Kategori (da-dk)

Rekonstruktion af Hjortspringbåden Denne del omhandler sideplankerne, fremstilling og syning til bundplanke og stævnklodser. Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) Sideplankerne, 1996 - 1997 Stævnene er syet fast til bundplanken. Der er monteret et sæt formskabeloner.Den forreste stævnklods er syet på bundplanken.Stævnklodsen er, udover syningen, også låst til bundplanken med gennemgående let konisk tap, som så er sikret med en kile.Bundplanken er gjort klar til samlingen med det nederste horn. Stævntræet (eg) er monteret og sikret med en egetap på samme måde som stævnklodsen, både i øverste og nederste horn.Skabelonerne er sikret mod vridning og skruet fast i lægter i bunden af båden,  disse er bundet fast til klamperne i bundplanken. En sideplanke er holdt på plads med snore gennem plankens klamper.Der er opsat monteringsskabeloner til fastholdelse af plankerne. Klamperne på styrbord sideplanke er ved at blive udskåret.Styrbord sideplanke klargøres til syning. Forløbet af rælingen kontrolleres.I alt tre lodder, nedhængt fra en stålwire under loftet, bruges til sikring at båden ikke vrider sig når plankerne syes på. Plankerne sys fra midtskibs og mod for og agter og i begge sider samtidigt.Forberedelse af tætningsmateriale: Kartet fåreuld som neddyppes i flydende (varm) oksetælle og pakkes i avispapir til senere brug.Syning. Der er vist det, fundne, S-formet værktøj, det kan bruges, men er noget besværligt, så vi har lavet vores eget.Der sys med lang snor. For at beskytte bastsnoren mod slid og nedbrydning, tjæres den med trætjære.Der sys og det skal der to til, èn ovenfor, som former knuden og èn under båden, som sætter den løse ende af snoren fast i den anden part og strammer syningen op.Tilpasning af sideplanken kant så den passer med bundplankens. Her ved spant 10. Bemærk vinkelændringen af bundplankens kant.Syningen nærmer sig stævnklodsen for og syningen af sideplanken til stævnen forberedes.Klargøring til syning af sideplanken til stævnen. Træstykkerne beskytter hullerne når de hvide snore strammes hårdt. Lindetræ er lidt blødt.Sideplanken er nu fastsyet til stævnen.Rælingsplanke sat op. Som det ses mangler der noget træ. Det bliver der gjort noget ved senere!Og det er hele vejen!Da begge sideplanker var på plads, holdt vi (igen) en fest, det var den 8. juni 1997. Der blev vist forskellige arbejdsmetoder, her hvordan man laver 2-slået sysnor. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Bundplanken Rælingsplanker Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
Rekonstruktion af Hjortspringbåden Denne del omhandler bundplanken og stævnklodserne. Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) Bundplanken, 1993 - 1996 Et træ vælges ved Mynary i Kisielwo-skoven, Polen.Stammerne (4 stk.) er kommet hjem fra Polen og den første - til bundplanken - er kommet ind i Lindeværftet.Der gøres klar til at flække stammen.Den udvalgte stammehalvdel placeres på arbejdsbukkene.Bundplankens form er optegnet og tilhugningen er begyndt.Den udvendige form tildannes.Et dansk lindetræ til brug for en stævnklods.Råbearbejdning af en stævnklods.Stammens top til bundplanken blev beskadiget ved fældningen. Der blev limet en reparationsklods på af en specialist.Bundplankens underside er ved at være færdig.Vi havde lavet en fejl, da bundplanken blev tilhugget i siderne. Der blev limet planker på for at få bredde nok.Limflader og udviddelsesplanker forberedes. Der optages også video.Udviddelsesplankerne er limet på, skruehuller proppet og krumningen markeret efter en skabelon. Vores favoritværktøj.Udviddelsplankerne blev fastholdt under limningen. Hullerne efter skruerne blev limet og proppet med lindedyvler.En stævnklods tager form.Klamper skæres ud.Den, næsten, færdige bundplanke. Ydersiden smurt med trætjære.Afsluttende finish af klampe, der efterlades materiale til en runding. Bemærk de firkantede huller!Specialværktøj til firkanthuller: "Tre-sidet" stemmejern.De to sideplanker nærmer sig deres færdiggørelse.Da køl- og sideplankerne var færdige, blev der holdt en "kølstrækningsfest", 23. marts 1996. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Forberedelse Sideplanker Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
I 2024 Ud over nedenævnte tirsdage, kan vi også have åbent på andre dage i forbindelse med ferier og lignende.Ligeledes har vi forskellige arrangementer i løbet af året.Disse åbningsdage vil blive beskrevet her og i vores aktivitetskalender. Kursus Vi afholder et kursus i nålebinding, se her. Tirsdage Alle tirsdag aftener, næsten, er medlemsaftener, fra kl. 18:30 til 21, hvor medlemmerne kan foretage de aktiviteter de brænder for, dog helst noget der relaterer sig til forhistorisk tid.Gæster er også meget velkommen, enten for en snak om det vi foretager os eller for en rundvisning i værkstederne. Rundvisning Her vises vores film. Rundvisningen begynder typisk i vores foredragslokale med visningen af en film om laugets virke og tilblivelsen af den rekonstruerede Hjortspringbåd - Tilia Alsie.Filmen varer ca. 20 min., mere, hvis der er spørgsmål.Der kan derefter fortsættes med at se de udstillede genstande i lokalet: værktøj, våben og brugsgenstande, altsammen kopier fra hjortspringfundet, samt genskabt beklædning fra ældre Jernalder.Filmen kan vises med tale på tre sprog: dansk, tysk og engelsk. Tilias plads i værkstedet. Der fortsættes ud i værkstederne, træværksted og smedje. Der vil være en guide, der kan svare på eventuelle spørgsmål. Træværksted Det er her vores båd blev fremstillet og nu opbevares.Der foregår løbende fremstilling af kopier af fundne dele fra hjortspringfundet.Der arbejdes på en stammebåd.Og, naturligvis, løbende vedligehold af Tilia og andre af vore frembringelser. Smedje Her er der ikke meget aktivitet. Ind imellem bliver der fremstillet moderne knive, damascenerteknik, af en lille gruppe smede. Det tager ca. 1 time for en rundvisning, men man må meget gerne blive i længere tid. Vi slutter dog kl. 21! Hvis du har bemærkninger til denne artikel, kan du sende en E-mail til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..Vær venlig ikke at overskrive den bestående tekst i emnefeltet, jeg skal bruge information til at se hvilken artikel du skriver fra. Du er velkommen til tilføje dit emne bagefter.
Forberedelsestiden. Fra 1992 - 1994 Denne første del omhandler vores træning i brug af værktøj og at øge vores forståelse af bådens konstruktion. Skematisk fremstilling og navngivning af Hjortspringbådens konstruktionsdele. (1) Et medlemsmøde i Alsingergården i april 1992.Den bygning i Holm vi lejede som værksted, set fra øst.Den bygning i Holm vi lejede som værksted, set fra vest.De første stammer fældes i Augustenborg Skov, 1992. Til det midterste prøvestykke.Værkstedet gøres klar med belysning. Kaffestue i venstre side.En lindestamme flækkes til en planke.En planke bliver hugget ren til den rette tykkelse.Midtersektionen samles.Udstilling i Nordals Hallen, november 1992.Besøg af medarbejdere fra Nationalmuseet.Stævnstykke, bundplanke til venstre og opmåling af bundplankehorn til højre.Færdiggørelse af stævnstykkets bundplanke.Udsnit af stævnklodsen, set fra oven, med fire klamper og hul til stævntræet i rælingshornet.Kølplanke med fals til stævntræet og nedstemning i kølhornet til stævntræet.Udsnit af stævnklodsen, set nedefra, med recessen mod bundplanken og hul til stævntræet i rælingshornet.Kølplanke og kølhorn samlet. Rælingshornet limes sammen med stævnklodsen.Kølplanke og kølhorn prøvesamlet med stævn-klods og -træ.Der er travlt med færdiggørelsen af stævnstykket, det skal på udstilling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.Styrbord side- og rælingsplanke ved at blive syet fast til stævntræet.Det færdigsamlede stævnstykke med kølhorn, stævntræet og hornstøtten fastholdt med firkantede dyvler af egetræ.Den sidste afpudsning før afgang til Roskilde.Vore prøvestykker på udstilling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde sammen med en polynesisk stammebåd.Vore prøvestykker på udstilling på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det kan du med billederne ovenfor Hvis du:Holder musen over et billede, vises en forklaringKlikker på et billede, vises det og alle de andre i stor størrelse. Du kan skifte mellem billederne, med musen, piltasterne eller en pil i billedet. Du kommer tilbage ved, at klikke på krydset i øverste højre hjørne Indvielsen Bundplanken Kilder   1: Kaul, Flemming, Da våbnene tav, fig.11, p.19
I Hjortspringfundet var der fundet mange forskellige dele som ikke kunne henføres til at være en del af båden eller dens bevæbning, men nok som redskaber til personligt brug. En del af disse har vi lavet kopier af. Disse dele er mærket med museumsnummer, som f. eks #534 (trææske).En nærmere beskrivelse af nogle af delene kan ses i afsnittet Redskaber og Husgeraad m.m. i: Hjortspringfundet. Personligt udstyr Drejede dåser Disse dåser hører til de ældste drejede dele, der fundet i det nordlige Europa. Lignende, faconmæssigt, dåser lavet af oppølset ler er kendte. Trææske #534 med løftet låg. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trææske #534 (1) Cylindrisk æske med plant låg.Diameteren er 100 mm, højden 55 mm og vægtykkelsen 8 mm. Der en neddrejet fals i bund og top til henholdsvis bund og låg, sidstnævnte har et firkantet hul i midten.Udvendigt er æsken udsmykket med diagonale indsnit. Trædåse #535 med løftet låg. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trædåse #535 (2) Lille drejet dåse med låg med toppe i bund og på låg.Dåsens diameter er 90 mm, åbningens er 52 mm. Toppenes standflader er henholdsvis 32 og 30 mm for bund og låg.Dåsen er udsmykket med en liste hele vejen rundt. Trædåse #536. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trædåse #536 (2) Ligner dåse #535, men med drejede lister med 10 mm afstand, både på krop og låg.Dog er tappen i bunden kun 10 mm høj, mens derimod toppen er 30 mm høj.Diameteren er 100 mm, åbningen 68 mm og højden er ca.68 mm. Trædåse #537. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Trædåse #537 (2) Lille lav drejet dåse af træ.Diameteren er 95 mm, åbningen er 60 mm og højden er 45 mm.Dåsen er udsmykket med 3 lister på låget og på bunden. Til det kulinariske Øseske #551. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Øseske #551 (3) Består af eet ovalt skålformet blad, som er 150 mm langt og ca. 110 mm bredt. Skaftet er 10 mm å en malle led og 25 mm på den brede og, inklusiv øjet, 180 mm langt. Øjet er udvendigt Ø60 mm med et Ø36 mm hul. Ske. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Ske Denne lille ske er ikke dokumenteret hos Rosenberg. Lille lav skål #533 (4) Er ikke fremstillet endnu, afventer at træet tørre. Grødskål (5) Er ikke fremstillet endnu, afventer at træet tørre. Tekstilværktøj Tenhjul #538. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Tenhjul #538 (6) En hjulformet, udskåret, skive. Den er mellem 90 og 97 mm i diameter og 35 mm høj.Hjulet er forsynet med 6 "eger" der udgår fra en "fælg", som er 15 mm bred med en rille i midten.Oversiden af "egerne" er kegleformet fra "fælgens" inderside og forsynet med 3 riller. Hvor "egerne" samles i midten er der et kvadratisk hul med en kantlængde på 7 mm.Undersiden er ligeledes kegleformet, parallelt med oversiden. Kanten er her forsynet med radiære tætsidende riller.Hjulets yderside er forsynet med 3 riller.Hjulet har givetvis været anbragt på en firkant pind.Rosenberg antyder at den kunne have været en en tenvægt. Det har vi taget til os, se billedet. Tenpind #566. Foto: Ib Stolberg-Rohr. Tenpind #566 (7) En udskåret haselgren med en diameter på 20 mm og en, nuværende, længde på 320 mm. Den ene ende er kegleformet indtil 25 mm fra enden, hvor den fortsætte i en 13 mm bred barkring. Derefter aftager diameteren jævnt indtil en diameter på 7 mm.Det er formentlig en tenpind til spinding af tråd af fint materiale. Cirkulære træplader, en med lille håndtag. En anden med langt skaft "pizza-spade"?Denne artikel er stykket sammen af Ib Stolberg-Rohr. Du er velkommen til at skrive, hvis du har kommentarer. Noter og henvisninger 1. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 63, tekst, p. 632. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 63, tekst, p. 623. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 63, tekst, p. 624. G. Rosenberg, Fig. 35, p. 64, tekst, p. 65 5. O. Crumlin, fig. 4.16, p. 1576. G. Rosenberg, Fig. 34, p. 64, tekst, p. 677. G. Rosenberg, Fig. 40, p. 68, tekst, p. 68
  1. Recon1_10-da
  2. Recon1_9-da
  3. Recon1_8-da
  4. Recon1_7-da

Side 7 ud af 11

Indhold