at få tilmelding fra 8 af laugets medlemmer. Derudover havde 4 personer fra Sønderborg Roklub givet tilsagn om, at de gerne ville sejle med. Yderligere var der 3 andre, der meldte sig som deltagere. Sejladsen var planlagt til den 25. juni. I dagene forinden var der hældt vand i bunden af Tilia med henblik på, at træet ville sætte sig så meget, at båden kunne være rimeligt tæt. Alle deltagere mødte op i Lindeværftet ved ni tiden, og det blev konstateret, at vejret var så godt, at sejladsen kunne gennemføres. Sune fra Dyvig Marine ...

N. P. Fenger

Foredrag

Ved medlemsmødet, tirsdag den 8. november 2022, holdt arkæolog Jes
Martens, ph.d., Førsteamanuensis ved Kulturhistorisk museum Universitetet i Oslo, fordraget Hjortspringkrigerne – tid og baggrund.
Der deltog 28 medlemmer af Hjortspringbådens Laug og Nydamselskabet.
Vores gamle redaktør, N.P. Fenger, tog flittigt noter under foredraget med
henblik på et indlæg til dette nyhedsbrev. Desværre er Niels Peter blevet alvorligt syg og kan ikke i øjeblikket skrive.
Ud fra Jes’ Powerpoint præsentation forsøges der her, at uddrage det væsentlige i stikordsform.

Tid: Ældre førromersk jernalder

Førromerske personligheder som Hanibal og Cicero. Filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles. Matematikere som  Pythagoras, Euclid og Archimedes. Og mange flere. ...

SVT (SVeriges Television)

I efteråret 2022 blev vi kontaktet af SVT, svensk TV, om vi kunne medvirke i en serie om Sveriges historie med Tilia, meget lig med den danske serie om Danmarks historie, hvor vi deltog for 5 år siden.
I bestyrelsen blev vi enige om at gennemføre det, dog med forbehold for
vejret, da det var lidt sent på året. Datoen blev senere sat til d. 11- 13 nov.
Vi aftalte med dem, ...

Jørn Anders Jørgensen

Medlemsmappen

For dem, der har glemt det, og dem, som aldrig har hørt om Medlemsmappen, så er det vores samling af rapporter om alt vi har gjort om forberedelser og undersøgelser før, under og efter bygningen af Tilia.
Medlemsmappen er opbevaret på vores hjemmeside:

https://hsbl2.dk/index.php/da/guild-da/guild8-da

Der nu et nyt indlæg i Medlemsmappen: mm_10.02 i afsnittet Ændringer. Det omhandler historien om Hjortspringbådens / Tilias dæk.
...

Ib

Midterstykket

Januar. Midterstykket er ved at blive samlet. Plankerne er færdigsyet og ribbestativerne er ved at blive bundet fast til klamperne. Svøbet, hasselgrenen, klemmes ind til klamperne med en specialfremstillet spændetang. Den er oprindeligt fremstillet til at klemme bordene sammen, under nitning, på Loke,
men den er også velegnet til det viste formål.

...

Ib

Lørdag den 2. september:
Arkæologiens dag i Haderslev

Lørdag d. 2 September deltog vi i et arrangement på Haderslev Museum, hvor vi fortalte de  besøgende om vores båd og forening. Det hele foregik udendørs på området hvor de har deres frilandsmuseum.
Flere andre foreninger deltog også, bl.a. Nydambådens Laug og Sønderjyllands Amatørarkæologer.
Forskellige håndværk blev demonstret og museet havde en container sat op ...

Jørn Anders Jørgensen

Vært for seminar 27. september

Som ”betaling” for Jes Martens foredrag, 8. november sidste år, har han fået lov til at bruge vore lokaler
til et internationalt seminar:

Maritim jernalder og fundet i Hjortspring Mose

...

12 arkæologer fra Europa var samlet på Lindeværftet til et seminar, hvor de udvekslede erfaringer om jernalderen – med fokus på skibe og bebyggelser.


Derefter padlede vi en tur fra Dyvig ud til Stegs Gaf. Vejret var fortræffeligt septembervejr med høj blå himmel, ingen vind og en dejlig temperatur. Gæsterne var gode padlere, og nød sejlturen med Tilia. Bagefter var de en tur omkring Hjortspring Mose. Der var stor tilfredshed med arrangementet, og det
var dejligt at se smilene på deres ansigter. 

...

Åse D. Ferraõ

Farvedage på Lindeværftet d. 4. - 6. august 2023

Vi mødtes fredag aften og fik et spændende oplæg af Stine, som fortalte om plantefarvning: Hvordan husdyr og plantefibre tager forskelligt mod farvestoffer og ved forskellige temperaturer.
Husdyrfibre, som uld og hår er følsomme overfor hurtige temperaturskift, men kan godt tåle temperaturer på 80 grader ved langsom opvarmning og nedkøling.

Plantefibre, som bomuld, hør, nælde og bambus er mindre følsomme overfor temperaturspring, men kan være sværere at farve, da fibrene er helt anderledes og spindingen ofte fastere end på uldgarn.
Nu om dage er man gået bort fra de skrappe bejdsemidler ...

Åse D. Ferraõ

Gåden er løst

I mange arkæologiske publikationer prøver man at forklare de alt for mange våben, der blev fundet ved udgravningen af Hjortspringbåden i 1921-22 - der var våben nok til ca. 80 mand, med at der har været mindst 4 både med i angrebet, som illustreret i Da våbnene tav af Flemming Kaul:
Nu ser det ud til at der kan være noget om påstanden.
Da de tapre alsinger, med inspiration fra de brave gallere, Asterix og Obelix, havde banket angriberne, ...

Ib

Kirkeskib

3. november 2023 fik vi følgende  henvendelse:
Hej!
Jeg skal til at bygge en model af
Hjortspring båden som kirkeskib til en kirke oppe i Nordjylland. Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig at få lov til at besøge jeres store kopi af båden og fotografere den som vejledning og inspiration til byggeriet. Ville det kunne lade sig gøre?
Mvh
Steen Zoffmann
16. november:
Hej Ib! Rigtig mange tak for i går! Det var en kæmpe oplevelse! og meget instruktiv, nu vil jeg prøve om jeg kan lave noget der dur som kirkeskib til Binderup kirke.
Med venlig hilsen
Hilda og SteenZ

Lidt fra projekt Björkebåden / Loke

Lidt fra projekt Björkebåden/Loke. Der er stadig lidt gang i projektet, selvom billedet ikke tyder på det. Jeg har været i gang med hjælp i forbindelse med andre opgaver i Lauget. Jeg har været kørt lidt fast i arbejdet med båden, og jeg kan godt bruge lidt sparring/indput/tip/ideer fra nogen der har været med til et lignende projekt/det praktiske arbejde i forbindelse med eksempelvis Tilia/Tveir/Sebbe Als eller lignende. Ikke så meget det praktiske arbejde, men mere snak/forslag. Jeg er generelt i værkstedet
hver tirsdag fra kl. 13.

Karl Erik (Kalle) Hansen

Mellemste prøvestykke

Det har fået nye syninger, denne gang med tjæret sysnor, og hele skroget er blevet behandlet med trætjære.
Vores udstillingsstativ til Tilia (fra udstillingen i Frankfurt), har fået en ny tilværelse udendørs, derfor er de blevet behandlet med træbeskyttelse i samme farve som er blevet brugt til stævnstykket.
Den forgangne sommer har været ond ved både træ og syninger. Der var rigeligt med regn og ganske langvarigt solskin. Som det ses af næste billede, er der sket ganske meget. ...

Ib

Bebyggelsen omkring fundstedet for Hjortspringbåden

Bebyggelsen omkring fundstedet for Hjortspringbåden
Dette er titlen på en artikel, forfattet af arkæolog Per Ethelberg, Museum Sønderjylland.
Artiklen er vedlagt dette nyhedsbrev, for de omdelte nyhedsbreve, for de udsendte via hjemmesiden, findes artiklen i medlemsmappens afsnit 12.

Besøg

Sammen med Nydamselskabet fik vi arrangeret et møde med Jens Andresen fra Moesgård Museum, for at se om der var interesse for, at vores 2 foreninger kunne få besøg af de arkæologistuderende fra Moesgård.
Jens Andresen var meget imponeret af, hvad der var lavet i Holm og Sottrupskov og mente de sagtens kunne lave en tur til begge skibslag, det bliver dog først næste år, da de havde andre ting i år og skulle have tid til at planlægge.

Jørn Anders Jørgensen

Flagermus

I ganske mange år har vi i efteråret haft besøg af små flagermus. De er svære at få ud igen og ofte har vi fundet nogle døde. Vi mistænker, at de har deres vinterdvale under taget og, at de forvilder sig ned i vore lokaler gennem de, lidt for store, spalter mellem loft og væg.
Det har vi endeligt fået gjort noget ved, som Jørn Anders fortalte i sin årsberetning. De største spalter er stoppet med fugebagstop – skumplast, derefter er der opsat hulkehler, lister, hele vejen rundt i lokalet mellem loft og væg. Det blev færdigt her i april måned. ...

Ib

Vestvæggen

På vestvæggen er ophængt 2 sæt blåmalede krydsfiners gulvplader, den sydlige del er ca. 10 m lang, bestående af 4 plader, og den nordlige er 2,5 m lang. 
De skal bruges til at vise værktøjer og dele vi har brugt ved bygningen af Tilia: ...

Ib

Mellemste prøvestykke

Det har fået nye syninger, denne gang med tjæret sysnor, og hele skroget er blevet behandlet med trætjære.
Vores udstillingsstativ til Tilia (fra udstillingen i Frankfurt), har fået en ny tilværelse udendørs, derfor er de blevet behandlet med træbeskyttelse i samme farve som er blevet brugt til stævnstykket.
Den forgangne sommer har været ond ved både træ og syninger. Der var rigeligt med regn og ganske langvarigt solskin. Som det ses af næste billede, er der sket ganske meget. ...

Ib

Bebyggelsen omkring fundstedet for Hjortspringbåden

Bebyggelsen omkring fundstedet for Hjortspringbåden
Dette er titlen på en artikel, forfattet af arkæolog Per Ethelberg, Museum Sønderjylland.
Artiklen er vedlagt dette nyhedsbrev, for de omdelte nyhedsbreve, for de udsendte via hjemmesiden, findes artiklen i medlemsmappens afsnit 12.

Hvor er Hjortspringbådens Laug om 1 år, 5 år og om 10 år?

Om 1 år er der vi nok stadig der, hvor vi er nu, men om 5 eller 10 år, er der ingen der tør spå om.
Vi oplever desværre et fald i medlemstallet. Der er ikke mange nye, som kommer til og kan erstatte de medlemmer, som ikke kan mere eller helt er faldet fra. Det er ikke kun i denne forening dette er et problem, men det er svært for os at finde ud af, hvordan vi kan tiltrække folk.
I øjeblikket arbejder vi mest med vedligehold af båd, telte og hus samt tekstilfremstilling af forskellig slags og plantefarvning. Derudover er det en stor opgave at holde åben for besøgende i sommerferien og at vise grupper af interesserede rundt ...

 Kalle og Jørn Anders

Sejltur med Tilia, søndag den 18. august

Hvor vi også havde inviteret roere fra Nydambåden til en tur med vores båd.
Et uddrag fra Nydam nyt:
Turen til Holm og sejladsen med Tilia Alsie blev en fantastisk oplevelse. Vejret var med os, så i sol og let vind kom vi fra Dyvig ind i Mejls vig. Men inden vi kom afsted, havde bådelauget haft en del forberedelse med at vande båden, så den kan tætne. Da vi ankom til Holm kl. 9 var den klar til at køre på trailer fra Holm til Dyvig i gå tempo. På halvvejen kom rutebilen og chaufføren var ikke begejstret for at skulle køre i sneglefart. Fra Mejls Vig sejlede vi båden op på strandtangen til Farresdam. Her kunne vi spise vores medbragte mad. Derefter sejlede vi forbi Dyvig havn og badehotel, inden båden [blev trukket op og kørt]1  retur til Holm

Af Pernille Lindberg Kjær, formand

Haraldskjærkvindens sprangede hårnet

Ved Haraldskjær i nærheden af Vejle blev der i 1835 fundet et moselig af en kvinde, som døde omkring år 500 før Kristus. Altså overgangen mellem bronzealder og jernalder, og nogenlunde samme tidsperiode som Hjortspringbåden.
Haraldskjærkvindens tøj var i bemærkelsesværdig god stand med fine tekstiler af høj kvalitet og forskellige teknikker. Hendes hårnet er særlig velbevaret lavet af finspundet uldgarn ...

Lisbeth Kjeldgaard & Åse Ferrão

Loke

”Loke er oprindelig ud af jætteslægt, men bor i Asgård og respekteres af guderne. Han har blandet blod med Odin. Loke er af karakter lumsk og upålidelig. Han har mange gange snydt både jætter og guder og spillet dem ud imod hinanden.”4
Det er grunden til at vores forsøg på at fremstille noget, der kunne ligne Björkebåden fik navnet Loke. Han var fuldstændig umulig at få noget fornuftigt, der kunne ligne en båd, ud af.
Loke kan også forvandle sig til alt muligt andet. Det benytter vi os så af nu: ...

Ib

Eksperiment med midterste prøvestykke

Efter prøvestykket havde været udendørs i 3 sommersæsonner, var syninger helt nedbrudte og træet
havde det ikke godt. Det blev repareret med ny sysnor, denne gang tjæret, sat sammen igen og stod ude
hele sommeren 2023. Det kunne ses ...

Ib