Kategori (da-dk)

Lindeværftets indretning og faciliteter Bygningen Lindeværftet, set mod indgangen. Foto: Ib Stolberg-Rohr       Foredragssal                                       Bådhal - værksted                                               Smedje Foredragssalen Er opdelt i et område med siddeplads til ca. 50 gæster.Her kan vises film som introduktion til vores arbejde med HjortspringbådenHoldes foredrag med brug af moderne AV-udstyrEt område med udstilling af kopier af fund fra Hjortspring Mose og tidstypiske tekstiler.En mindre salgsbod hvor der kan købes bøger, postkort, T-shirts og kasketter med Hjortspinglaugets logo.Endelig er der et køkken og nogle borde.I tilknytning til dette rum og bådrummet er der et toilet med faciliteter for handikappede, der er god plads både til kørestol og evt. hjælper. Bådhal og værksted I bådhallen erTilia udstillet sammen med vores prøvestykker (segmenter af båden i 1:1)Billeder og plancher der beskriver bygningen af bådenModeller af fortolkninger af "Hjortspringbåde"Forskelligt væktøj der er brugt ved bygningen af TiliaEt værkstedsområde hvor vi laver forskelligt tilbehør og iøvrigt vedligeholder Tilia Smedje Er en ældre smedje vi har fået / bygget.Der er to essehoveder og 2 ambolte, samt div. værktøjerSmedjen bruges til at lave kopier af de fundne jerngenstande fra Hjortspring Mose.Nogle af vore medlemmer laver (moderne) mønstersmedede knive, derfor er der også udstyr til dette.
Vores bygning på Dyvigvej 11, Holm, 6430 Nordborg Lindeværftet, Dyvigvej 11 Laugets bygning på Dyvigvej 11, Nordborg. Foto: I. Stolberg-Rohr Værksted Værkstedsgruppen havde været vidt omkring på Nordals for at finde et egnet lokale til at bygge båden i. Lokalet skulle være mindst 24 m langt med en bredde på i hvert fald 8 m.Efter forskellige muligheder havde været besigtiget, endte vi op med at leje enden af et gammelt kyllingehus, der lå i Holm, to km vest for Nordborg. Huset var 44 m langt og 10 m bredt med en loftshøjde på 2,5 m.. Den lejede bygning i Holm. Foto: H.P. Rasmussen Et 24 m langt rum i sydenden blev adskilt fra resten og et lille møderum på 3x8 m blev bygget. Lejen var 30.000 kr./år.Hallen var dårligt isoleret og uden varme. Den indeholdt et el-system og var belyst med lysstofrør.Langs den østre langside af hallen blev monteret en række bukke med en afstand på 2,5 m. Arbejdsbukke langs hallens østside. Foto: H.P. Rasmussen Disse blev anvendt som arbejdsbænke, hvor de halve stammer kunne anbringes for der at blive bearbejdet til planker. Søndag, den 17. maj, 1998 Blev der holdt indvielsesfest for vores nye bygning - Lindeværftet. Godt nok lidt for tidligt, for købet af vores gamle værksted med tilhørende jord var endnu ikke helt afsluttet, det blev det først i 1999.Formålet var at bygge og indrette en egentlig foredragssal, indrette toiletfaciliteter og give plads til en smedje. Da båden var nær sin færdiggørelse, gik vi i gang med at renovere bygningen. Første aktivitet var at gennembryde gavlmuren mod nord og anbringe en port, så båden kunne rulles ud i det fri, en ikke uvigtig aktivitet. Plan over Lindeværftet. Tegning: C.B. Hansen  Der blev opbygget to brandmure, og dernæst blev foredragssalen indrettet. Gulv og vægge blev isoleret, væggene blev beklædt med rustikbrædder og loftet blev kraftigt isoleret. Et par store vinduer og et indgangsparti blev indsat i østvæggen. Der blev muret en skorsten og en brændeovn blev opstillet. Et lille køkken indrettedes i en niche, og et område med AV-udstyr blev indrettet, så der kan holdes foredrag og vises billeder og film for 50 mennesker på en gang. Kilder Hvad Haanden Former er Aandens Spor
Her kan du finde os Loading... Der er skiltet ved alle tre veje til Hjortspringbåden:Møllegade / EllehaveDyvigvej - officiel indkørsel til parkeringsplads, bemærk at man gerne må parkere på græssetDyvigvej / Ellehave Vejviserplakat Årets plakat i A4-format kan hentes her i PDF-format (åbner et nyt vindue). Design: KVV & ISR En fotograf kom forbi Forestil dig dette - efter at have boet i over 40 år på øen Als, havde jeg aldrig set rekonstruktionen af “Hjortspringsbåden” fra den keltiske jernalder, indtil sidste år, 2020!Jeg havde passeret mange gange på vej til havnen ved Dyvig, men var aldrig kommet ind. En dag i sommeren 2020 kørte jeg hjem fra Dyvig, og jeg kørte forbi endnu en gang, men bemærkede derefter et skilt ”åbent i dag”. Jeg stoppede min bil, vendte rundt og kørte ind.Ved ankomsten blev jeg mødt ved døren af ​​en frivillig dame, der viste mig rundt, efter at jeg havde set filmen om bådens historie og de mange timer, der blev lagt af frivillige til at genskabe jernalderbåden ud fra rester fundet i lokalområdet. Hele båden blev genskabt med håndværktøj, kopieret fra værktøj fra denne periode. Jeg fik også vist smedeværkstedet, der vækkede gode minder fra min barndom, hvor jeg også blev rimelig dygtig som smed. En tanke skabte en ny tanke, og inden jeg var færdig med min tur, spurgte jeg, om det ville være muligt at se smeden i aktion. Jeg mødte Johannes et par uger senere, og inden for en halv time var smedjen oplyst og glødende (se billedet nedenfor).Interessant nok betragter Johannes sig stadig som en voksen lærling på trods af at han er i 80'erne. Jeg var 10 år gammel, da jeg først brugte en smedje og havde glemt en masse fra dengang!Jeg kom tilbage en uge senere med mit kamera, da lysforholdene var bedre, for at tage nogle billeder af selve båden, og det bedste er også vedlagt. Alt i alt en velbrugt tid og tak alle sammen for at vise mig rundt. Jeg kan stærkt anbefale et besøg.John Perry Foto: John Perry, Copyright: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Foto: John Perry, Copyright: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Beklædningsgenstandene er udført efter fund fra Før Romersk- til Romersk Jernalder, dvs. tiden på begge sider af vor tidsregnings begyndelse.Det er sparsomt med fund fra disse tider, så klæderne er sammensat fra div. mosefund fra både Danmark og Nordtyskland.Mønstre og farver er valgt fra forbillederne.Materialerne er, så godt som det har været muligt, udført i samme teknik som forbillederne. En Jernalderfamilie. Foto: Ib Stolberg-Rohr De enkelte figurer Manden Manden Foto: Ib Stolberg-Rohr Skindhue, som Tollundmandens med rulleknapper i læderbindebånd.Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 191].Kjortel, ærmeløs, fra Obenaltendorf, Slesvig.Keltisk jernalder. [Hald, s. 345].Bæltespænde, samt bronzevedhæng, fund fra Nordals.Udateret. Ikke kopi.Remendebeslag.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 61].Bensvøb, med 3-tvundet uldbånd, fra Søgård mose ved Skive.Keltisk jernalder. [Hald, s. 30].Kappe, mange fund af vævede "tæpper".Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 65].Svanehalsnål.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 61]. Drengen Skindslag, hvidt kalveskind, lukket med stropper og rulle- knapper.Damendorf, Ruchmoor, Slesvig, Keltisk Jernalder. [Munksgård, s. 127].Kofte, (slå om) med læderbindebånd, af kohud.Søgård mose, Daugbjerg. Minder om Bronzealder, ikke dateret. [Hald, s. 30 og 344].Spyd.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 45]. Siddende kvinde Siddende kvinde. Foto: Ib Stolberg-Rohr Skindslag fra Huldremosen, (med kam).Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 136].Læderring på skindslag.Keltisk jernalder. [Hald, s. 324].Tørklæde med frynser og fugleklo fra Huldremosen.Keltisk jernalder. [Hald, s.44 og 45].Nederdel fra Huldremosen.Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 139].Håndten.Hjortspringfundet. 350 f. Kr. [Rosenberg, s. 67]. Stående kvinde Stående kvinde. Foto: Ib Stolberg-Rohr Helkjole (peblos) fra Huldremosen, Djursland.Keltisk/Romersk jernalder. [Munksgård, s. 144].Bælte med frynser.Fra relief på gravsted. Museet i Klagenfurt, Tyskland. [Hald, s. 377].Kniv.Hjemsted, Skærbæk.Kam, hornkam i lomme på fåreskindsslag fra Huldremosen.Tidlig Keltisk jernalder. [Hald, s. 187].Bånd i fletning fra kvindelig i Haraldskær mose.Vejle. 450 f. Kr. [Ebbesen, s. 7]. Pigen Pigen. Foto: Ib Stolberg-Rohr Spranget kyse fra Bredmose i Store Arden.[Hald, s. 25].Bluse med bronzefibler og brikvævet bort.Som Lønnehede-pigen. 100 e. Kr. [Munksgård, s. 142].Mininederdel fra Damendorf Ruchmoor, Slesvig.Keltisk jernalder. [Munksgård, s. 141]. Sko Generelt, Arnitlund Mose og Rønbjerg Mose.Keltisk Jernalder. [Hald, s. 335/ 336]. Bemærkninger I Jernalderen fandtes får også med lys uld. Denne lod sig farve med plantefarver. På opstadsvæve og rundvæve produceredes stoffer med stedse større trådtæthed, ofte med fire ægkanter. Nogle stoffer er blevet valkede (vasket med urin), med krympning til følge, og måske opkradset, tekniker, der gør tøjet blødere og varmere. Ternede stoffer og moden med bluse og nederdel var typisk nordeuropæisk. Brikvævede bånd anvendtes på forskellig vis, og deres fremstilling vises hos Boye, Fremstillingsmåden af sprang ses bedst hos Bonnier, og sprang omtales hos Hald, s. 25 og 254.Udstillingens tekstiler er maskinvævede, hovedsagelig af uld og indfarvede på moderne vis. Dragterne er håndsyede med sting, man også brugte i Keltisk Jernalder. [Hald, s.284]. Sponsorer Fa. Sandbeck, Nordborg.Tøjeksperten- Herremagasinet, Nordborg.Kvickly Nordborg.Djons Møbelpolstring, Nordborg.Dorit Hansen, Stenløse ogEigil Ebsen, Femina Hårstudie, Vojens
Rekonstruktion af Hjortspringbåden 5. juni 1999. Indvielse af den rekonstruerede Hjortspringbåd 5. juni 1999Så er dagen oprunden, Hjortspringbåden skal genopstå! Båden bæres ud af den kommende besætning.Båden skal placeres på vognen under nøje kontrol.Båden venter i styrtregn indtil det er tid til at påbegynde det ceremonielle.Imens kan vi jo kaste et blik på forskønnelsen af vores bygning: Nyt indgangsparti og vinduer, facaden pudset og malet med et billede af Hjortspringbåden i 1:1, Brokkerne i forgrunden bliver engang til en vej.Besætningen er ved at komme på plads, hvis de da ellers kan komme til for interesserede gæster.Båden er blevet tømt for regnvand og nu går turen mod Dyvig, med høvdingen som bannerfører.Båden trækkes stille og roligt ad de små veje af besætningen.Det er en alvorlig sag at transportere båden de ca. 800 m til Dyvig.Men der skal musik til! Det er kun 150 år siden Bronzealderen sluttede, så man kan stadig blæse på lur.Ned ad bakken, det sidste stykke inden parkeringspladsen ved Dyvig.Mandskoret afsynger en hymne til bådens ære.Båden må 'skære' sig vej gennem menneskemængden det sidste stykke ned til vandkanten. Det er efter der har været afholdt taler af forskellige honoratiores.Men det lykkedes, måske på grund af 'musikken'.Båden trækkes hen til flydebroen.Det gik ikke helt upåagtet for sig, der var ca. 4.000 tilskuere.Mandskabet er ved at komme ombord. Vikingeskibet til venstre er Freja Byrding (1), en kopi af Skuldelev 3.Inden vi kan sejle, skal båden have et navn. Denne handling udføres af Gudinden Nerteus, med vand i en lerkrukke.Oh båd - jeg dig velsigner og døber Tilia Alsie (2) er navnet du skal bære. Gør din egn og dit tapre mandskab ære, når du med stævn og åre bølgen kløver!Så kan vi vise de mange mennesker på bredden at vi har lavet en både, der kan sejle(s).På den første tur blev der sejlet rundt i det nære farvand, tilskuerne skulle jo gerne kunne se Tilia.På den anden tur, med en del af besætningen udskiftet med vore gode venner fra Nationalmuseet, blev vi prajet fra Freja, de ville gerne give en gave, et egetræ, det står nu på vores plæne.Det blev til flere ture. Imens kunne tilskuerne se på håndværk og nyde helstegt vildsvin og Hjortspringvinen.Til sidst er den gode dag dog ovre og gæsterne er på vej væk fra Dyvig. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Opmåling Forberedelse Kilder  Frea ByrdingTilia, det latinske navn for lindAlsie, fra Als
  1. Recon1_2_8-da
  2. Recon1_2_7-da
  3. Recon1_2_6-da
  4. Recon1_2_5-da

Side 6 ud af 11

Indhold