Category (en-gb)
Q Template Start QuixVælg template / NewNavn: Q-1SaveBack to admin
- Details
Uddrag af besøgsrapport Besøg[6] aflagt af Jørgen Skawbo (billedet herunder) på Nationalmuseet 1. nov. 1993.Formål: At opmåle spydspidser og sværd, samt se på detaljer, for at kunne fremstille så nøjagtige kopier af våbnene som muligt. Under besøget diskutere evt. usikkerheder vedrørende svejsning eller anden tænkelig lukning af døller. Sammen med Flemming Kaul (FK) (forfatteren til "Da våbnene tav") blev spydspidser og sværd udtaget af montren og bragt op i biblioteket. Følgende numre blev opmålt (Rosenbergs nummerering): Spydspidser nr. 350, 355, 357, 458. Nr. 356 kunne ikke umiddelbart udtages pga. dens ophængningsmåde, hvorfor jeg kun så og "mærkede" denne. Sværdene nr. 516, 524, samt et valgt fra FK's bog længst til højre på side 24. Nr. 515 var udlånt til Haderslev Museum.Våbnene er meget skøre, idet der faktisk kun er jernoxyder tilbage af de fordums så prægtige blankvåben. Håndteringen skulle derfor foregå med begge hænder som understøtning og i fuld respekt for bevarelsen af hver en lille "skal" på æggene. For at få flest mulige mål taget med min skydelære og tommestok drejede og tippede jeg emnerne mens de lå på et hvidt stykke papir på bordet. Nogle ønskede mål ville pga. overfladens beskaffenhed blive "rent gætværk" hvorfor jeg undlod disse målinger og overlader disse til hvad udfaldet bliver på kopierne idet vi - ligesom jernaldersmeden - må acceptere resultatet efter "vel udført håndværk".Med lup blev døllernes samling eftersøgt. Jeg fandt ingen tegn på samlinger overhovedet og det kan skyldes 2 ting. Den sorte ujævne oxydoverflade vil skjule en samling som en blank jernoverflade ville have afsløret som en "streg" - eller der er foretaget en svejsning og derfor ingen synlig samling. Essesvejsning af så tyndt materiale (taber omgående "smeltevarmen" - eller ødelægges af "hetz") er det svært at tro helhjertet på. Der er nok størst sandsynlighed for at samlingerne er enten "overlappet" og smedet glat ud - eller gjort pænt rette og "stødt" tæt sammen og glatsmedet over en dorn. Et tyndt træskaft ville knække før en dølle ville åbne sig!Målskitserne indeholder mine subjektive bemærkninger.Vi er iflg. Fl. Kaul velkomne til at besøge Nationalmuseet igen. Han ser frem til se båden sejle op ad Frederiksholms Kanal og lægge til ved museet.J. Skawbo Efter billedet bliver der vist eksempler på de kopier vi har lavet af spyd, lanser og sværd. Jørgen Skawbo, smeder bladet på et "Hjortspring jern". Spyd og lanser Spydklasser ifølge Ships and Boats [3] Tegning: B. Skaarup [3] Forskellig forskere kar klassificeret spyd og lanser i forskellige klasser, her refereres der til tre forskere: Spyd / lanseRandsborg [1]Becker [2]Rosenberg [7]Billedet herover [3]Kort, bredt spydhoved med midterribbe, kort dølle, 5-16 cm lang, - 5 cm bred.Type 1AαCLangt, smalt spydhoved, skarp midterribbe, kort dølle, 13-29 cm lang, - 3,2 cm bred.Type 2BβBLang, smal bajonetlignende, 13-25-43,5 cm lang - 2,7-5,6 cm bred. Dyb indtrængen.Type 3 γ Kraftig, bred lanse, 12-36,5 cm lang, - 6,2-7,5 cm bred.Type 4CδDKraftig, bred lanse, 29,5 cm lang, - 7,5 cm bred. Kobberindlæg.Type 4CδA Spidser af jern Fra medlemsmappen Målskitser for spyd af forskellige typerEt beskrivelse af vores fremstilling af spydspids med midterribe.Jeg har ikke kunnet finde overensstemmelse mellem vores kopier og de specifikke beskrivelser hos Rosenberg, bortset fra det første, #355.Der er vist eksempler på spyd og lanser, der er repræsentative for de klasser Randsborg har defineret. Det er ikke alle vore kopier der er vist. Spyd af type 1, #355, indvendig dølle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 1 (#355) Har et kort bredt spydspids med en midterribbe og en kort til meget kort dølle, længden af spydbladet er mellem 5 - 16 cm og bredden op til 5 cm. Spyddet har været et kastespyd. Vi har ikke fremstillet spyd af denne form.Det viste afviger fra de andre i gruppen idet det meget langt - næsten 30 cm, og 7,5 cm bredt. Ydermere har det en indvendig dølle. Det var, som det eneste, forsynet med en udsmykning i form af et indlagt kobberbånd hvor spydet var bredest, båndet var 0,3 cm bredt og 2,2 cm langt og anbragt på begge sider af døllen.Se en beskrivelse af fremstilling af spyd med midterribbe her. Uden ribbe: 175 mm.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Med ribbe: 194 mm. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 2 Har et lang, smal spydspids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en kort dølle, længden af spydbladet er mellem 13 - 29 cm og bredden midt på bladet på op til 3,2 cm. Det ser ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen, måske i en ringbrynje.Der fundet 34 stk. af denne type. Lanse: 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 3 Har et lang, smal bajonetlignende lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en lang dølle op til 12 cm lang, længden af spydbladet er mellem 13 - 25 - 43,5 cm og bredden ved bladets base på 2,7 - 5,6 cm. Det ser også ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen. Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 8 stk. af denne type. Lanse, 355 mm lang.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Lanse, 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 4 Har et kraftigt, effektfuld, bred lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en middellang dølle, længden af spydbladet er mellem 12 - 36,5 cm og bredden ved bladets base på 6,2 - 7,5 cm. Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 64 stk. af denne type. Spidser af hjortetak eller rørknogle Spydspids af fåreknogle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet 31 spydspidser af enten hjortetakker eller knogler.Der er to udformninger:Med rund base. Der er fundet 5 stk. af hjortetak, de er udhulet for skaftet og med tværgående hul til låsestift.Med treside base. Der fundet 26 stk., de er lavet af rørknogler fra får eller ged. Disse er skåret skråt af for at danne en skarp spids. Også disse har haft tværgående hul til låsestift.Låsestifterne til disse spydspidser er lavet af ben eller træ. Skafter En monteret lanse med skaft og tværstift. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet afbrudte skafter i de fleste døller ved kanten af døllen. Nogle få spyd havde længere skafter, op til ½ m. Diameteren af skaftet uden for døllen er ca. 4 mm større end døllens huldiameter ved kanten, så der har været en kant. Vi kender ikke skaftlængden til de forskellige typer af spyd. Kastespyd skal vel have en skaftlængde på ca. 2 m, hvis spydet skal have en god flugt i luften. Skafterne formodes at være lavet af ask.Note: Skaftet på billedet er yderlig limet med harpikslim, det er der ingen dokumentation for i fundet. Spydet har været udlånt til Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen: Historien om Danmark, hvor vi deltog i afsnit 2: Metallernes Tid. Så for at være sikker på at det ikke skilte ad, blev det, og de andre udlånte, limet. Tilbehør til spidserne Sikringsstifter til spydspidser. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Stift / nagle af jern eller bronze Stifterne er 28 mm lange og Ø4 mm.De er beregnet til at fastholde spyd og skaft. Der var boret et hul gennem døllen og skaftet i samme plan som spydbladet, bortset fra et tilfælde, spydet med indvendig dølle, her var hullet boret vinkelret på spydbladet. Rillerne en stifternes ender kan "fanges" døllens kant og således forhindre at stiften for nemt kan glide ud.Se et eksempel på brugen af stiften i spyd-B i billedet ovenfor.Alle spyd, også dem af ben eller tak, havde et hul til en sådan fastgørelse. Sværd Fire sværd fra Hjortspringfundet. Tegning: B. Skaarup. [4] Der er fundet dele af 11 sværd, 8 nogenlunde hele og 3 i brudstykker. Alle sværdene er en-æggede med grebtungen i sværdets midterakse. Ryggen var i mange tilfælde meget bred og klingen hulslebet, se billedet ovenfor. Der er fundet et par hele sværdskeder og brudstykker af et par andre. De var fremstillet af to tynde asketræsplader, holdt sammen af metalbånd.Rosenberg opdeler sværdene i 3 grupper: [5] GruppeBeskrivelseBilledetAOmfatter 6 eksemplarer. De 3, næsten, hele, er mellem 48,5 og 70 cm lange og fra 1,4 til 2,6 cm brede. Ryggen er mellem 8 og 10 mm brede. ABOmfatter 2 eksemplarer. Det ene er 31,5 cm langt og 3,5 cm bred foroven, der er fundet bronzebånd til pynt ved hæftet. Det andet er et kraftigt våben, nærmest en huggert, klingen er 28 cm lang og 7 cm bred ved roden, der er fundet dele af hæftet. Ryggen er ikke så udpræget på disse to.B, CCOmfatter 3 eksemplarer. De har alle plane flader og ikke en udvidet ryg. Klingerne er fra 36 til 45 cm lange og mellem 2 og 3,5 cm brede.D Fra Medlemsmappen Beskrivelser af de fundne sværd, med kommentarer.Der er vist eksempler på sværd, der er repræsentative for nogle af de klasser Rosenberg har defineret. Sværd af type A, 625 mm langt. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Jeg har ikke, hos Rosenberg, fundet en beskrivelse der helt svarer til dette sværd, det der kommer nærmest, er #517[9] (A i billedet ovenfor), dette er dog 530 mm langt og ca. 18 mm bred, hvor vores er 625 mm langt og 35 mm ved største breddde. Sværd af type A #524, en "huggert". Foto: Ib Stolberg-Rohr. Sværd #524 Om det er et sværd, en huggert eller en kniv til afgrening af små træer og buske, er vanskeligt at afgøre[10]. Det er i hvert tilfælde en tung sag. Bladet er 280 mm langt og 70 mm bred. Der var dele af et greb / hæfte, det var afsluttet ved klingen med et 10 mm bredt jernbånd og fastgjort til klingens grebtunge med to nitter. Grebets udformning er vores fortolkning. Denne artikel er stykket sammen af Ib This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. KR, p. 262. BC3. SB5, p. 147 4. SB5, p. 1515. GR, p. 406. MM afsnit 6.03.1 7. GR, p. 448. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 449. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 4010. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 42 Kilder KR. Randsborg, K. Hjortspring. Warfare and Sacrifice in Early Europe.BC. Becker, C.J. Die zeitliche Stellung des Hjortspring-FundesSB5. Crumlin-Pedersen, O. et. Al. Hjortspring. A pre-roman Iron-Age Warship in ContextGR. Rosenberg, G. Hjortspringfundet.MM. Medlemsmappen
- Details
Som medlem af Hjortspringbådens Laug Har du mulighed for at være sammen med mennesker, der interesserer sig for mange aspekter indenfor den tidligste Jernalder og før.For eksempel arbejdes der med: Jørgen Jensen, Danmarks Oldtid, bind 3 Den forhistoriske tid Er den periode af Danmarks historie vi beskæftiger os med. Den går fra tidernes morgen i Danmark, dvs. fra Jæger Stenalderen, ca. 12.000 år fvt. og til slutningen af Jernalderen - Vikingetid, ca. år 1100.Vores hovedinteresse er Ældre Jernalder / Førromersk Jernalder / Keltisk Jernalder, der er mange navne for den samme periode, som er fra år 500 fvt. til år 0.Selvfølgelig er tiden, hvor Hjortspringbåden blev bygget særdeles vigtig for os, det er omkring år 350 fvt.Vi har meget litteratur man kan fordybe sig. Ombordstigning. Afprøvning med professionel besætning.. At bygge båd Vores rekonstruerede Hjortspringbåd - Tilia Alsie - er jo bygget, men vi arbejder stadig på at finde ud af hvordan den er at sejle med; hvorfor den er så god og der hvor der mangler dele i det originale fund, at udtænke hvordan man kunne have gjort i forne tider.Det kan man, måske lidt prætentiøst, kalde eksperimentel arkæologi. En enestående båd Fordi Tilia er repræsentant for den eneste "Helleristningsbåd" der nogenside er fundet og som også kan sejle, så er vi forpligtiget til at dokumentere hvordan båden er som fartøj.Derfor når vi er ude at sejle, prøver vi at planlægge nogle forsøg der kan belyse de maritime egenskaber ved båden: paddelteknik, brug af ror og dets placering, både for og agter. Vore erfaringer bliver beskrevet i vores nyhedsbrev og mere udførligt i rapporter i en dokumentsamling, vi kalder Medlemsmappen.Vi sejler også for vores fornøjelses skyld og for at vise båden frem til forskellige arrangementer. Vedligehold af Tilias syninger. Vedligeholdelse Tilia blev søsat i 1999 og har siden været på vandet mange gange, det slider. Derfor er der løbende vedligeholdelse af båden, både ind- og udvendigt. En lille drejet dåse. Fundet tilbehør Hjortspringfundet bestod ikke kun af båden, der blev fundet en mængde andre dele:Våben: sværd, spyd og skjoldeTil båden: padler, øser, reparationsdele, køller, plus dele, hvis formål vi endnu ikke har gennemskuetPersonligt: drejede dåser af træ, skåle, fade, ten, ... Tidstypisk beklædning. Beklædning Der blev ikke fundet nogen former for beklædning i Hjortspringfundet.Det forhindre os ikke at beskæftige os med dette!Med udgangspunkt i andre fund i Danmark og Nordtyskland bliver der arbejdet med garn, stof, plantefarvning og de mange forskellige teknikker, der var i brug i Jernalderen. Udstilling af prøvestykker, Exempla i München. Hvad Haanden former er Aandens Spor. Bogen er vores beskrivelse af tilblivelsen af Tilia Alsie Formidling I vores vedtægter står der:Hjortspringbådens Laug har som det overordnede mål at fremme oplysning om Hjortspringbåden og dens historie.Det forsøger vi at leve op til ved:At tage mod besøgende tirsdage i 11 måneder om året. Vise en film om Lauget og Tilia, rundvisning, "røre" ved tingeneArrangere foredrag på medlemsaftener3 - 4 nyhedsbreve om året om stort og småt til medlemmerne og her på hjemmesidenNår det ønskes, at deltage i (TV-)filmDokumentere hvad vi har lavet i skrift og billeder - hjemmesiden. Vi har også udgivet en bog på dansk og medvirket i en anden på engelskUdstillinger i ind- og udland De traditionelle gule ærter, 1. mandag i december. Socialt samvær Hver tirsdag er en medlemsdag, officielt fra kl. 18:30 til 21, men som regel er der folk i værkstedet fra 13-tiden. Når er skal arbejdes med større projekter, slår tiden om aftenen ikke rigtigt til. Om aftenen er der altid plads til en kop kaffe eller te, sommetider er der også en bamhjertig sjæl der har frembragt noget spiseligt.En gang om året holder vi årsafslutning - 1. mandag i december - hvor der er fællesspisning.Menuen er altid gule ærter med passende tilbehør. Medlemsrettigheder Som medlem har du mulighed for at deltage i Laugets aktiviteter, både på land og til søs, hovedsagelig på vores adresse: Dyvigvej 11, Holm, 6430 Nordborg og på vandet ved Dyvig. Kontingent Det årlige kontingent er i øjeblikket 150 kr. årligt. Pengene går primært til medlemspleje. Se i øvrigt Laugets vedtægter.Ved den 1. betaling, fås bogen Hvad Haanden former er Aandens Spor som gave og introduktion til Lauget.Ud over at betale kontigentet har man ingen forpligtigelser, det er OK at være passivt medlem, men vi ser dig da gerne på Værftet. Indmeldelse Navn * Email * Vi har brug for dit navn og din e-mail adresse, for at kunne opkræve kontingent og for at sende dig vores nyhedsbrev. Interesseområde Du kan beskrive dine interesser i feltet ovenfor, hvis du har lyst. Send
- Details
Extract from the visit report Visit[6] by Jørgen Skawbo (pictured below) to the National Museum on 1 November 1993.Purpose: To measure spearheads and swords and look at details in order to make as accurate copies of the weapons as possible. During the visit, discuss any uncertainties regarding welding or other possible closures of sockets. Together with Flemming Kaul (FK) (the author of ‘Da våbnene tav’), spearheads and swords were removed from the display case and brought to the library. The following numbers were measured (Rosenberg's numbering): Spearheads no. 350, 355, 357, 458. No. 356 could not be taken out immediately due to the way it was suspended, which is why I only saw and ‘labelled’ it. The swords no. 516, 524, and one selected from FK's book on the far right on page 24. No. 515 was on loan to Haderslev Museum.The weapons are very fragile, as there are actually only iron oxides left of the formerly magnificent blank weapons. Therefore, they had to be handled with both hands for support and with full respect for the preservation of every little ‘shell’ on the eggs. To get as many measurements as possible taken with my caliper and ruler, I rotated and tipped the items while they lay on a white piece of paper on the table. Some desired measurements would be ‘pure guesswork’ due to the nature of the surface, so I omitted these measurements and left them to the outcome of the copies, as we - like the Iron Age blacksmith - must accept the result after ‘a job well done’.With a magnifying glass, I searched for the joints of the sockets. I found no signs of joints at all and this could be due to 2 things. The black uneven oxide surface will hide a joint that a shiny iron surface would have revealed as a ‘line’ - or a weld has been made and therefore no visible joint. Ace welding of such thin material (immediately loses the ‘heat of fusion’ - or is destroyed by ‘heat’) is hard to believe in wholeheartedly. Most likely, the joints are either ‘overlapped’ and forged smooth - or made nice and straight and ‘butted’ tightly together and smoothed over a mandrel. A thin wooden handle would crack before a socket would open!The target sketches contain my subjective comments.According to Fl. Kaul welcomes us to visit the National Museum again. He looks forward to seeing the boat sail up Frederiksholms Kanal and dock at the museum.J. Skawbo After the image, examples of the replicas we have made of spears, lances and swords are shown. Jørgen Skawbo, forges the blade on a ‘Hjortspring iron’. Spears and lances Spear classes according to Ships and Boats [3]. Drawing: B. Skaarup, [3] Different researchers have classified spears and lances into different classes, here three researchers are referred to: Spear / lanceRandsborg [1]Becker [2]Rosenberg [7]The image above [3]Short, broad spear head with centre rib, short socket, 5-16 cm long, - 5 cm wide.Type 1AαCLangt, smalt spydhoved, skarp midterribbe, kort dølle, 13-29 cm lang, - 3,2 cm bred.Type 2BβBLang, smal bajonetlignende, 13-25-43,5 cm lang - 2,7-5,6 cm bred. Dyb indtrængen.Type 3 γ Kraftig, bred lanse, 12-36,5 cm lang, - 6,2-7,5 cm bred.Type 4CδDKraftig, bred lanse, 29,5 cm lang, - 7,5 cm bred. Kobberindlæg.Type 4CδA Spidser af jern Fra medlemsmappen Målskitser for spyd af forskellige typerEt beskrivelse af vores fremstilling af spydspids med midterribe.Jeg har ikke kunnet finde overensstemmelse mellem vores kopier og de specifikke beskrivelser hos Rosenberg, bortset fra det første, #355.Der er vist eksempler på spyd og lanser, der er repræsentative for de klasser Randsborg har defineret. Det er ikke alle vore kopier der er vist. Spyd af type 1, #355, indvendig dølle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 1 (#355) Har et kort bredt spydspids med en midterribbe og en kort til meget kort dølle, længden af spydbladet er mellem 5 - 16 cm og bredden op til 5 cm. Spyddet har været et kastespyd. Vi har ikke fremstillet spyd af denne form.Det viste afviger fra de andre i gruppen idet det meget langt - næsten 30 cm, og 7,5 cm bredt. Ydermere har det en indvendig dølle. Det var, som det eneste, forsynet med en udsmykning i form af et indlagt kobberbånd hvor spydet var bredest, båndet var 0,3 cm bredt og 2,2 cm langt og anbragt på begge sider af døllen.Se en beskrivelse af fremstilling af spyd med midterribbe her. Uden ribbe: 175 mm.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Med ribbe: 194 mm. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 2 Har et lang, smal spydspids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en kort dølle, længden af spydbladet er mellem 13 - 29 cm og bredden midt på bladet på op til 3,2 cm. Det ser ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen, måske i en ringbrynje.Der fundet 34 stk. af denne type. Lanse: 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 3 Har et lang, smal bajonetlignende lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en lang dølle op til 12 cm lang, længden af spydbladet er mellem 13 - 25 - 43,5 cm og bredden ved bladets base på 2,7 - 5,6 cm. Det ser også ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen. Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 8 stk. af denne type. Lanse, 355 mm lang.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Lanse, 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 4 Har et kraftigt, effektfuld, bred lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en middellang dølle, længden af spydbladet er mellem 12 - 36,5 cm og bredden ved bladets base på 6,2 - 7,5 cm. Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 64 stk. af denne type. Spidser af hjortetak eller rørknogle Spydspids af fåreknogle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet 31 spydspidser af enten hjortetakker eller knogler.Der er to udformninger:Med rund base. Der er fundet 5 stk. af hjortetak, de er udhulet for skaftet og med tværgående hul til låsestift.Med treside base. Der fundet 26 stk., de er lavet af rørknogler fra får eller ged. Disse er skåret skråt af for at danne en skarp spids. Også disse har haft tværgående hul til låsestift.Låsestifterne til disse spydspidser er lavet af ben eller træ. Skafter En monteret lanse med skaft og tværstift. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet afbrudte skafter i de fleste døller ved kanten af døllen. Nogle få spyd havde længere skafter, op til ½ m. Diameteren af skaftet uden for døllen er ca. 4 mm større end døllens huldiameter ved kanten, så der har været en kant. Vi kender ikke skaftlængden til de forskellige typer af spyd. Kastespyd skal vel have en skaftlængde på ca. 2 m, hvis spydet skal have en god flugt i luften. Skafterne formodes at være lavet af ask.Note: Skaftet på billedet er yderlig limet med harpikslim, det er der ingen dokumentation for i fundet. Spydet har været udlånt til Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen: Historien om Danmark, hvor vi deltog i afsnit 2: Metallernes Tid. Så for at være sikker på at det ikke skilte ad, blev det, og de andre udlånte, limet. Tilbehør til spidserne Sikringsstifter til spydspidser. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Stift / nagle af jern eller bronze Stifterne er 28 mm lange og Ø4 mm.De er beregnet til at fastholde spyd og skaft. Der var boret et hul gennem døllen og skaftet i samme plan som spydbladet, bortset fra et tilfælde, spydet med indvendig dølle, her var hullet boret vinkelret på spydbladet. Rillerne en stifternes ender kan "fanges" døllens kant og således forhindre at stiften for nemt kan glide ud.Se et eksempel på brugen af stiften i spyd-B i billedet ovenfor.Alle spyd, også dem af ben eller tak, havde et hul til en sådan fastgørelse. Sværd Fire sværd fra Hjortspringfundet. Tegning: B. Skaarup. [4] Der er fundet dele af 11 sværd, 8 nogenlunde hele og 3 i brudstykker. Alle sværdene er en-æggede med grebtungen i sværdets midterakse. Ryggen var i mange tilfælde meget bred og klingen hulslebet, se billedet ovenfor. Der er fundet et par hele sværdskeder og brudstykker af et par andre. De var fremstillet af to tynde asketræsplader, holdt sammen af metalbånd.Rosenberg opdeler sværdene i 3 grupper: [5] GruppeBeskrivelseBilledetAOmfatter 6 eksemplarer. De 3, næsten, hele, er mellem 48,5 og 70 cm lange og fra 1,4 til 2,6 cm brede. Ryggen er mellem 8 og 10 mm brede. ABOmfatter 2 eksemplarer. Det ene er 31,5 cm langt og 3,5 cm bred foroven, der er fundet bronzebånd til pynt ved hæftet. Det andet er et kraftigt våben, nærmest en huggert, klingen er 28 cm lang og 7 cm bred ved roden, der er fundet dele af hæftet. Ryggen er ikke så udpræget på disse to.B, CCOmfatter 3 eksemplarer. De har alle plane flader og ikke en udvidet ryg. Klingerne er fra 36 til 45 cm lange og mellem 2 og 3,5 cm brede.D Fra Medlemsmappen Beskrivelser af de fundne sværd, med kommentarer.Der er vist eksempler på sværd, der er repræsentative for nogle af de klasser Rosenberg har defineret. Sværd af type A, 625 mm langt. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Jeg har ikke, hos Rosenberg, fundet en beskrivelse der helt svarer til dette sværd, det der kommer nærmest, er #517[9] (A i billedet ovenfor), dette er dog 530 mm langt og ca. 18 mm bred, hvor vores er 625 mm langt og 35 mm ved største breddde. Sværd af type A #524, en "huggert". Foto: Ib Stolberg-Rohr. Sværd #524 Om det er et sværd, en huggert eller en kniv til afgrening af små træer og buske, er vanskeligt at afgøre[10]. Det er i hvert tilfælde en tung sag. Bladet er 280 mm langt og 70 mm bred. Der var dele af et greb / hæfte, det var afsluttet ved klingen med et 10 mm bredt jernbånd og fastgjort til klingens grebtunge med to nitter. Grebets udformning er vores fortolkning. Denne artikel er stykket sammen af Ib This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. KR, p. 262. BC3. SB5, p. 147 4. SB5, p. 1515. GR, p. 406. MM afsnit 6.03.1 7. GR, p. 448. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 449. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 4010. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 42 Kilder KR. Randsborg, K. Hjortspring. Warfare and Sacrifice in Early Europe.BC. Becker, C.J. Die zeitliche Stellung des Hjortspring-FundesSB5. Crumlin-Pedersen, O. et. Al. Hjortspring. A pre-roman Iron-Age Warship in ContextGR. Rosenberg, G. Hjortspringfundet.MM. Medlemsmappen
- Details
Extract from the visit report Extract from Lars Balleby's visit report from the National Museum's department in Brede, 8 April 2010.Purpose: Primarily to investigate whether the shields from the Hjortspring boat curved at any joints and whether the thickness of the shields decreased from the centre towards the edges.In addition, to obtain as much information about the shields and their accessories as possible. I was very well received by the conservators Poul Jensen and Inger Bojesen-Kofoed (IB-K). The latter, who was responsible for the Hjortspring boat and its wooden accessories, had retrieved 10 shields, a box of handles and a few boxes of shield dents from storage. IB-K very much regretted that they did not have the financial means to continue the conservation work that had begun. This was evident in shield no. A1, where the conservation of half the shield had been stopped.Apart from the two shields that had been exhibited at Sønderborg Castle, none of the shields had been completed by the conservators.IB-K had done a great deal of work to be able to help with the requested information, but as neither she nor Poul Jensen were archaeologists, it was limited what additional information they could provide.IB-K also said that it was a lucky time for me, because in a short while all the shields will be transported to an old bunker, as they no longer have storage space for them in Brede. Unfortunately, there is no air-conditioning in the warehouse in Brede and certainly not in the bunker.In general, it is impossible to say whether the shields were originally curved. At the time of recording, they had all been placed on lead plates.Apparently, all the shields decrease in thickness from the centre towards the edges.Due to time and the initial method of preservation, all the figures given below should be treated with caution and can be used primarily as ratios. The following shields were measured: A127a, A105, A37, A119, A64, A120, A1, A121, A85 and one that had no number.This is followed by a series of tables with measurements. [3]Balleby From the Members folder Descriptions and dimensions for shield plates. PDFDescriptions and measurements for shield bosses.The shields shown here are the ones we have completed. There may be more to come, to show other ways of making shields. The first two of the ones shown here are made with one and two pieces of shield plate respectively. We have also found shield plates made with more than two pieces of linden wood[4] and with different assembly methods.We have used shields to practice the technique of working with thin sheets of linden wood. This has resulted in several unfinished shields. They are used in the workshop to show the construction of a shield. Shield with shield boss and grip carved from a piece of wood #127a Front of shield with fixed shield boss. Photo: H.P. Rasmussen. Back of shield with fixed shield boss and grip. Photo: H.P. Rasmussen. It is the only shield in the Hjortspring find that is made from one piece of wood. the shield measures approximately 800 x 330 mm.Note: The grip on the found shield was across the shield, as on all the other shields, a very vulnerable construction! So here there is a deviation. Shield with separate shield boss and handle Shield plate in one piece of wood Front of shield with loose shield boss and handle. Photo: H.P. Rasmussen. Back of shield with loose shield boss and handle. Photo: H.P. Rasmussen. This shield is made with the shield plate made from a piece of wood, like most in the group of long, narrow shields - length/width > 2. On this one the ratio is 2:3.The shield boss is glued (with resin glue) to the shield plate and secured with two dowels from the back.The handle is ‘turned’ into a circular groove in the oval hole for the hand. The grip could be secured against coming loose in several different ways:Resin glue in the furrow.A triangular wooden strip glued into the groove behind the handle.Nails through the shield plate and at the edge of the handle ‘’thread stud‘’, see shield #35 below. Principle of loose shield handle. Shield handle mounted. According to Peter Vang Petersen, Curator at the National Museum of Denmark, the shields were covered with rawhide (although we used calf parchment - ‘drum skin’ - for our copy of shield no. 35).The statement came in connection with a lecture, 2009-04-22, about the finds in Nydam Mose, where small remnants of leather have been found on some of the shield boards, which in themselves are too thin to provide any kind of protection (similar to the shields from the Hjortspring find). Shield plate made of 2 or more pieces of wood Shield #35 The painted front of shield #35. Photo: Ib Stolberg-Rohr The painted back of shield #35. Photo: Ib Stolberg-Rohr The shield plate of shield #35 is made of 2 pieces of linden wood joined together with 4 dowels and glued with resin glue.The shield boss is made from a block of lime wood and glued to the assembled shield plate with resin glue and secured with 4 dowels, 2 in each half of the plate.The shield boss is extended with a moulding at both ends, which is cut out of the shield plate.The handle on the back is turned into a groove in the edge of the shield plate, as explained above. As the only shield in the find, this shield has secured the handle with two iron nails that go through the shield plate in such a way that the edge of the handle ends, with a semicircular notch, is blocked from turning. One rivet has a soldered (brazed with copper) iron wire that rests on the other rivet, where it is secured with a binding.The shield is painted, which is not justified in the Hjortspring find. However, people in the Celtic Iron Age were fascinated by patterns, which is why the front of the shield also features two sun symbols - this pattern was found in the bog and was also used for the front support between the horns on Tilia.The shield is covered with glued calf parchment on both sides and with edge stitching outside the shield. A bent strip of parchment is used for the stitching so that there are four layers of parchment. The sewing stitches are of the same type as those used to sew Tilia, i.e. self-locking.The glue is ‘harelim’ (a glue made from the fur and skin of small animals). Both glue and parchment are sensitive to moisture, so the surface is protected by boiled linseed oil (linseed oil varnish), which over time turns into a lacquer-like surface.No skins of any kind have been found in Hjortspring Mose, but the chemistry of the bog does not allow this either. It is fair to say that the shields have little value as protection as they have been found, with a plate thickness of around 5 - 8 mm.The only find of anything resembling a skin covering is a find in Borremose. A reconstruction of a shield with a skin covering like this find can be seen at the museum in Års. The complete description of the production of this shield can be found in the Member folder, section 6.02.4Trials with leather covered shields, conducted by Lejre Test Centre, an extract can be seen here in section 6.02.4.1Trials with bows and arrows, conducted by Lejre Test Centre, an extract can be seen here in section 6.02.4.2 The Roman author Publius Cornelius Tacitus (ca. 56 - 120 AD):Describes in Germania the manners and customs of the Germanic tribes, a few of which can be related to the Hjortspring find:6,1:(...)Even the horsemen make do with shield and framea[1]. The footmen also have throwing weapons - each man several - which they hurl enormously far, naked or wearing only a light cloak. There is nothing ostentatious about their armour, only that they adorn their shields with the gayest colours [2].(...)6.4:(...)Leaving your shield on the battlefield is a particularly dishonourable act.(...) This article is pieced together by This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Feel free to write if you have any comments. Notes and citations 1. Framea is a spear.2. My highlight3. MM, section 6.02.14. MM, section 6.02.5 The shield plate of shield #123 consists of 3 pieces. Sources GR. Rosenberg, G. Hjortspringfundet.PT. Tacitus, P.C. GermaniaMM. Medlemsmappen Language The text in this article has been translated from Danish to English using the free DeepL translation programme.
- Details