Helleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri!
Fra Hjortspring Mose, 1922
Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10.
Afrenset dele af fundet i mosen
I udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76.
Tegning
Ud fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for:
Hjortspringbåden på Nationalmuseet
Nationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion.
Lindetræ i Polen
Til en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer.
Flækning af lindestamme
En 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken.
Kølstrækningsfest
Bundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker.
På langtur
Efter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke.
I hårdt vejr ...
Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr.
med høje bølger
Vindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand!
Tilia Alsie
Kaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.
Helleristninger fra Tanum
Helleristninger fra Bronzealderen, en 1000-årig periode før Ældre Jernalder. Vores båd er kulminationen af denne tids bådbyggeri!
Fra Hjortspring Mose, 1922
Udgravningsfeltet er ved den opgravede jord ved bygningen bag hækken. Hjortspringfundet: fig. 1, p. 10.
Afrenset dele af fundet i mosen
I udgravningen fandt man en mængde meget bløde og, til en vis grad, deforme trægenstande. Disse dele hørte dels til båden og dels til skjolde. Hjortspringfundet, fig. 47, p. 76.
Tegning
Ud fra alle disse mange båddele har den norske skibsingeniør Fr. Johannesen i 1936 udført disse tegninger. Planche II fra Hjortspringfundet. De danner grundlaget for:
Hjortspringbåden på Nationalmuseet
Nationalmuseets udstilling af Hjortspringbåden. Tegningerne er grundlaget for bådens skelet af stålrør. Og for vores rekonstruktion.
Lindetræ i Polen
Til en båd, skal der bruges træ, meget træ! Hjortspringbåden er lavet af lindetræ og træ af den ønskede kvalitet har vi ikke i Danmark. Men det kunne fås (købes!) i Polen. Denne var en af fire stammer.
Flækning af lindestamme
En 18 m lang stamme kan blive til to planker. Den ene af de to skal bruges til bundplanken.
Kølstrækningsfest
Bundplanken (til venstre) er færdig og med stævnklodser under påsætning. Der er også lavet en sideplanke. Vi holdt en lille fest for at fejre denne milepæl - kølstrækningen. Derfor de mange mennesker.
På langtur
Efter 9.150 timers arbejde er båden færdig. Den fik navnet Tilia Alsie. Her er vi på tur nord for Als på langtur med en prof. besætning plus passagerer, i alt 31 personer. Det kan gå i magsvejr, ellers ikke.
I hårdt vejr ...
Tilia kan altså også bruges i hårdt vejr.
med høje bølger
Vindstyrke: 9-10 m/s og 1 m høje bølger. Der kom ikke vand indenbords, kun røgvand!
Tilia Alsie
Kaldte vi vores rekonstruktion af Hjortspringbåden. Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.