Kategori (da-dk)

Uddrag af besøgsrapport Besøg[6] aflagt af Jørgen Skawbo (billedet herunder) på Nationalmuseet 1. nov. 1993.Formål: At opmåle spydspidser og sværd, samt se på detaljer, for at kunne fremstille så nøjagtige kopier af våbnene som muligt. Under besøget diskutere evt. usikkerheder vedrørende svejsning eller anden tænkelig lukning af døller. Sammen med Flemming Kaul (FK) (forfatteren til "Da våbnene tav") blev spydspidser og sværd udtaget af montren og bragt op i biblioteket. Følgende numre blev opmålt (Rosenbergs nummerering): Spydspidser nr. 350, 355, 357, 458. Nr. 356 kunne ikke umiddelbart udtages pga. dens ophængningsmåde, hvorfor jeg kun så og "mærkede" denne. Sværdene nr. 516, 524, samt et valgt fra FK's bog længst til højre på side 24. Nr. 515 var udlånt til Haderslev Museum.Våbnene er meget skøre, idet der faktisk kun er jernoxyder tilbage af de fordums så prægtige blankvåben. Håndteringen skulle derfor foregå med begge hænder som understøtning og i fuld respekt for bevarelsen af hver en lille "skal" på æggene. For at få flest mulige mål taget med min skydelære og tommestok drejede og tippede jeg emnerne mens de lå på et hvidt stykke papir på bordet. Nogle ønskede mål ville pga. overfladens beskaffenhed blive "rent gætværk" hvorfor jeg undlod disse målinger og overlader disse til hvad udfaldet bliver på kopierne idet vi - ligesom jernaldersmeden - må acceptere resultatet efter "vel udført håndværk".Med lup blev døllernes samling eftersøgt. Jeg fandt ingen tegn på samlinger overhovedet og det kan skyldes 2 ting. Den sorte ujævne oxydoverflade vil skjule en samling som en blank jernoverflade ville have afsløret som en "streg" - eller der er foretaget en svejsning og derfor ingen synlig samling. Essesvejsning af så tyndt materiale (taber omgående "smeltevarmen" - eller ødelægges af "hetz") er det svært at tro helhjertet på. Der er nok størst sandsynlighed for at samlingerne er enten "overlappet" og smedet glat ud - eller gjort pænt rette og "stødt" tæt sammen og glatsmedet over en dorn. Et tyndt træskaft ville knække før en dølle ville åbne sig!Målskitserne indeholder mine subjektive bemærkninger.Vi er iflg. Fl. Kaul velkomne til at besøge Nationalmuseet igen. Han ser frem til se båden sejle op ad Frederiksholms Kanal og lægge til ved museet.J. Skawbo Efter billedet bliver der vist eksempler på de kopier vi har lavet af spyd, lanser og sværd. Jørgen Skawbo, smeder bladet på et "Hjortspring jern". Spyd og lanser Spydklasser ifølge Ships and Boats [3] Tegning: B. Skaarup [3] Forskellig forskere kar klassificeret spyd og lanser i forskellige klasser, her refereres der til tre forskere: Spyd / lanseRandsborg [1]Becker [2]Rosenberg [7]Billedet herover [3]Kort, bredt spydhoved med midterribbe, kort dølle, 5-16 cm lang, - 5 cm bred.Type 1AαCLangt, smalt spydhoved, skarp midterribbe, kort dølle, 13-29 cm lang, - 3,2 cm bred.Type 2BβBLang, smal bajonetlignende, 13-25-43,5 cm lang - 2,7-5,6 cm bred. Dyb indtrængen.Type 3 γ Kraftig, bred lanse, 12-36,5 cm lang, - 6,2-7,5 cm bred.Type 4CδDKraftig, bred lanse, 29,5 cm lang, - 7,5 cm bred. Kobberindlæg.Type 4CδA Spidser af jern Fra medlemsmappen Målskitser for spyd af forskellige typerEt beskrivelse af vores fremstilling af spydspids med midterribe.Jeg har ikke kunnet finde overensstemmelse mellem vores kopier og de specifikke beskrivelser hos Rosenberg, bortset fra det første, #355.Der er vist eksempler på spyd og lanser, der er repræsentative for de klasser Randsborg har defineret. Det er ikke alle vore kopier der er vist. Spyd af type 1, #355, indvendig dølle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 1 (#355) Har et kort bredt spydspids med en midterribbe og en kort til meget kort dølle, længden af spydbladet er mellem 5 - 16 cm og bredden op til 5 cm. Spyddet har været et kastespyd. Vi har ikke fremstillet spyd af denne form.Det viste afviger fra de andre i gruppen idet det meget langt - næsten 30 cm, og 7,5 cm bredt. Ydermere har det en indvendig dølle. Det var, som det eneste, forsynet med en udsmykning i form af et indlagt kobberbånd hvor spydet var bredest, båndet var 0,3 cm bredt og 2,2 cm langt og anbragt på begge sider af døllen.Se en beskrivelse af fremstilling af spyd med midterribbe her. Uden ribbe: 175 mm.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Med ribbe: 194 mm. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 2 Har et lang, smal spydspids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en kort dølle, længden af spydbladet er mellem 13 - 29 cm og bredden midt på bladet på op til 3,2 cm. Det ser ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen, måske i en ringbrynje.Der fundet 34 stk. af denne type. Lanse: 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 3 Har et lang, smal bajonetlignende lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en lang dølle op til 12 cm lang, længden af spydbladet er mellem 13 - 25 - 43,5 cm og bredden ved bladets base på 2,7 - 5,6 cm. Det ser også ud til at denne form har været designet til dyb indtrængen.  Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 8 stk. af denne type. Lanse, 355 mm lang.Foto: Ib Stolberg-Rohr. Lanse, 315 mm lang. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Type 4 Har et kraftigt, effektfuld, bred lansespids og med en, sædvanligvis, kraftig midterribbe og en middellang dølle, længden af spydbladet er mellem 12 - 36,5 cm og bredden ved bladets base på 6,2 - 7,5 cm. Lansen har været et nærkampsvåben.Der fundet 64 stk. af denne type.  Spidser af hjortetak eller rørknogle Spydspids af fåreknogle. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet 31 spydspidser af enten hjortetakker eller knogler.Der er to udformninger:Med rund base. Der er fundet 5 stk. af hjortetak, de er udhulet for skaftet og med tværgående hul til låsestift.Med treside base. Der fundet 26 stk., de er lavet af rørknogler fra får eller ged. Disse er skåret skråt af for at danne en skarp spids. Også disse har haft tværgående hul til låsestift.Låsestifterne til disse spydspidser er lavet af ben eller træ. Skafter En monteret lanse med skaft og tværstift. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Der er fundet afbrudte skafter i de fleste døller ved kanten af døllen. Nogle få spyd havde længere skafter, op til ½ m. Diameteren af skaftet uden for døllen er ca. 4 mm større end døllens huldiameter ved kanten, så der har været en kant. Vi kender ikke skaftlængden til de forskellige typer af spyd. Kastespyd skal vel have en skaftlængde på ca. 2 m, hvis spydet skal have en god flugt i luften. Skafterne formodes at være lavet af ask.Note: Skaftet på billedet er yderlig limet med harpikslim, det er der ingen dokumentation for i fundet. Spydet har været udlånt til Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen: Historien om Danmark, hvor vi deltog i afsnit 2: Metallernes Tid. Så for at være sikker på at det ikke skilte ad, blev det, og de andre udlånte, limet. Tilbehør til spidserne Sikringsstifter til spydspidser. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Stift / nagle af jern eller bronze Stifterne er 28 mm lange og Ø4 mm.De er beregnet til at fastholde spyd og skaft. Der var boret et hul gennem døllen og skaftet i samme plan som spydbladet, bortset fra et tilfælde, spydet med indvendig dølle, her var hullet boret vinkelret på spydbladet. Rillerne en stifternes ender kan "fanges" døllens kant og således forhindre at stiften for nemt kan glide ud.Se et eksempel på brugen af stiften i spyd-B i billedet ovenfor.Alle spyd, også dem af ben eller tak, havde et hul til en sådan fastgørelse. Sværd Fire sværd fra Hjortspringfundet. Tegning: B. Skaarup. [4] Der er fundet dele af 11 sværd, 8 nogenlunde hele og 3 i brudstykker. Alle sværdene er en-æggede med grebtungen i sværdets midterakse. Ryggen var i mange tilfælde meget bred og klingen hulslebet, se billedet ovenfor. Der er fundet et par hele sværdskeder og brudstykker af et par andre. De var fremstillet af to tynde asketræsplader, holdt sammen af metalbånd.Rosenberg opdeler sværdene i 3 grupper: [5] GruppeBeskrivelseBilledetAOmfatter 6 eksemplarer. De 3, næsten, hele, er mellem 48,5 og 70 cm lange og fra 1,4 til 2,6 cm brede. Ryggen er mellem 8 og 10 mm brede. ABOmfatter 2 eksemplarer. Det ene er 31,5 cm langt og 3,5 cm bred foroven, der er fundet bronzebånd til pynt ved hæftet. Det andet er et kraftigt våben, nærmest en huggert, klingen er 28 cm lang og 7 cm bred ved roden, der er fundet dele af hæftet. Ryggen er ikke så udpræget på disse to.B, CCOmfatter 3 eksemplarer. De har alle plane flader og ikke en udvidet ryg. Klingerne er fra 36 til 45 cm lange og mellem 2 og 3,5 cm brede.D Fra Medlemsmappen Beskrivelser af de fundne sværd, med kommentarer.Der er vist eksempler på sværd, der er repræsentative for nogle af de klasser Rosenberg har defineret. Sværd af type A, 625 mm langt. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Jeg har ikke, hos Rosenberg, fundet en beskrivelse der helt svarer til dette sværd, det der kommer nærmest, er #517[9] (A i billedet ovenfor), dette er dog 530 mm langt og ca. 18 mm bred, hvor vores er 625 mm langt og 35 mm ved største breddde. Sværd af type A #524, en "huggert". Foto: Ib Stolberg-Rohr. Sværd #524 Om det er et sværd, en huggert eller en kniv til afgrening af små træer og buske, er vanskeligt at afgøre[10]. Det er i hvert tilfælde en tung sag. Bladet er 280 mm langt og 70 mm bred. Der var dele af et greb / hæfte, det var afsluttet ved klingen med et 10 mm bredt jernbånd og fastgjort til klingens grebtunge med to nitter. Grebets udformning er vores fortolkning. Denne artikel er stykket sammen af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. KR, p. 262. BC3. SB5, p. 147 4. SB5, p. 1515. GR, p. 406. MM afsnit 6.03.1 7. GR, p. 448. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 449. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 4010. GR, Fig. 24 p. 41, tekst p. 42 Kilder KR. Randsborg, K. Hjortspring. Warfare and Sacrifice in Early Europe.BC. Becker, C.J. Die zeitliche Stellung des Hjortspring-FundesSB5. Crumlin-Pedersen, O. et. Al. Hjortspring. A pre-roman Iron-Age Warship in ContextGR.  Rosenberg, G. Hjortspringfundet.MM. Medlemsmappen

Detaljer

Oprettet: 22. februar 2025

Senest opdateret: 7. marts 2025

Uddrag af besøgsrapport Uddrag af Lars Ballebys besøgsrapport fra Nationalmuseets afdeling i Brede, 8. april 10.Formål: Primært at få undersøgt om skjoldene fra Hjortspringbåden krummede på nogen led og om skjoldenes tykkelse aftog fra midten mod kanterne.Desuden at få fat i så mange oplysninger om skjoldene og disses tilbehør som muligt. Jeg blev meget fint modtaget af konservatorerne Poul Jensen og Inger Bojesen-Kofoed (IB-K). Sidstnævnte, der havde ansvaret for Hjortspringbåden og dens tilbehør af træ, havde hentet 10 skjolde, en kasse med greb og et par kasser med skjoldbuler frem fra lageret. IB-K beklagede meget at man ikke havde økonomiske muligheder til at fortsætte den påbegyndte konservering. Dette kom bl.a. til syne ved skjold nr. A1, hvor man var stoppet ved konserveringen af det halve skjold.På nær de to skjolde der bl.a. havde været udstillet på Sønderborg Slot, var der ingen af skjoldene man havde kunnet gøre færdig fra konservatorernes side.IB-K havde gjort et stort arbejde for at kunne hjælpe med ønskede oplysninger, men da hverken hun eller Poul Jensen var arkæologer var det begrænset hvilke yderligere oplysninger de sad inde med.IB-K oplyste i øvrigt at det var et heldigt tidspunkt jeg var kommet på, for om ikke så lang tid bliver alle skjoldene kørt til en gammel bunker, da man ikke har lagerplads til dem i Brede længere. Desværre er der hverken på lageret i Brede og slet ikke i bunkeren nogen form for air-conditionering.Generelt kan man ikke sige noget om, om skjoldene oprindeligt har været buede. Ved optagningen var de alle blevet lagt på blyplader.Tilsyneladende aftager alle skjoldene i tykkelse fra centrum ud mod kanterne.På grund af tiden og den første konserveringsmåde skal alle de nedenfor anførte tal tages med forbehold og kan primært bruges som forholdstal. Flg. skjolde er opmålt: A127a, A105, A37, A119, A64, A120, A1, A121, A85 og et der var uden nr.Herefter følger en række af tabeller med mål. [3]Balleby Fra Medlemsmappen Beskrivelser og mål for skjoldplader.Beskrivelser og mål for skjoldbuler.De viste skjolde her, er dem vi har færdiggjort. Der kan komme flere, for vise andre måde at lave skjolde på. De første to af de her viste, er lavet med henholdsvis én og to stykker skjoldplade. Der er også fundet skjoldplader lavet med mere end to stykker lindetræ[4] og med forskellige samlemetoder.Vi har brugt skjolde for at øve teknikken med at arbejde med tynde plader af lindetræ. Det har resulteret i flere ufærdige skjolde. De bliver brugt i værkstedet for at vise opbygningen af et skjold. Skjold med skjoldbule og greb skåret i et stykke træ #127a Forside af skjold med fast skjoldbule. Foto: H.P. Rasmussen. Bagside af skjold med fast skjoldbule og greb. Foto: H.P. Rasmussen. Det er det eneste skjold i Hjortspringfundet der er udført i et stykke træ. skjoldet er ca. 800 x 330 mm stort.Note: Grebet på det fundne skjold var på tværs af skjoldet, som på alle de andre skjolde, en meget sårbar konstruktion! Så her er der en afvigelse. Skjold med separat skjoldbule og greb Skjoldplade i ét stykke træ Forside af skjold med løs skjoldbule og greb. Foto: H.P. Rasmussen. Bagside af skjold med løs skjoldbule og greb. Foto: H.P. Rasmussen. Dette skjold er lavet med skjoldpladen udført i stykke træ, som de fleste i gruppen af lange, smalle skjolde - længde/bredde > 2. På dette er forholdet 2,3.Skjoldbulen er limet (med harpikslim) på skjoldpladen og sikret med to dyvler fra bagsiden.Grebet er "drejet" ind i en cirkulær fure i det ovale hul til hånden. Grebet kunne være sikret mod at gå løs på flere forskellige måder:Harpikslim i furen.En trekantet træliste, limet fast i furen bag grebet.Nagler gennem skjoldpladen og i kanten af grebets "gevindtap", se skjold #35 nedenfor. Princip for løst skjoldgreb. Skjoldgreb monteret. I flg. Museumsinspektør ved Nationalmuseet, Peter Vang Petersen, har skjoldene været beklædt med råhud (vi har dog brugt kalvepergament - "trommeskind" - til vores kopi af skjold nr. 35).Udtalelsen kom i forbindelse med et foredrag, 2009-04-22, om fundene i Nydam Mose, hvor der er fundet små rester af læder på nogle af skjoldbrædderne, som i sig selv er for tynde til at yde nogen form for beskyttelse (tilsvarende skjoldene fra Hjortspringfundet). Skjoldplade i 2 eller flere stykker træ Skjold #35 Den bemalede forside af skjold #35. Foto: Ib Stolberg-Rohr Den bemalede bagside af skjold #35. Foto: Ib Stolberg-Rohr Skjoldpladen af skjold #35 er lavet 2 stykker lindetræ samlet med 4 dyvler og limet med harpikslim.Skjoldbulen er lavet af en klods i lindetræ og limet på den samlede skjoldplade med harpikslim og sikret med 4 dyvler, 2 i hver pladehalvdel.Skjoldbulen er forlænget med en liste for begge ender, disse er skåret ud af af skjoldpladen.Grebet på bagsiden er drejet ind i et spor i skjoldpladens kant, som forklaret ovenfor. Som det eneste skjold i fundet, har dette skjold sikret grebet med to jernnagler der går gennem skjoldpladen på en sådan måde at kanten af grebets ender, med et halvcirkelformet hak, blokeres for at dreje. Den ene nagle har en påloddet (slaglodning med kobber) jerntråd der ligger an på den anden nagle, hvor den er sikret med en bevikling.Skjoldet er bemalet, hvilket der ikke begrundelse for i Hjortspringfundet. Men man var i Keltisk Jernalder meget fascinerede af mønstre, så derfor er skjoldets forside også forsynet med to solsymboler - dette mønster er fundet i mosen og er også brugt til den forreste støtte mellem hornene på Tilia.Skjoldet er beklædt med pålimet kalvepergament på begge sider og med en randsyning udenfor skjoldet. Der er brugt en ombøjet strimmel af pergament ved syningen, således at der er fire lag af pergament. Systingene er af samme type som brugt ved syningen af Tilia, altså selvlåsende.Limen er "harelim". Både lim og pergament er følsomme over for fugt, så derfor er overfladen beskyttet af kogt linolie (linoliefernis), dette bliver med tiden til en lakagtig overflade.Der er ikke fundet skind på nogen måde i Hjortspring Mose, men mosens kemi tillader heller ikke dette. Man kan, med rette, påstå at skjoldene ikke har nævneværdig værdi som beskyttelse som de er fundet, med en pladetykkelse omkring 5 - 8 mm.Det eneste fund af noget der kunne minde om skindbeklædning, er et fund i Borremose. En rekonstruktion af et skjold med en skindbeklædning, som dette fund, kan ses på museet i Års. Den fuldstændige beskrivelse af fremstillingen af dette skjold, kan ses i Medlemsmappen, afsnit 6.02.4Forsøg med skindbeklædte skjolde, er fortaget af Forsøgscenter Lejre, et uddrag kan ses her i afsnit 6.02.4.1Forsøg med bue og pile, er fortaget af Forsøgscenter Lejre, et uddrag kan ses her.i afsnit 6.02.4.2 Den Romerske forfatter Publius Cornelius Tacitus (ca. 56 – 120 e.v.t.):Beskriver i Germania de germanske stammers sæder og skikke, heraf nogle få der kan relateres til Hjortspringfundet:6,1:(…)Selv rytteriet nøjes med skjold og framea[1]. Fodfolket har også kastevåben – hver mand flere – som de slynger enormt langt, nøgne eller kun iført en let kappe. Der er intet prangende over deres udrustning, blot smykker de deres skjolde med de muntreste farver [2].(…)6.4:(…)At efterlade sit skjold på slagmarken er en særlig vanærende handling.(…) Denne artikel er stykket sammen af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. Framea er spyd.2. Min fremhævning3. MM, afsnit 6.02.14. MM, afsnit 6.02.5 Skjoldpladen på skjold #123, består af 3 stykker. Kilder GR.  Rosenberg, G. Hjortspringfundet.PT. Tacitus, P.C. GermaniaMM. Medlemsmappen

Detaljer

Oprettet: 19. februar 2025

Senest opdateret: 21. februar 2025

Vore erfaringer med Tilia ud fra medlemssejladser og tests i de første 10 år.Beretningen er opdelt i to perioder:  De første 4 årDe første 10 år  Bådens tilstand efter 4 år Tilia har deltaget i mange små og store begivenheder i tidens løb, både i Danmark og Tyskland. Der har været adskillige TV-optagelser, med udsendelser i både Norge, Sverige og Danmark, nogle af dem genudsendes ind imellem.Der har været løbende vedligehold af Tilia, hun har ligevis været udsat for konstruktive ændringer, som et forsøg på at udfylde de "huller" der er i det originale Hjortspringfund.Det videre liv for Tilia er beskrevet i:Laugets aktiviteter  Tilia har i de fire år, der er gået siden indvielsen, været søsat 13 gange. Når den ikke sejler, bliver den trukket på land og kørt op til Lindeværftet. Kun ved sejladser over flere dage bliver den i vandet, vel bevogtet også om natten.Denne fremgangsmåde betyder, at båden efter en periode i værftshallen er helt udtørret og meget utæt. Den tætnes, i hvert fald nogenlunde, ved at fylde vand i båden til op over de nederste sysømme, og holde vandstanden der et par dage.I begyndelsen strømmer vandet kraftigt ud, men allerede efter 6 timer stilner vandstrømmen af. Hvor der stadig kan konstateres huller, tætnes disse med oksetælle. Herudover er vi begyndt at tætne længere revner med en blanding af granharpiks og oksetælle i blandingsforholdet 80/20. Med tiden vil alle sysømme være blevet dækket med et harpikslag, hvorved båden nærmer sig udseendet af den originale Hjortspringbåd, da denne blev udgravet.Nogle lange revner, der er dukket op i sideplankerne, er blevet forsynet med udvendige asketræslister, der er syet fast. I det hele taget er sideplankerne de mest spinkle elementer i båden. Enten udsættes disse for særligt store belastninger, eller også er sideplankerne fremstillet af specielt dårligt træ. Båden tætnes med harpiks og males med trætjære. Foto: H.P. Rasmussen. Ingen af syningerne er sprunget.Håndteringen af Tilia under nedtagning fra vognen og opstillingen på vognen igen har givet uforholdsmæssigt store belastninger. Et kranarrangement, der er blevet indført, har hjulpet på denne belastning. Vi må nok erkende, at den vekslende udtørring og gennemvædning har sin del af skylden for revnedannelserne. Båden tjæres udvendigt og stryges indvendigt med linolie en gang om året.Hun har ligget i vandet i 281 timer, deraf har hun sejlet de 73. I alt har hun tilbagelagt ca. 300 sømil. De første 10 år Der er udgivet en lille tryksag på 12 A4-sider om de første 10 år. Det er tilgængeligt i PDF-format.Skriftet indeholder følgende afsnit:SejladsoversigtKonstruktive valgMaterialevalgPadlingLangturssejladsStabilitetOmbordstigningStyringSejlføringPDF-tryksagen er delt i to dele:Beskrivelsen, uden tekst på midtersiderne (side 6 & 7)Midtersiderne (et A3-billede) Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.

Detaljer

Oprettet: 17. februar 2025

Senest opdateret: 17. februar 2025

Endnu et forskningsprojekt Vi har i Tilia et monument over 12 års arbejde af fremragende karakter. Det viser de mange artikler, bøger og film, der blandt andet beskriver Tilia, hendes fremstilling og afprøvning som et levende vidne for Oldtidens samfund og samfærdsel i Norden.Vi har i udstillingen på Lindeværftet med båd, værktøj, plancher, film og foredrag et godt redskab for at udbrede kendskabet til sejladser i oldtiden, især den tidligste jer­nalder. Og endelig har vi gennem vor analyse af hvert eneste element i båden og er­faringerne fra hendes håndtering en enestående formue af viden, der kan føre til­bage i tiden, til bronzealderen, til en forståelse af bronzealderens skibe og samfærds­el.Nu er vi blevet konfronteret med en mulighed for et nyt forskningsprojekt vedrøren­de anvendelsen af skibe i bronzealderen, nemlig deltagelsen i et projekt, der skal føre til en sandsynliggørelse af anvendelsen af sejl på bronzealderens (og vel også jernalderens) skibe. En helleristningsbåd. Med sejl? Introduktion Primo december (2005) blev vi, via Anton Englert fra Vikingeskibsmuseet, kontaktet af Boel Bengtsson. Boel har en mastergrad i maritim arkæologi fra Southampton Universite­tet i England, hvor hun i sin eksamensopgave har behandlet Sydskandinaviens helle­ristninger i et maritimt perspektiv (selvfølgelig var der også et par billeder af Tilia som en del af illustrationerne). Boel har et par verdensmesterskaber i jollesejlads og delt­og i Olympiaden i Atlanta.Boel har sammen med sin broder, Bjørn Bengtsson, der ligeledes har en række olym­piadesejladser bag sig, udført nogle prøvesejladser i en canadisk kano forsynet med en A-mast og et råsejl. Boel i en Canadisk kano, forsynet med sejl. Læg mærke til, at der er anbragt et stiksværd i boven af kanoen, svarende til den ek­stra “styreåre” fundet i Hjortspringudgravningen. Boel ønsker sammen med os, at afprøve Tilia med en sådan mast og sejl for at sand­synliggøre, som en del af sin Dr. Phil.-afhandling[2], at bronzealderens både anvendte sejl.Bjørn er konstruktøren i hendes projekt. Kontakter Boel og Bjørn Bengtsson besøgte os i weekenden 10.-11. december med det formål at diskutere et samarbejde. Fra vores side deltog Jørn Anders Jørgensen med sin erfaring i sejlads med vikingeskibe, Niels Peter Fenger med sin viden om strømningslære og prak­tisk erfaring i sejlads og undertegnede med viden om helleristninger, projektledelse og sejlads.Vi lærte Boel og Bjørn at kende som meget vidende og entusiastiske personer. Deres tanker om en afprøvning af Tilia forsynet med en A-formet mast og et råsejl lød interessant og velunderbygget, og vi besluttede at fortsætte kontakterne, idet vi på basis af oplysnin­gerne anså projektet som interessant for lauget.Siden har vi gennem en intens korrespondance beskæftiget os med konstruktionsdetal­jer for at rigge Tilia til med mast og sejl, dels for at skitsere løsninger og dels for at lære hinanden og vore intentioner bedre at kende.Boel har haft et møde med Max Vinner og Erik Jørgensen, Vikingeskibshallen, for at dis­kutere sejlmaterialer mm. Max ville gerne deltage i nogle af sejladserne. Betegnelser for rigningsdele. Status En række løsningsforslag er under behandling. B. & B.’s forslag til rigningens størrelse (28 m2, sejl) synes os at belaste Tilia for meget og være for risikabel, i hvert fald indlednings­vis.Vor holdning er naturligvis, at Tilia ikke må lide skade under sejlsejladserne, ej heller må der gøres blivende indgreb i bådens nuværende udseende.Vi står overfor at beskrive projektet mere i detaljer, inklusiv prioriteringerne.Vi har angivet, at der vil kunne blive tale om op til tre sejladser i 2006. Det er imidlertid næppe sandsynligt, at sejladsafprøvningerne vil kunne færdiggøres i 2006, hvorfor der sik­kert vil blive tale om sejladser i 2007, efter at Tilia som ventet returnerer fra Frankfurt am Main 1. juli 2007.Knud V. Valbjørn Tilia for sejl4. til 7. August Tilrigning Torsdag nat ankom Boel, Bjørn, Vivian (Bjørns kone) sammen med Boel og Bjørns mor og Bjørns 1½ års barn til Fengers hus, hvor denne, med sædvanlig gæstfrihed, havde tilbudt at indlogere dem.Fredagen gik med at tilrigge Tilia med mast, stående og løbende rig, mast og “kofilnaglebænke” til fikse­ring af skøder og halse. Tilia blev påhældt vand til mellem nederste og øverste syning. Der var ringe udløb af vand. Fiksering af mastefod - masten lagt ned. Kofilnaglebænk til hals. Søsætning Fredag mødtes vi kl. 9 for at rulle Tilia ned til slæbestedet ved roklubberne. Her blev 20 stk. 25 liters dunke delvis fyldt med fjordvand. Vi havde nu planlagt, at disse 20 dunke, fyldt med vand ville udgøre 500 kg. Bal­last, men det blev nu kun godt 400 kg.Med Tilia stående på vognen og masten rejst blev de forskellige job ombord gennemgået, så folk vidste, hvad der blev forventet og hvilke kommandoer, der ville blive brugt. Det foregik på svensk (det var Bjørn, der var skipper), så helt forstået blev det næppe af hele besætningen.På grund af ukendskab[1] til Tilias stabilitet overfor et sejlpres og tilstedeværelsen af vindstød i vigen, var der sat et reb i sejlet, der således havde et sejlareal på 15 m2.Efter at Tilia på sædvanlig vis var blevet søsat, blev ballasten stuvet mellem dæksbjælkerne over de midterste 6 m.Mandskabet bordede båden.I sejladserne deltog følgende: I Tilia Fra Sverige: Bengtsson-familien, 3 personer.Fra Freja Byrding: 2 personer. Freja Byrding er den kopi af Skuldelev nr. 3, der blev bygget på Haderslev museum og nu ligger i Hjelsmin­de.Fra Lauget: 6 personer, heraf skiftedes to om det samme job. I følge- og slæbebåd Fra Lauget 2 personer. Fald og hals-mandskab. Fuld opmærksomhed. Balast og hjælpemotor. Indledende sejladser Vinden var NNØ, vel omkring 5-7 m/s i 1 meters højde over vandet. Vindretningen betød, at Tilia kunne drive udad mod vest uden hjælp, medens sejlet blev hejst. Sejladsen begyndte, i begyndelsen med nogen bæven fra mandskab og følgebådsmandskab (frygten for det ukendte), men snart oplevede man, at Tilia bjergede sig fint og stabiliteten var god, så tilliden steg.Nu skal man huske, at Bjørn som skipper og skødemand overhovedet ikke pressede båden og udviste behørig og rettidig omhu.Der blev sejlet frem og tilbage i Dyvig med vinden agten for tværs til halv vind. Somme tider var båden kommet så tæt på land, at sejlet måtte bjerges og slæbebåden måtte i aktivitet.Allerede under en af de første sejladser opnåedes en fart på 6,2 knob (kortvarigt).Efter et par timers sejlads trak vi Tilia ind til den sædvanlige kaj ved flydebroen i bådelauget. Ved rundin­gen at brohovedet kom vi for tæt på, så Jørn Anders måtte springe ud på en af tværbroerne for at affendre. Det gik ikke, så han endte i vandet. (Den første af to vandgange).Efter frokost bordede man igen Tilia og hun blev bugseret baglæns ud i åbent vand, hvor sejlet igen blev sat.Efter nogle sejladser på kryds og tværs og efter at have repareret forreste stævnror og aftalt en bedre kommunikation mellem de to stævnror og skipper, padledes ud gennem Stegs Gaf, hvor sejlet igen blev sat til et par løb af længere varighed ud ad Stegs Vig. Disse lange løb gav mulighed for at finjustere riggen. Ved afbrydningen af første løb og inden slæbning indad blev masten skrånet mere fremad, så råen kom længere frem, hvilket gav en rigtigere balance mellem sejl og ror.På disse lange løb oplevede vi en sejlads med halv vind (måske lidt foran for tværs) og uden afdrift, i hvert fald i forhold til grunden (beholdende kurs).Vi skal egentlig have malet to figurer på fribordet af Tilia forestillende to sømærker, som vi ramte på vej indad gennem Stegs Gaf. Den første blev passeret uden dramatik, medens fortøjningskæden på den sidste blev fisket af agterroret. Boel sprang resolut i vandet og fik den frigjort. (Vandgang 2).Efter et par småvendinger inde i Dyvig lagde vi til ved flydebroen uden dramatik denne gang.Tilia lå om natten ubevogtet (bortset fra mit skarpe blik engang imellem). Sejlet bjerges. For halv vind. For læns. Agterror. Forror repareres. Fortsatte sejladser, søndag Ved 10-tiden fortsatte sejladserne udelukkende i Dyvig. En yderligere justering af mastens hældning blev fo­retaget undervejs. Der blev foretaget en række kovendinger (fra halv vind styrbord til halv vind bagbord og omvendt). Afdriften ved en sådan kovending (vending med vinden) blev målt til 50 m.Der blev ikke foretaget forsøg på at gå over stag (vending mod vinden) af hensyn til sikkerhed og mang­lende rutine. I øvrigt var nødvendigheden af at kunne gå over stag vel næppe af betydning i Bronzealderen. Vi må jo ikke glemme, at Bronzealderens både primært var robåde, måske som antydet i nærværende for­søg med et hjælpesejl.Men det må have været vidunderligt at have sådan et sejl sat, når man for en vestlig vind sejlede nordpå op langs Jyllands østkyst.Ved ét-tiden trak vi Tilia hen til roklubbens ophalersted, hvor slæbetovet blev frigjort og padlerne skulle drive båden det sidste stykke op til slæbestedet. Det gik nu ikke så godt, så Tilia ramte nogle fortøjningspæ­le, før hun endelig fik jord under kølen igen.Det sædvanlige, store arbejde med at få Tilia op på vognen gik rutineret, det nye rullesystem virker godt. Vognen blev af Johannes trukket op til Lindeværftet og ind i bådhallen. Vi havde husket at lægge masten ned. Afslutning Denne rapportering fandt sted ud fra observationer fra ledsage- og slæbebåden og er i øvrigt baseret på en foreløbig rapport skrevet af Boel og Bjørn samt ud fra et par hundrede fotos, som vi har på CD.Det vil være ønskeligt, om en yderligere og mere udførlig rapportering kan finde sted senere. Vindretning og vindhastighed blev målt i ledsagebåden i 1-1,5 m højde, ret utilfredsstillende. Man bør montere en elektronisk vindmålestation på Tilias mastetop.Position, tid, beholdende kurs og fart blev målt af en GPS ombord i Tilia. Tilia kurs blev målt og aflæst på et kompas ombord.Ugen efter, eller rettere sagt næste torsdag blev Tilia påhældt vand som forberedelse for en sejltur på Nordborg sø. Det viste sig her, at den eksisterende revnedannelsen i de to side bord havde forplantet sig vi­dere fremad, så “vandet fossede ud”. Den blev nu hurtig tæt igen og søsejladsen blev gennemført med en stort set tæt båd.Det resulterede imidlertid i, at vi måtte aflyse de planlagte sejladser med sejl de næste par weekender. En fortsættelse af sejlforsøgene vil af hensyn til Frankfurtudstationeringen først kunne finde sted i juli 2007.Men nu skal Tilia repareres, det vil sige de allerede påsyede reparationslister skal forlænges. (Hvis vi kan identificere, hvor revnedannelsen stopper, bør vi nok bore et hul for enden af hver revne for at standse kærvvirkningen.)Det var en række indholdsrige og givende dage med megen humor men også med stor professiona­lisme afhængig af de medvirkendes forudsætninger. Lauget takker Boel og Bjørn for den mulighed, de gav os for at deltage i et arkæologisk eksperimentelt projekt for en udvidet forståelse af Tilias og Bronzealderens sejlmuligheder. Vi takker mandskabet fra Freya Byrding for professionel deltagelse.Knud V. Valbjørn  Tilias rig Mastetop med forklaringer. Sejladser GPS-målinger dag 1. GPS-målinger dag 2. Noter 1. Fengers beregninger udviste godt nok, at Tilia først ville bordfylde ved fulde sejl, ved 10 m/s og med mandskabet i luv side, men alligevel…2. Boel K. Bengtsson forsvarede sin afhandling 30. marts 2015 på Southampton University:SAILING ROCK ART BOATS - A REASSESMENT OF SEAFARING ABILITTIES N BRONZE AGE SCANDINAVIA AND THE INTRODUCTION OF SAIL IN THE NORTH. Link Kilder Nyhedsbrev 2006, nr. 1Nyhedsbrev 2006, nr. 2Nyhedsbrev 2006, nr. 3Jensen, Jens Kusk, Haandbog i Praktisk Sømandsskab, 4. udgave 1924, Høst og Søns Forlag (1978)

Detaljer

Oprettet: 16. februar 2025

Senest opdateret: 6. april 2025