Kategori (da-dk)

Telia Alsie på Nordborg Sø og i Nordborg by Den 21. august og den 9. oktober deltog vi med båden i arrangementer i Nordborg. Johannes Diederichsens traktor spændt for vogn med båd klarede transporten, behørigt overvåget af 4-6 medlemmer.På første dato satte vi båden i Nordborg sø fra slottets grund. En rampe var ved kommunens og medlemmers hjælp lavet af grus. Ved sidste opmåling 2 dage før søsætningen blev et firkløver med Arne Madsen i spidsen klar over, at et træ måtte fældes. Det blev godkendt af Efterskolen og klaret, så vi fint om lørdagen kunne få båden søsat. 20 jernalderklædte laugsmedlemmer sejlede i 3 kvarter frem og tilbage på søen. Mange tilskuere på broer og bred tiljublede os, især da Knud Skov fandt på, at vi kunne hilse tilskuerne med rejste padler, når vi gled forbi. Tilia på Nordborg Sø. Anledningen til denne aktivitet var, at Nordborg kommune i Jyllandspostens kampagne blev udnævnt til Årets by 1999. Det blev festligholdt ved forskellige arrangementer dagen igennem, bl.a. et overrækkelsesarrangement i parken på Nordborg Slot. Her var chefredaktør, indenrigsminister, amtsborgmester og mange andre prominente kommet for at hylde Nordborg kommune, der selvfølgelig var mødt frem med borgmesteren i spidsen for at lade sig hylde.Udover æresflisen og retten til året igennem at reklamere med at være Årets by, fulgte der penge med til byen. Af de 80.000 kr. skulle 30.000 bruges til 3 uddelinger til foreninger eller grupper i kommunen, der ved deres aktivitet havde gjort kommunen mere attraktiv at bo i.Første portion blev tildelt Hjortspringbådens Laug, og undertegnede måtte op på tribunen, hvor Bitten Clausen assisteret af Peter Clausen overrakte et diplom og en check på 10.000 kr. Diplomet kan ses i Lindeværftet.Efter denne festivitas trak vi båden op gennem Storegade til pladsen, hvor der har været rutebilgarager. Her kunne folk i et par timer se båden og handle i vores lille salgsbod, hvor vi solgte medlemsskaber, bøger, T-shirts, og Hjortspringvin.Den 8.-9. oktober fejrede Nordborg Håndværkerforening 125 års jubilæum, og om lørdagen deltog vi i et optog gennem Storegade til rutebilpladsen, hvor der var ophold. Derefter ad Skomagergade og Bækgade til Ridepladsen. Hjortspringbåden var forrest i optoget, lige efter Brandværnsorkestret, - som formanden for håndværkerforeningen, Nis Dreyer sagde: ”I repræsenter trods alt det ældste håndværk på Nordals”. I øvrigt bestod optoget af veteranbiler, veteranbrandbil og festpyntede håndværkerbiler.Også ved denne lejlighed solgte vi bøger og T-shirts. 12 bøger og en enkelt T-shirt røg der.Jens-Jørgen Kjær Rasmussen Initiativprisen. JyllandsPosten Initiativprisen Teksten er:Foruden Årets By-prisen 1999 modtog Nordborg 30.000 kr. til uddeling med 10.000 kr. årligt de følgende 3 år. Prisen gives til en person eller et initiativ, der har været til gavn for byen, og som priskomiteen ønsker at belønne.Prisen overrækkes i 1999 Hjortspringbådens Laug med følgende begrundelse:I har ved frivilligt arbejde og stort engagement genskabt Hjortspringbåden. Vi har besøgt Jer og set, hvorledes man for 2.300 år siden byggede både. I har skabt en unik seværdighed for nuværende og kommende borgere og turister i kommunen.Signeret formanden for priskomiteen. Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
JEG SÅ DET SKE Hjortspringbåden står til søs.En menig padler fortæller. Af Ole Møller-Olsen Så oprandt endelig den store dag. Ikke grundlovsdag 1999, men lørdag den 29. maj, da den ”hemmelige” prøve skulle finde sted.Hvor var båden flot – imponerende – og hvad havde flittige hoveder og hænder ikke udrettet, før vi nåede så vidt. Jeg kan roligt udtrykke min beundring, for selv om jeg har været medlem af lauget gennem alle årene og med interesse fulgt med i begivenhederne, så er det altså ikke min skyld, at der blev en båd ud af det.Kan I huske det skema, vi fik udleveret i 1991, hvor vi skulle krydse af, hvad vi eventuelt kunne ønske at bidrage med? Jeg satte tillidsfuldt mit kryds i nederste rubrik ”afprøve båden” – det var ligesom det, jeg måske syntes, jeg havde mest forstand på. Første gang jeg roede i Dyvig var i foråret 1950. Nu 49 år efter var jeg med til samme sted at padle en 2.350 år gammel båd til succes.Det var en stor oplevelse.Da jeg gennemså listen over besætningens navne, slog det mig, at jeg nok var den ældste på holdet. Måske ville det interessere kaptajnen, så det lod jeg ham vide.Ved I hvad han svarede?”Det er der jo én, der skal være”, hvilket er så sandt, som det er sagt, og nu padler jeg bare videre derudad. Båden på sin vogn ad Ellehave. Foto: H.P. Rasmussen Vi var nok nogle stykker, der hævede øjenbrynene, da vi så den funklende nye bådevogn i sværvægtsklassen. Men man må jo sige at den fungerer ubesværet efter hensigten. Blot er det heldigt at det er båden og ikke vognen, vi skal løfte.Der var truffet omhyggelige forberedelser til at løfte båden, mens den endnu var inden døre og her var alle lige. Kaptajnen og rorgængeren havde også fat i hver sin ende af en gammel brandslange. Der blev kommanderet ”Ned i knæene, stram slangen og ret jer op”. 19 mand og 1 kvinde løftede i flok med slangen over ”nærmeste skulder” og med nogenlunde ret ryg. Da vi havde passeret porten kunne det bearbejdede træ se dagens lys for første gang. Nu viste det sig at vognen var lidt højere end vi havde løftet til. Men så blev der bare kommanderet ”lidt højere”, og det er mig stadigvæk en gåde, hvordan det var tænkt at skulle foregå. Men op kom den – nok mest med god vilje fra alle sider. Det var i hvert fald ikke det, vi skulle strande på.Kan I huske, hvor fint vejret var den dag, og at vi bare rullede hen ad og ned ad, spændte på at få båden i sit rette element? Første gang i vandet. Glade kommende sømænd. Foto: H.P. Rasmussen Og sikken lettelse, da den flød, let og elegant, og ikke tog ret meget vand ind. Kaptajnen glemte al sin værdighed og to ivrigt del i tætningen af et par åbenlyse huller. Så fulgte det store øjeblik, efter at vi var gået ombord 2 og 2 i en nøje planlagt rækkefølge. Af sted gik det ud på det plane vand – bølgerne har vi til gode til en anden gang.Nu var det båden, der bar os. Der var ingen problemer med 20 mand, og selv om vi sidder lidt højt er båden forbavsende stabil.Hvilken lyksalig følelse!På det tidspunkt er kaptajnen muligvis kommet i tanke om, at vi ærlig talt havde glemt af aftale noget om, hvordan 18 udisciplinerede Hjortspringere pludselig skulle betjene padlerne i en effektiv, harmonisk og gerne spektakulær stil. Men er det egentlig så sært – vore tanker har i den grad koncentreret sig om de basale forhold: er båden tæt, hvordan ligger den på vandet og hvordan er balancen? Med disse ting i orden laver man jo netop en prøve for at se, hvad der så mangler.Men vi nåede da at blive helt gode til at padle i forbindelse med den officielle søsætning ugen efter. Og rorgængeren fandt samtidig ud af, at det i hvert flad ikke er ham, der bestemmer, hvor vi skal hen. Han flækkede styreåren i et forsøg på at gøre sig gældende.Den officielle søsætning var for flere af laugets medlemmer lidt af et spændingsmæssigt antiklimaks, men en festlig forestilling i et kalejdoskop af hjemmegjorte jernalderdragter, flere tusinde interesserede tilkørende gæster og en god del regn.Der var lurblæsere, der lige nåede at komme i spidsen af optoget, foran høvdingen og trommeslageren, havets gudinde stående højt i en 2-hjulet kærre og et fyndigt mandskor, der danne bagtrop og sang og messede en ode til bådens pris. Der lyttes til taler. Foto: H.P. Rasmussen Der blev holdt taler – og på snedig vis var det båden selv, der holdt hovedtalen. Så er det straks lidt lettere at få sagt noget pænt om lauget og dets medlemmer. Men alt var fortjent! Der var hilsener fra laugets venner og ikke mindst anerkendende ord fra Nationalmuseets repræsentanter – det blå stempel eller måske en slags blåt flag? Da vi padlede derude på lavt vand for alt folket, var strandkanten tæt pakket med tilskuere – aldrig har man set noget lignende i Dyvig. Spontant blev der klappet over hele linien – en usædvanlig hyldest til resultatet af mange års dygtigt arbejde – Hjortspringbåden anno 1999 – der i sin tale takkede lauget for sit nye liv. ”Nu er jeg fri”. De der byggede denne båd kan være stolte af det, de har skabt. Men for at sige det ligeud: med alle de talenter og den viden vi råder over her på Als, nu 2.350 år efter ofringen af den gamle båd i Hjortspring Mose, skulle det naturligvis med den fornødne vilje og stædighed være muligt at bygge en nøjagtig og funktionsdygtig kopi. Selv med brug af datidens primitive redskaber og værktøjer.Med var der mon nogen, der stod og klappede af båden, da de rigtige, gamle padlende krigere drog ud på det røvertogt, hvor de ved skæbnens ugunst skulle ende i en alsisk mose? Eller måske de mere fredelige handelsfolk, der bare ikke havde heldet med sig?Hvem de end var, så er deres præstation som bådebyggere alligevel den største – tænk at de kunne! Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
Dette afsnit indeholder beskrivelser af nogle af de ture vi har haft med Tilia i tidens løb.Det vil hovedsalig være beretninger fra enkeltpersoners oplevelser med at være gast på en jernalderbåd. På Nordborg Sø.
1993 Vikingeskibshallen i Roskilde Det var første gang vi havde en udstilling hvor også stævnstykket var med.Vore to dele af en Hjortspringbåd blev udstillet sammen med en kopi af syet kano fra Tomoko på Salomonøerne. Prøvestykkerne i Vikingeskibshallen i Roskilde sammen med en syet kano fra Salomonøerne. Foto: H.P. Rasmussen. Se nærmere beskrivelse i afsnittet: Udvikling af arbejdsmetoder Dyvig Opstilling af udstilling i et telt på stranden i Dyvig. Foto: H.P. Rasmussen. I et telt på strande ved Dyvig er der ved at blive klargjort til en udstilling med det færdige midtterstykke og begyndelsen til stævnstykket.Billederne på bagvæggen er malt af Birgit Valbjørn. De viser hendes fortolkning af ofringen i Hjortspring Mose engang i Førromersk Jernalder. Billederne pryder nu vores foredragssal på Lindeværftet. 1994 München Jørgen Jessen viser et par kommende besætningsmedlemmer hvordan man padler. Foto: Aage Jensen. Vores to, nu færdige, prøvestykker var udstillet på håndværkermessen Exempla 94 i München. 1998 Hjemsted Oldtidspark De to prøvestykker er placeret i rette indbyrdes afstand. I montrerne er eksempler på vore kopier af nogle fundne dele fra Hjortspringfundet. Foto: Aage Jensen. I Hjemsted Oldtidspark var der nogle huse fra "Jernalderen". Her demonstrerede vi vores håndværk. Foto: Aage Jensen Fra april - september var vores fuldskala prøvestykker kernen i en særudstilling i Hjemsted Oldtidspark om Hjortspringfundet, sammen med nogle af vore våbenkopier og værktøj.I Påsken deltog vi som arbejdende jernalderhåndværkere i et af "jernalderhusene" på parkens område.Hjemsted Oldtidspark var et museum for den tidlige jernalder og en oplevelsespark. Det er desværre nu fortid. 2005 Simrishamn Fra Nyhedsbrev 2005-02 Lørdag den 30.4 var så den dag vi skulle til Simrishamn med stævnstykket. Vi (Jørgen Kjær Rasmussen, Knud Andersen og Jørgen Jessen) startede kl. 7.00 fra Nordborg og skulle med færgen kl. 8.00. Turen over Fyn, Sjælland og Skåne gik fint, vi var også 3 om det og forskel mellem Danmark og Sverige er der jo ikke meget af. Kl. 15 ankom vi til museet i Simrishamn, hvor vi blev modtaget af Martin Stoltze, som bød os velkommen og bød os på kaffe og kage.Derefter kørte vi lidt uden for byen, hvor vi så helleristninger. Det var meget spændende.Tilbage i byen fandt vi ud af, hvor vi skulle sove. Hotellet lå lige over for museet, så det var nemt.Kl. 18.30 mødtes vi tre atter, tog ud at spise og gik en tur rundt i byen. Selv om der var fakkeltog afsluttende med bål, gik vi hjem på hotellet for at sove. Vi havde været på farten siden kl. 7 om morgenen og kørt 345 km.Søndag morgen mødtes vi med lederen af museet, Lena Alebo, som viste os rundt på museet og fortalte os lidt om byen. Den var en hansestad og havde sin storhedstid i sejlskibenes tid. Siden er det gået tilbage for byen.Efter rundvisningen tog vi afsked med Lena og inviterede hende til Holm for at se vores værft.Klokken 10 startede hjemturen og klokken 18 var vi hjemme igen efter en vellykket tur.- og hvad har vi så lært af det? Allerede i Fynshav kom der danske og tyske turister for at se, hvad vi kørte med, så det var godt at vi ikke skulle med flere færger, så var vi nok ikke nået Sverige på én dag. På færgen hørtes samtale om, at det var en båd fra vikingetiden. Det kriblede jo lidt i en, men man kan jo ikke blande sig i andres samtale.Det var så lidt om Sverigesturen.Jørgen Jessen Stævnstykket i museets butik. Foto: Knud Andersen Helleristning. Foto: Knud Andersen Husflidsudstillingerne på Sønderborg Slot Vi har i mange år deltaget i de årlige husflidsudstillinger på Sønderborg Slot.Opstillingen var altid næsten den samme:I slotsgården, ved det nordlige trappetårn, havde vi stævnstykket monteret på en trailer og et telt med et arbejdende smedeværksted, hvor gæsterne kunne prøve at smedje et søm.I riddersalen, eller i et af forrummene havde vi udstillet vore håndarbejder og viste nogle forskellige teknikker. Der smedes søm i slotsgården. Udstilling i forgemakket til riddersalen. Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
I årenes løb har vores prøvestykker og - selvfølgelig - Tilia være udstillet både i Danmark og i udlandet. Prøvestykkerne Vikingeskibshallen i Roskilde, 1993Dyvig, 1993München i Tyskland, 1994Hjemsted Oldtidspark, 1998Simrishamn i Sverige, 2005Stævnstykket har adskillige gange været udstillet ved husflidsudstillingerne på Sønderborg Slot Tilia Alsie Det har været ret enkelt at have vore prøvestykker på udstilling herhjemme, det er nok med et par trailere.Det er ganske anderledes med Tilia, hun er lang og kostbar. Det er en dyr transport, så det er mere begrænset hvor mange rejser det er blevet til.Gottorp Slot i Tyskland, 2003 - 2004Frankfurt i Tyskland, 2007
  1. Tilia-da
  2. Activ cal-da
  3. Activ-da
  4. Tech-da

Side 5 ud af 6