Kategori (da-dk)
Skjold, sværd og spydspidser. Foto: H.P. Rasmussen. Spyd og sværd Hjortspringfundet er et krigsbytteofferfund; dvs. at en sejrende hær har ofret krigsbyttet til guderne som tak for sejren. Dette kan bl. andet ses ved at nogle af våbnene er bevidst ødelagte: et sværd er bøjet i "S"-form og et andet i en ret vinkel, nogle lanseskafter er blevet knækket. Lignende ødelæggelser er sket ved offermoserne i Nydam og Illerup Ådal.Dette bestod, udover båden, af mere end 169 spydspidser af forskellig art. Ved tørvegravningen i 1880'erne er - er det blevet fortalt - adskillige stykker skarpt jern smidt i et nærliggende hegn, så man ikke skar sig på dem når tørven skulle æltes med fødderne. Der har måske været over 180 spydspidser (1).Der er ligeledes fundet 11 sværd af forskelligt udseende, de er dog alle en-sidet med en rygforstærkning, som en bredere ribbe.Spyd og sværd han ses her. Ringbrynjer Der er fundet okkerfarvede aflejringer med cirkulære aftegninger, som af Rosenberg blev tolket som spor af ringbrynjer (10 - 12 m2) (2, 2a, 11).Rosenberg var en af den tids førende eksperter i konservering af jern og metaller - han har skrevet en, berømmet, lærebog i dette emne. Et stykke ringbrynje lavet af Ø8 mm ringe. Foto: Ib Stolberg-Rohr Et citat fra Hjortspringfundet Ringbrynjer (2) Et lyst, okkerfarvet Lag af Jernrust var udskilt i Kærtørven over Størstedelen af et ca. 10 - 12 m2 stort Areal, strækkende sig fra Baadens Sydende mod Vest til ca. 2 m fra Udgravningens Grænse. Tørvegravningen har formentlig fjernet Laget fra et lignende Areal, saa at det nu opløste Jern har været fordelt over en 20 - m2 stor Flade.Ved nærmere Iagttagelse af den med vaad, pulveragtigt Rust gennemtrukne Tørvemasse saas talrige yderst spinkle og skrøbelige Rustskaller af smaa Jernringe, der utvivlsomt oprindeligt har været sammenføjede til Ringbrynjer. Det sure Mosevand har helt opløst og udvasket Jernet af de tynde Traadringe, kun den paa Jernets Overflade først dannede, sammenhængende Rustskal er blevet tilbage. Rustlagets Tykkelse varierede meget, fra et svagere farvet, næppe centimetertykt Lag indtil et ca. 3 cm tykt Lag af næsten ren Okker med færre Plantedele, hvor de tunge Brynjer paa den ujævne Mosegrund er gledet ned i Fordybninger.I hviken Tilstand Brynjerne er bleven nedlagte i Mosen, kunne ikke afgøres, ligesaa lidt som deres antal kunne bestemmes. Men det maa formodes at de, ligesom andre Vaaben, før Henlæggelsen er bleven sønderrevne. Under den Forudsætning, at Laget har strakt sig hen over Tørvegravenes Plads indenfor det Areal, hvor Rusten kunde spores, og ved skønsmæssigt at anslaa den Plads en Ringbrynje dækker, til 1 m2, vilde man komme til et Antal af 20 - 24 Brynjer.Af en 2 m2 stor Tørveflage, som optoges indenfor Laget, er præpareret nogle prøver paa Ringe. De fleste af disse har en Diam. af 0,6 - 0,8 [cm], enkelte er 0,9 - 1,0 [cm] store, andre kun 0,4 [cm] . De ganske smaa Ringe kan kun have omfattet 1 eller 2 Traadringe, de største vel 3 - 4. Et hvælvet Parti af Rust kan maaske være Hovedet af en Nagle eller Hægte til Sammenhæftning af Ringe. På trods af ovenstående, meget sikre beskrivelse af det fundne, har andre, senere, forskere antyder at det ikke er ringbrynjer, men kun okkeraflejringer.Vi har ikke lavet rekonstruktioner af ringbrynjer. Skjolde Fundet indeholdt et stort antal skjolde, faktisk det største samlede fund af skjolde i Europas forhistorie!De færreste af skjoldene er fuldt bevarede, men der var materiale nok til at kunne samle 50 stk., nok til at de kunne opmåles. Derudover var der fragmenter nok til at sandsynliggøre op til 60 - 80 skjolde i fundet, måske endda op til 100, men ikke flere.Alle skjoldene var af samme grundform. Aflangt firkantet til ovale med afrundede hjørner (3). Skjoldene er af keltisk form. Kelterne levede øst og nord for Alperne. Det har tidligere givet navn til perioden som Keltisk Jernalder, nu bruges mest betegnelsen Førromersk Jernalder (500 fvt. til år 1).De rekonstruerede skjolde kan ses her. Hæren Skematisk fremstilling af den hærstyrke, der angreb Als, ifølge Jørgen Jensen. (6) Antallet af spyd, sværd og skjolde er nok til at bevæbne en styrke på 80 mand, dvs. 4 både af Hjortspringtypen. Hver båd har siddeplads til 20 personer, hvoraf de 18 er padlere, 1 er styrmand og 1 er skipper - han kan dog godt være "bevæbnet" med en paddel. Vores erfaring er, at det kan være nødvendigt med en udkig, når der sejles på grundt vand, men om det er en af padlerene ved den forreste tofte (10) der har jobbet eller en ekstra helt ude for, ved vi ikke, men det er en lidet komfortabel plads i båden, der knapnok plads til en fod i bunden af båden og slet ikke hvis de, som vi har det, med et stræktov monteret i båden (4).I følge ovenstående teori, har de almindelige padlere/krigere hver haft en lanse og et par spyd og et skjold. "Officererne" har yderlig haft et sværd - det har måske været skipper og styrmand (5).Dette er den mest almindelige forestilling om det skete i hine tider.Nogle af de rekonstruerede spyd- og lansespidser, samt nogle sværd kan ses her. En anden teori, som nogle medlemmer af Hjortspringbådens Laug ofte fremfører er, at det var et handelsskib - våbenhandlere - der kom galt afsted. Nogle forskere er helt uenige, men det er da en god historie! Fakta er, at der ikke er nogen der ved det, der er jo intet nedskrevet, bortset fra Tacitus, der i 1. bog af 30: Historiae et Annales, beskriver germanernes grumme behandling af krigsfanger og deres våben (7). For Der er ingen mærker efter kamp på de fundne skjolde, bortset fra et enkelt, hvor der var jaget et lanseskaft igennem skjoldpladen, men det var sandsynligvis sket ved ofringen i mosen.Der er kun fundet værktøj, køkkengrej og personligt udstyr svarende til én båd. Imod Jeg har ikke hørt én fagarkæolog gå ind for idén om et handelsskib, med derfor kan det jo godt være rigtigt. Om våben i kamp Sten til brug i slynger Der er fundet mange sten i mosen, mange af dem imellem de adskilte bådplanker; båden blev sænket liggende på den ene side - ellers kunde den ikke være i mosen - og stenene skulle så holde den nede. Jørgen Jensen (8) omtaler muligheden. I Germania skriver Tacitus (9) at [...] Fodfolket har også kastevåben - hver mand flere - som de slynger enormt langt, nøgne eller kun iført en let kappe. [...] han skriver ikke hvad kastevåben er, det er sikkert spyd, men de kan jo også have haft sten. Bue og pile Der er ikke fundet spor af bue og pile overhovedet (10). Sådanne blev, tilsyneladende, ikke brugt til kamp i denne del af jernalderen, men nok til jagt. Var det et "etisk" spørgsmål? Skulle man kunne se "det hvide" i øjnene på modstanderen, så det kun var "ærefuldt" med kamp mand til mand? Skjoldene Hvis skjoldet har været holdt lodret, vil man savner en strop på den nederste del af skjoldene som kan gå rundt om underarmen tæt ved albuen. Dette for at modvirke at man rammes i hovedet af den øverste skjoldhalvdel, hvis denne rammes hårdt. Det er umuligt at forhindre dette ved kun at holde fast i skjoldgrebet.Der er intet der tyder på at en sådan albuerem har eksisteret på skjoldene og vi har heller ikke monteret en sådan rem, bortset fra vores rekonstruktion af skjold nr. 123, hvor der var et hul i skjoldpladen som kunne være brugt til en sådan rem. Der er monteret en rem på skjoldet i vores udstilling.Når der menes at hver kriger skulle have et skjold, en lanse og et par kastespyd, hvordan holder han så disse spyd?Måske sådan: Hvis han er højrehåndet har han sit skjold i venstre hånd med et underhåndsgreb og sit angebs- / forsvarsvåben i højre. Krigeren må have stået stille for at kaste et spyd, med lanse og ekstra spyd "parkeret" i jorden. Når han ikke havde flere kastevåben, har lansen været brugt i nærkamp.Hvis skjoldet har været holdt vandret, dvs. skjoldgebet lodret, så har man ikke de problemer omtalt i ovenstående. Man kan godt have de ekstra spyd i venstre hånd, de vil så også være lodrette. Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. F. Kaul, p. 222. G. Rosenberg, p. 47 - 482a. J. Jensen, Bind 3, p. 763. F. Kaul, p. 23 ff.4. J. Jensen, Bind 3, p. 69 ff5. J. Jensen, p. 696. J. Jensen, Bind 3, p. 698. J. Jensen, Bind 3, p. 689. P. Tacitus, Afsnit 6,1, p. 9210. J. Jensen, Bind 3, p. 6811. O. Crumlin, Afsnit 4.3.4 Chain mail coats, p. 153 (7)Publius Cornelius Tacitus (ca. 56 – 120 e.v.t.) I sit kæmpeværk Historiae et Annales på 30 bind, skriver han i: FØRSTE BOG. - III. Tiberius Nero Cæsar i året 15 (…)Her var man ikke langt fra den tevtoburgske skov, hvor Varus' og hans legioners ben skulde ligge hen ubegravede.61»Midt på sletten lå der hvidnede ben, spredte eller samlede, alt eftersom de havde flygtet eller sat sig til modværge; ved siden af lå der stumper af spyd og lemmer af heste, og dernæst så man menneskehoveder naglede fast til træstammer. I de nærliggende lunde stod barbariske altre, hvor de havde slagtet tribuner og centurioner af første rang«.(...)Resultatet kan ses på Mosgårds Museeum i udstillingen om Alken Enge (Skanderborg), ofringerne er fra ca. år 1.
- Detaljer
Laugssejladser Tilia på Gudenåen ved Tollundmandens "Genfødselsdag". Foto: H.P. Rasmussen. Efter indvielsen tog medlemmer på forskellige små sejlture med Tilia i Dyvigområdet.Også en tur på Gudenåen blev det til. Vi var blevet inviteret til at deltage i en “jernalderfest” af det arkæologiske museum i Silkeborg i forbindelse med, at det var 50 år siden, “Tollundmanden” var blevet gravet op af mosen ved Tollund. Tilia med en admiral om bord. Foto: H.P. Rasmussen. Disse forskellige sejladser gav os nogen rutine i padling og manøvrering af båden, samtidig med at laugets sammensætning ændredes til at indeholde flere medlemmer, hvis hovedinteresse især var sejlads. Selv om vi blev stadigt bedre til at padle, kom vi ikke over 4.1 knob. Vi måtte erkende, at vore evner og kræfter ikke slog til, når Tilias egenskaber skulle afdækkes. Det skulle jo gerne afklares, hvor hurtigt og hvor langt vore forgængere i den originale båd formåede at sejle. Herved ville arkæologer og historikere få en dybere forståelse af de nordiske samfunds indbyrdes kontakter i såvel bronzealderen som i den tidlige jernalder. Kilder Hvad Haanden Former er Aandens SporEgtvedpigens dans
- Detaljer
Forberedelsen Først i maj 1999 var båden klar til at blive sat i vandet. Allerede i efteråret 1998 var planlægningen imidlertid begyndt. Lærere fra en lokal skole, Hjortspringskolen, havde foreslået, at et par klasser skulle deltage i festlighederne ved den officielle søsætning. En lokal teaterinteresseret havde meldt sig som organisator. Lauget nedsatte en festkomité, og planlægningen og forberedelserne gik i gang.Hovedplanen var, at båden skulle rulles ned til Dyvig i et optog, hvor de medvirkende var iklædt dragter fra jernalderen.Vinteren gik for skoleklasserne og for de af laugets medlemmer, der ville deltage i festlighederne, med at sy dragter. Planerne udviklede sig, og et sangkor ville deltage i præstelignende dragter. En sang blev skrevet til en gammel keltisk melodi fra øen Man, og det blev besluttet at lade gudinden Nerthus deltage i en tohjulet kærre, trukket af fire slaver. (Hvide okser var det ikke muligt at skaffe). Det er nemlig en kendt sag (i hvert fald i sognet Holm, hvor Lindeværftet ligger), at en mose på nordspidsen af Als ved navn Hellesø er det sted, hvor Nerthus stiger op en gang om året med sin kærre.Forsiden af sognebladet viser dette. Forsiden af sognebladet Holmboen, der viser gudinden Nerthus i sin kærre. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.
- Detaljer
Som omtalt i afsnittet vedrørende organiseringen af lauget var det naturligt at udnytte de professionelle færdigheder og interesser, som medlemmerne havde. Formålet var at fremskaffe så megen viden som muligt om Hjortspringbåden, dens originale skibsbyggere og endelig derigennem om det samfund, der havde skabt båden.Vi var så heldige at have nogle medlemmer, der havde erfaring i fluid mekanik (væskers bevægelse), styrkeberegninger og computerstyret geometri, så allerede under forberedelsen af bådbygningen startede konstruktionsgruppen som omtalt tidligere en analyse af båden. Her vil vi vise nogle af de beregninger, der har betydning for bedømmelsen af sejlegenskaberne. Som udgangspunkt tog konstruktionsgruppen den tegning, som den norske skibsingeniør Fr. Johannessen havde udført i forbindelse med udgivelsen af Rosenbergs bog om Hjortspringfundet. Johannesens smukke tegning af Hjortspringbåden. Udført i 1936. G. Rosenberg: Hjortspringfundet. Hydrostatik og -dynamik Her er vist nogle få af de mange beregninger, der blev udført.En total beskrivelse kan findes i foredrag 2 fra Gdansk-symposiet. Kurven viser sammenhængen mellem det fortrængte vandvolumen, svarende til vægt og dybgang. Eksempelvis vil båden, hvis den er lastet med 2,5 tons, stikke 30 cm. Tegning: HSBL. Også den vædede overflade af båden, en størrelse der anvendes ved beregning af bådens fart, blev udregnet. Kurven viser sammenhængen mellem den vædede overflade og dybgang. Ved en dybgang på 30 cm svarende til den ovenfor omtalte vægt på 2,5 tons, vil bådens vædede overflade være 15 m². Tegning: HSBL. Gennem beregning af opdriftspunkt og tyngdepunkt blev bådens følsomhed for skæv belastning udregnet. Det viste sig, at båden kunne forventes at være meget lidt stabil, et forhold, der skulle vise sig at holde stik ved sejlafprøvningerne.Også den nødvendige effekt for at drive båden frem ved forskellige hastigheder blev beregnet. Denne effekt er især afhængig af den vædede overflade, ruheden af denne og af længden af bådens vandlinje. Den opnåelige fart på båden havde i øvrigt været genstand for en ophedet diskussion på et par af medlemsmøderne. Kun laugets formand stolede så meget på vore forgængeres evner, at han hævdede, at båden kunne nå en fart på 8 knob (15 km/time). Et væddemål blev indgået. Imidlertid kunne beregningerne ikke afgøre det. Der måtte sejlads til.Men tilbage til beregningerne. Her ser vi den nødvendige effekt i afhængighed af hastigheden. Ved 8 knob skal de 20 padlere yde en nettoeffekt på 2,5 kW eller 125 watt hver. Det svarer til 0,2 hk pr paddel. Tegning: HSBL. Styrkeberegninger Det var også interessant at beregne belastningen på båden hidrørende fra lasten, opdriften og bølgernes påvirkning. En så kompliceret struktur som en båd med sine dobbeltkrumme flader er imidlertid vanskelig at analysere uden at gøre brug af særdeles omfattende computerberegninger. Da vi ikke havde adgang til en tilstrækkelig stor computer, måtte vi simplificere udgangspunktet for beregningerne.Vi betragtede derfor båden som en i begge ender tilspidset bjælke uden at tage hensyn til, at en båd, når den bliver belastet, kan udvide eller indsnævre skroget i bredden (som en ærtebælg).Båden er belastet af ydre kræfter hidrørende fra bådens egenvægt, vægten af lasten (besætning med udstyr) og endelig fra opdriftskræfterne. De to første virker nedad, medens den sidste virker opad. Disse ydre kræfter vil være i ligevægt. Disse kræfter blev betragtet som enkeltkræfter, der angreb båden hen over denne med en afstand på 1 m.Man plejer oftest, når man betragter skibes styrke, at beregne denne i tre forskellige tilstande: I stille vandRidende på en bølge midtskibsRidende på to bølger med toppene ved stævn og agterstævn Man anvender en standardbølge med en længde svarende til bådens vandlængde og med en højde på 1/10 af bølgelængden.. Båden ridende på en standardbølge midtskibs. De resulterende kræfter fra vægt, last og opdrift er vist forneden. Det ses, at ved en sådan bølge vil båden belastes til kølsprængning. Tegning: HSBL. I de tre belastningstilfælde, i stille vand, med standardbølgens top midtskibs og med standardbølgens to toppe i hver ende af båden, blev træk-, tryk- og forskydningsspændingerne beregnet. De sidste var ved nederste sysøm større end sysømmens tilladelige forskydning, når båden sejlede i standardbølger (13 m bølgelængde og en bølgehøjde på 0,65 m).Man måtte altså forvente slid i sysømmen ved bølgesejlads. Ved samme bølgestørrelse ville stævnene vibrere i lodret retning med en bevægelse på 30 mm. Der er ikke i disse beregninger taget hensyn til den forventede gunstige virkning af spændtovet men heller ikke til de svage sysømme.Vi må huske, at beregningerne er baseret på faconen af båden, som den var beskrevet af Johannessen. Tilia havde imidlertid en lidt kortere vandlinje på grund af den mere krumme køllinje. Betydningen af denne ændring på spændingerne blev ikke vurderet i disse beregninger. Fakta Newton, (efter Isaac Newton), måleenhed for kraft i SI-systemet med symbolet N.Enheden newton er afledt af grundenhederne kilogram (kg), meter (m) og sekund (s) på følgende måde:1 N = 1 kg·m/s²Kilde: Lex.dk Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.Symposiums: Paper 2: Theoretical Performance and initial Test Results
- Detaljer
Økser Til flækning af stammerne blev anvendt stålkiler og mukkerter. Også slanke kiler i bøgetræ med en topvinkel på 15º blev brugt, når stålkilerne havde åbnet en tilstrækkelig stor spalte.Umiddelbart anvendtes almindelige retøkser, såvel store skovøkser som mindre økser. ægvinklen blev tilpasset lindetræ, 25º.I vedtægterne var det anført, at samtidige værktøjer i størst muligt omfang skulle anvendes til fremstilling af båden. Imidlertid er fund af værktøj fra keltisk jernalder meget sparsomme i Skandinavien.Værktøjsgruppen arbejdede derfor ud fra den filosofi, at inden for et håndværk som træbearbejdning i bådbygning har værktøjer stort set kun ændret sig med fremkomsten af nye værktøjsmaterialer. Følgelig tog gruppen udgangspunkt i værktøjer, der anvendtes til bådbygning i det nittende århundrede. Gennem litteraturstudier søgte man dernæst at identificere lignende værktøjsudformninger fra tider tættest muligt på keltisk jernalder.Fund i Danmark fra romersk jernalder indeholdt adskillige værktøjer, der syntes relevante til skibsbygning, værktøjer såsom økser, skarøkser og stemmejern.I det øvrige Europa var fund af værktøjer hyppige, især i de keltiske bebyggelser nord for Alperne. Da håndværk og handel var vel udviklede i den keltiske kultur, kunne man forvente, at sådanne værktøjer havde spredt sig nordpå.Fra bronzealderen fandtes mange fund af små bronzeskarøkser i Danmark.Fra den første rekonstruktion af Hjortspringbåden blev vi opmærksomme på en skarøkse, der var blevet fundet i en skibstømrers værktøjskasse på Gotland. Fundet kaldes Mästermyr efter fundstedet og var dateret til 900 e.Kr. Smedegruppen smedede de første Mästermyrøkser, der viste sig at være meget anvendelige til fjernelse af store spåner under grovplaning af bordene. Den venstre skarøkse er en kopi af en økse fra et vikingfund på Gotland. Foto: H.P. Rasmussen Hjortspringjern Til finbearbejdning af flader viste kopier af de fundne jern fra romersk jernalder sig at være meget anvendelige, især skæftede som stemmejern. Skæftede som skarøkser som angivet af S. Nielsen og J. Lund, fungerede de mindre godt, måske fordi deres skæftning ikke gav tilstrækkelig tyngde.Som stemmejern blev de så populære, at de blev benævnt “Hjortspringjern” af bådebyggerne. Fakta Dølleøkse fundet ved Overbygård øst for Nørresundby tæt ved Limfjorden i 1977.Fundet var gjort i en forrådskælder, i øvrigt sammen med to sværd. Perioden er tidligste Jernalder.Kilde:Skalk 1978 nr. 1 side 3 - 10.Foto: P. Dehlholm Flade og hule "Hjortspringjern" blev brugt til finbearbejdningen. Foto: H.P. Rasmussen Endelig blev smedet en kraftig hul-skarøkse, ikke fordi fund angav det, men fordi den var nødvendig til udhuling af bundplanken og stævnstykkerne. Kilder Hvad Haanden former er Aandens Spor.
- Detaljer