Kategori (da-dk)

Som omtalt i afsnittet vedrørende organiseringen af lauget var det naturligt at udnytte de professionelle færdigheder og interesser, som medlemmerne havde. Formålet var at fremskaffe så megen viden som muligt om Hjortspringbåden, dens originale skibsbyggere og endelig derigennem om det samfund, der havde skabt båden.Vi var så heldige at have nogle medlemmer, der havde erfaring i fluid mekanik (væskers bevægelse), styrkeberegninger og computerstyret geometri, så allerede under forberedelsen af bådbygningen startede konstruktionsgruppen som omtalt tidligere en analyse af båden. Her vil vi vise nogle af de beregninger, der har betydning for bedømmelsen af sejlegenskaberne. Som udgangspunkt tog konstruktionsgruppen den tegning, som den norske skibsingeniør Fr. Johannessen havde udført i forbindelse med udgivelsen af Rosenbergs bog om Hjortspringfundet. Johannesens smukke tegning af Hjortspringbåden. Udført i 1936. G. Rosenberg: Hjortspringfundet. Hydrostatik og -dynamik Her er vist nogle få af de mange beregninger, der blev udført.En total beskrivelse kan findes i foredrag 2 fra Gdansk-symposiet. Kurven viser sammenhængen mellem det fortrængte vandvolumen, svarende til vægt og dybgang. Eksempelvis vil båden, hvis den er lastet med 2,5 tons, stikke 30 cm. Tegning: HSBL. Også den vædede overflade af båden, en størrelse der anvendes ved beregning af bådens fart, blev udregnet. Kurven viser sammenhængen mellem den vædede overflade og dybgang. Ved en dybgang på 30 cm svarende til den ovenfor omtalte vægt på 2,5 tons, vil bådens vædede overflade være 15 m². Tegning: HSBL. Gennem beregning af opdriftspunkt og tyngdepunkt blev bådens følsomhed for skæv belastning udregnet. Det viste sig, at båden kunne forventes at være meget lidt stabil, et forhold, der skulle vise sig at holde stik ved sejlafprøvningerne.Også den nødvendige effekt for at drive båden frem ved forskellige hastigheder blev beregnet. Denne effekt er især afhængig af den vædede overflade, ruheden af denne og af længden af bådens vandlinje. Den opnåelige fart på båden havde i øvrigt været genstand for en ophedet diskussion på et par af medlemsmøderne. Kun laugets formand stolede så meget på vore forgængeres evner, at han hævdede, at båden kunne nå en fart på 8 knob (15 km/time). Et væddemål blev indgået. Imidlertid kunne beregningerne ikke afgøre det. Der måtte sejlads til.Men tilbage til beregningerne. Her ser vi den nødvendige effekt i afhængighed af hastigheden. Ved 8 knob skal de 20 padlere yde en nettoeffekt på 2,5 kW eller 125 watt hver. Det svarer til 0,2 hk pr paddel. Tegning: HSBL. Styrkeberegninger Det var også interessant at beregne belastningen på båden hidrørende fra lasten, opdriften og bølgernes påvirkning. En så kompliceret struktur som en båd med sine dobbeltkrumme flader er imidlertid vanskelig at analysere uden at gøre brug af særdeles omfattende computerberegninger. Da vi ikke havde adgang til en tilstrækkelig stor computer, måtte vi simplificere udgangspunktet for beregningerne.Vi betragtede derfor båden som en i begge ender tilspidset bjælke uden at tage hensyn til, at en båd, når den bliver belastet, kan udvide eller indsnævre skroget i bredden (som en ærtebælg).Båden er belastet af ydre kræfter hidrørende fra bådens egenvægt, vægten af lasten (besætning med udstyr) og endelig fra opdriftskræfterne. De to første virker nedad, medens den sidste virker opad. Disse ydre kræfter vil være i ligevægt. Disse kræfter blev betragtet som enkeltkræfter, der angreb båden hen over denne med en afstand på 1 m.Man plejer oftest, når man betragter skibes styrke, at beregne denne i tre forskellige tilstande: I stille vandRidende på en bølge midtskibsRidende på to bølger med toppene ved stævn og agterstævn Man anvender en standardbølge med en længde svarende til bådens vandlængde og med en højde på 1/10 af bølgelængden.. Båden ridende på en standardbølge midtskibs. De resulterende kræfter fra vægt, last og opdrift er vist forneden. Det ses, at ved en sådan bølge vil båden belastes til kølsprængning. Tegning: HSBL. I de tre belastningstilfælde, i stille vand, med standardbølgens top midtskibs og med standardbølgens to toppe i hver ende af båden, blev træk-, tryk- og forskydningsspændingerne beregnet. De sidste var ved nederste sysøm større end sysømmens tilladelige forskydning, når båden sejlede i standardbølger (13 m bølgelængde og en bølgehøjde på 0,65 m).Man måtte altså forvente slid i sysømmen ved bølgesejlads. Ved samme bølgestørrelse ville stævnene vibrere i lodret retning med en bevægelse på 30 mm. Der er ikke i disse beregninger taget hensyn til den forventede gunstige virkning af spændtovet men heller ikke til de svage sysømme.Vi må huske, at beregningerne er baseret på faconen af båden, som den var beskrevet af Johannessen. Tilia havde imidlertid en lidt kortere vandlinje på grund af den mere krumme køllinje. Betydningen af denne ændring på spændingerne blev ikke vurderet i disse beregninger. Fakta Newton, (efter Isaac Newton), måleenhed for kraft i SI-systemet med symbolet N.Enheden newton er afledt af grundenhederne kilogram (kg), meter (m) og sekund (s) på følgende måde:1 N = 1 kg·m/s²Kilde: Lex.dk Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.Symposiums: Paper 2: Theoretical Performance and initial Test Results
Økser Til flækning af stammerne blev anvendt stålkiler og mukkerter. Også slanke kiler i bøgetræ med en topvinkel på 15º blev brugt, når stålkilerne havde åbnet en tilstrækkelig stor spalte.Umiddelbart anvendtes almindelige retøkser, såvel store skovøkser som mindre økser. ægvinklen blev tilpasset lindetræ, 25º.I vedtægterne var det anført, at samtidige værktøjer i størst muligt omfang skulle anvendes til fremstilling af båden. Imidlertid er fund af værktøj fra keltisk jernalder meget sparsomme i Skandinavien.Værktøjsgruppen arbejdede derfor ud fra den filosofi, at inden for et håndværk som træbearbejdning i bådbygning har værktøjer stort set kun ændret sig med fremkomsten af nye værktøjsmaterialer. Følgelig tog gruppen udgangspunkt i værktøjer, der anvendtes til bådbygning i det nittende århundrede. Gennem litteraturstudier søgte man dernæst at identificere lignende værktøjsudformninger fra tider tættest muligt på keltisk jernalder.Fund i Danmark fra romersk jernalder indeholdt adskillige værktøjer, der syntes relevante til skibsbygning, værktøjer såsom økser, skarøkser og stemmejern.I det øvrige Europa var fund af værktøjer hyppige, især i de keltiske bebyggelser nord for Alperne. Da håndværk og handel var vel udviklede i den keltiske kultur, kunne man forvente, at sådanne værktøjer havde spredt sig nordpå.Fra bronzealderen fandtes mange fund af små bronzeskarøkser i Danmark.Fra den første rekonstruktion af Hjortspringbåden blev vi opmærksomme på en skarøkse, der var blevet fundet i en skibstømrers værktøjskasse på Gotland. Fundet kaldes Mästermyr efter fundstedet og var dateret til 900 e.Kr. Smedegruppen smedede de første Mästermyrøkser, der viste sig at være meget anvendelige til fjernelse af store spåner under grovplaning af bordene. Den venstre skarøkse er en kopi af en økse fra et vikingfund på Gotland. Foto: H.P. Rasmussen Hjortspringjern Til finbearbejdning af flader viste kopier af de fundne jern fra romersk jernalder sig at være meget anvendelige, især skæftede som stemmejern. Skæftede som skarøkser som angivet af S. Nielsen og J. Lund, fungerede de mindre godt, måske fordi deres skæftning ikke gav tilstrækkelig tyngde.Som stemmejern blev de så populære, at de blev benævnt “Hjortspringjern” af bådebyggerne. Fakta Dølleøkse fundet ved Overbygård øst for Nørresundby tæt ved Limfjorden i 1977.Fundet var gjort i en forrådskælder, i øvrigt sammen med to sværd. Perioden er tidligste Jernalder.Kilde:Skalk 1978 nr. 1 side 3 - 10.Foto: P. Dehlholm Flade og hule "Hjortspringjern" blev brugt til finbearbejdningen. Foto: H.P. Rasmussen Endelig blev smedet en kraftig hul-skarøkse, ikke fordi fund angav det, men fordi den var nødvendig til udhuling af bundplanken og stævnstykkerne. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.
Hvordan vi kom i gang Der blev startet med at fastlægge hvad vi ville og  hvordan: Prioritering Ved ethvert projekt, der indeholder ukendte elementer er det nødvendigt at prioritere en række parametre eller aspekter i forhold til hinanden. Ikke alle kan være lige vigtige. Det er en fremgangsmåde, der anvendes i udviklingsprocessen på Danfoss. Den typiske metode er at identificere 5 parametre, prioritere dem efter betydning og lade den sidste være den fri parameter, hvor der kan afviges fra planen, når vanskeligheder opstår.Prioriteringen skal forstås på den måde, at hver gang to parametre konkurrerede, skulle den parameter, der stod højest, nyde fremme. Her blev følgende parametre valgt til at afspejle målsætningen, nemlig at illustrere den funktionelle værdi af båden som en indgang til en øget forståelse af datidens samfund og samtidigt bidrage til den stadig voksende forståelse af udviklingen af bådkonstruktioner i oldtiden.Det var imidlertid ikke sådan, at vi valgte disse parametre, inden vi gik i gang. De opstod gennem en organisk udvikling over de første par år. Kvalitet i alle aspekter af projektet.Seriøsitet i valg af løsninger.Repræsentation af de seneste tolkninger.Dokumentation af alle handlinger og valg.Tidsforbrug til bygning af båden. De fem parametre er anbragt i prioritetsorden, og deres indhold er illustreret nedenfor. Lad os imidlertid først vise et eksempel på virkningen af prioriteringen. Vi skulle på et tidligt tidspunkt vælge hvilket materiale, bådens planker var syet sammen med. Tro mod parameteren Seriøsitet studerede vi litteraturen for at se hvilke materialer, der typisk var anvendt til snore i jernalderen. Det syntes som om snore fremstillet af lindebast var meget anvendt i hele oldtiden. Konservator G. Rosenberg, der havde udgravet båden i 1922 og beskrevet og tolket fundet i 1937, havde foreslået lindebastsnore, ikke mindst fordi der var fundet et bundt snore af dette materiale som en del af fundet. Nogle snore blev fremstillet og en trækprøve viste tilstrækkelig styrke.De seneste tolkninger, udført af Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser (NMU) antydede imidlertid, at anvendelsen af birkerødder kunne være en løsning. Argumentationen for denne sidste løsning syntes os imidlertid ikke overbevisende, hvorfor vi til sidst fastholdt lindebastsnore som den valgte løsning. Et eksempel på en anden prioritering end den her valgte kan aflæses i bogen ”Roar Linde”, hvor en spejdertrop i 1971 byggede en kopi af Hjortspringbåden sammen med folk fra Vikingeskibshallen i Roskilde. Her må prioriteringen have været (hvis vi bruger de samme fem parametre): Tidsplan (og penge).Værktøj.Dokumentation.Kvalitet.Seriøsitet. Resultatet blev en båd, der var en halv meter smallere end den, fundet angiver, med “bedrøvelige” horn og med en meget grov finish, formodentlig fremstillet til 1/10 af prisen for Tilia. Resultater fra afprøvningen foreligger ikke offentliggjorte.Forskel i prioritering giver afgørende afvigelser i løsninger. Kvalitet Det er svært at sjuske, når Arne står ved siden af. Foto: H.P. Rasmussen Denne parameter blev den væsentligste gennem hele forløbet af projektet, i bådbygningen såvel som i de øvrige gruppers arbejde.En sund accept af bemærkninger fra arbejdsfællen vedrørende kvaliteten af ens eget arbejde udviklede sig og resulterede i et højt niveau af raffinering af båden og dens detaljer. Den samme effekt havde de månedlige møder, hvor forsamlingen med “hjertelig bramfrihed” kommenterede de enkelte gruppers rapporter. Seriøsitet En klampe skæres til ud fra en model, der ligger ved siden af på planken. Foto: H.P. Rasmussen Der blev nedlagt et stort arbejde i fremskaffelsen af tidligere beskrivelser af båd og fund. Disse blev analyseret og diskuteret til bunds. En model af båden i skala 1:10 blev fremstillet. Alle detaljer af båden blev drøftet. Dele blev fremstillet med det ene formål at være genstand for diskussioner.Baggrunden for valg af løsninger hidrørte ofte fra andre dele af båden eller fra andre både.Nogle få valg var så revolutionerende, at de blev benævnt hypoteser, altså foreløbige teorier, og valgets værdi skulle siden undersøges under afprøvningen af den færdige båd.Baseret på litteraturen blev værktøj fremstillet, afprøvet og ændret.Der blev gennemført en intensiv øvelsesperiode i træbearbejdning med de fremstillede værktøjer. Repræsentation For at sikre, at kopien ville repræsentere den seneste tolkning, fik lauget kontakt til forskellige videnskabsfolk på museer og universiteter. Lauget dannede, hvad vi kaldte vort “Videnskabelige Netværk”. Under hele projektet blev disse videnskabsfolk kontaktet løbende gennem telefon og ved besæg på museerne.De første par år inspicerede folk fra Nationalmuseets maritime afdeling i Roskilde to gange om året bådbygningen for at kommentere løsningerne. Medlemmerne af det videnskabelige netværk modtog medlemsmappen og løbende de udsendte rapporter. Arkæolog Flemming Rieck og Thorkild Thomasen fra Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser i Roskilde vurderer prøvestykket af bådens midtersektion. Foto: H.P. Rasmussen I overensstemmelse med vor prioriteringsparameter “Seriøsitet”, blev videnskabsfolkenes udsagn “taget med et gran salt”. Vi skulle jo gerne bidrage til en forøget viden om båden gennem vort arbejde og skulle derfor gerne i vores tolkning repræsentere den seneste sandhed.Med andre ord var tanken, at vi i vort arbejde skulle stå på skuldrene af den etablerede viden. Dokumentation Det blev fra starten anset for væsentligt at nedfælde alle aktiviteter og resultater på tryk eller på foto/video. Denne indstilling er meget vigtig i og med, at en færdig båd uden dokumentation blot er en båd og ikke et stykke videnskabeligt arbejde, hvorfra nye erkendelser kunne drages.Uden dokumentation ville en stor del af det investerede arbejde og de investerede midler være spildte.I det foregående er beskrevet de forskellige medier, der blev anvendt som dokumentation. Senest har lauget udsendt en hjemmeside, der beskriver historie og aktiviteter (som du læser lige nu).Også denne bog er et eksempel på en dokumentation.Fokus på dokumentation havde en afgørende indflydelse på kvaliteten af arbejdet.Ingen har lyst til at skrive en rapport, der beskriver lemfældige valg. Udformningen af spantsystemerne diskuteres i en kaffepause. Foto: H.P. Rasmussen Tidsforbrug Tidsforbruget ved fremstillingen af båden blev løbende noteret, sådan at forstå, at når folk kom for at arbejde på båden, skrev de sig ind i logbogen, ligesom de skrev sig ud, når de forlod værftet igen for at gå hjemKaffepauserne blev medtaget som en del af arbejdet, idet de i meget høj grad blev anvendt til at drøfte løsninger på problemer.Som omtalt blev tidsforbruget regnet som den fri parameter. Den nødvendige tid for at opnå det bedst mulige resultat var til rådighed. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.
Her følger en billedkavalkade med Tilias tilblivelse. Det er udvalgte billeder fra vores billedarkiv.Vi begyndte at fotografere (analogt) systematisk i 1993 og fortsatte til søsætningen 1999. Det blev skannet  5.000 billeder til vort arkiv.Billederne er ikke lavet til formålet her på siden. Der er foretaget nogle kraftige beskæringer på mange billeder, dette medfører at nogle personer har fået "amputeret" diverse kropsdele for at fokusere på bådens dele. Undskyld til de berørte personer.Der er naturligvis fotograferet siden, det er jo meget nemmere nu, hvor vi alle har et camera i lommen.De mange billeder (knap 200) er opdelt i 9 temaer: Forberedelsen Bundplanken Sideplankerne Rælingsplankerne Ribbestativer Horn Bundbrædder Opmåling Indvielse Indholdet i disse temaer er ikke nødvendigvis kronologiske, men rækkefølgen er valgt for at belyse metoden.Disse kan nås via linkene i listen ovenfor, kronologisk med knapperne nederst eller fra menuerne. Advarsel På trods af opdelingen i de 9 sektioner, vil det tage ret lang tid at vise det første billede, hvis du ikke har en hurtig internetforbindelse. Indvielsen Forberedelserne Billederne er udvalgt og tilpasset af Ib Stolberg-Rohr
Båden vi ville bygge Båden er Hjortspringfundets mest imponerende enkeltstykke og er Skandinaviens ældste, hidtil fundne, plankebyggede fartøj. Grundlag G. Rosenbergs fundbeskrivelser og Fr. Johannesens heraf afledte tegninger er grundlag for:Rosenbergs skala model, som den ses i RekonstruktionerNationalmuseets genopstilling af fundet, se nedenforVores rekonstruktion af Hjortspringbåden Vore grundlag og afvigelser DokumentationVores dokumentationssøgning har været de tilgængelige kilder i fra 1991 - 1999, dvs. i byggeperioden.Der har været hensyntagen til de nyeste forskningsresultater efter Rosenberg (1937), især opmålinger foretaget på de genkonserverede båddele på Nationalmuseets konserveringsafdeling i Brede, hvilket har medført en nyfortolkning af dele af løftningen.ÆndringerEfterfølgende er et kort resumé af vore ændringer / tilføjelser.SpringDer er foretaget konstruktive ændringer vedrørende bådens spring i forhold til Johannesens tegninger, på grund af de plankebredder vi kunne opnå med det træ vi havde.StræktovDet anvendte stræktov er vores tilføjelse. De fire klamper på den agterste stævnklods er ikke dokumenteret i fundet - det meste mangler agten for løftingen, men Johannesen har de fire klamper med på tegningen, vel sagtens af symmetrigrunde.DækketDækket, som vi har det, findes ikke hos Rosenberg og Nationalmuseets udstilling. De fundne tilspidsede brædder er i stedet brugt afdækning af bordplankernes syninger.RoretDa det meste af agterenden mangler, er der ingen klar indikation af rorets placering. Bådens bestanddele. F. Kaul: Da våbnene tav, fig. 11. Den er en mere end 19 m lang kano, bygget af en bundplanke og af en side- og rælingsplanke i hver side, plankernes ender er holdt sammen af to stævnblokke.Dette giver et kølløst, rundbundet fartøj. Bundplanken og rælingskanterne er i begge ender forlænget i to 2 m lange opadbøjede horn (se billedet herover).Båden er for det meste lavet af lindetræ, bundplanken og stævnklodserne er låst sammen af en lodret egetræsplanke (låseplanke), ligeledes er hornene holdt sammen af et stykke egetræ, egetræstykkerne er tappet ind i hornene og fikseret med egetræsnagler.Et arrangement at 10 ribbestativer, lavet af en sædeplanke af lindetræ, to søjler (sneller) og et tværstykke af ask, det hele holdt sammen af en hasselgren, som er bundet fast til klamper udhugget i bund- og sideplankerne. Snore til fastbinding er lavet af lindebast. Samme slags snore er brugt til at sy plankerne sammen, der er ikke brugt metal noget sted i båden!Båden er 13 m lang og 2 m bred indvendig, 0,7 m høj midtskibs og planketykkelsen varierer fra 3 cm i bunden til 1,5 cm ved rælingen.Håndværket har været så godt at vægten kun har været ca. 500 kg.Med 22 mands besætning - 19 padlere, kaptajn, styrmand og taktgiver (trommer) - og deres udstyr ombord, har totalvægten været ca. 2.500 kg. Dybgangen har da været ca. 30 cm. Hvad der ellers var Hjortspring fundet er meget mere end selve båden, vi har også fået et bredt kendskab den Før-Romerske Jernalders våben og udstyr.Det følgende blev fundet i mere eller mindre komplet størrelse og form:Mere end 50 skjolde af lindetræ, det er det største samlede fund af bevarede skjolde fra hele Europas forhistorie. De har alle den samme basisform med længder fra 61 til 68 cm og bredder mellem 29 og 52 cm.Der er rester svarende til at der må have været mellem 60 til 80 skjolde.Mindst 169 spyd, af hvilke de 138 var af jern - af meget forskellig form, fra 10 til 13,5 cm lange - og 31 af ben eller takker. Det længste spydskaft var 197 cm langt.11 sværd af meget forskellig form, men alle enæggede og grebtungen liggende i sværdets midterakse.Der blev under udgravningen fundet rustaftryk af små tynde jernringe, dette lag har iflg, Rosenberg dækket 20 - 24 m², nok til 10 - 20 ringbrynjer, de ældste kendte i hele Europa. De må antages at være importerede fra kelterne i det centrale Europa (1)De første eksempler på drejede trædele i det nordlige Europa, små dåser ca. 10 cm i diameter.Der blev fundet mange forskellige trædele til brug ved søtransport. Som originalmaterialet ser ud nu Udstilling af fundet på Nationalmuseet 1937. Den første udstilling af Hjortspringfundet - alun-glycol konservering.1965. Båden blev nedtaget pga. problemer med konserveringen. Den blev adskildt, omkonserveret og nedpakket.1986-1988. På grund af manglende økonomiske midler blev båden først genopstillet i denne periode.1988. Båden og de andre genstande blev udstillet igen i et nyindrettet udstillingsrum. Fl. Kaul udgav sin bog: Da våbnene tav, og Fl. Rieck & O. Crumlin-Pedersen: Både fra Danmarks Oldtid.2003-2004. Udstillingen Sejrens triumf blev åbnet med den lånte Nydambåd som en af atraktionerne og omhandlende krigsbytteoffer.Hjortspringbåden og Tilia Alsie nævnt [p. 212 - 222].
  1. Recon0-da
  2. Find5-da
  3. Find4-da
  4. Find3-da

Side 8 ud af 11

Indhold